I 1887 boede den svenske dramatiker August Strindberg på grev Frankenaus gods Skovlyst ved foden af Geels Bakke. Her gik rygtet, at grevens datter havde et forhold til forvalteren, som i virkeligheden var hendes halvbror, resultat af en grevelig affære med en kone til godsets gartner. Strindberg interesserede sig både for rygtet og for forvalterens helsøster, gartnerens 16‑17-årige datter, og de brogede forviklinger af klassemodsætninger og erotik inspirerede ham til et hovedværk inden for naturalismens teater, Fröken Julie (1888).
Birkerød har virket dragende på forfattere og litterater, bl.a. Valdemar Rørdam, Peter Freuchen, Harald Nielsen og Valdemar Vedel. Fra 1909 til sin død i 1917 boede Jakob Knudsen på Rolighedsvej 10. Han savnede den jyske blæst, men fik dog her skrevet såvel sin store roman om Martin Luther, Angst-Mod (1912‑14), som sine historier fra hovedlandet, Jyder (1915‑17). På Tornevangsvej 19 skrev Jacob Paludan hovedværket, udviklingsromanen Jørgen Stein (1932‑33). I 1952 flyttede han ind på Søbakken 8. Året forinden var Tove Ditlevsen flyttet til en gammel »smadrekasse« på Bistrupvej 44. I de første år var Birkerød ensbetydende med lykke, men efterhånden antog hendes ægteskab med redaktør Victor Andreasen en strindbergsk karakter, hvilket hun bl.a. har skildret i erindringsværket Vilhelms Værelse (1975).
Martin Andersen Nexø boede i Holte 1945‑52 og skrev her erindringsromanen Den fortabte Generation (1948).
