Begravelse fra Vedbækfundene. 18-årig kvinde gravlagt med et barn i 8.-9. fostermåned (nederst tv. i billedet), der lå på en svanevinge. De menes begge at være døde i forbindelse med fødslen. Kvinden har antagelig været iført en dragt, idet både tandperler og gennemborede sneglehuse fundet under og ved siden af hendes hoved menes at have været fastgjort til denne. Ved barnets bæltested lå endvidere en flinteflække, hvilket indikerer, at der er tale om en dreng. Mor og barn menes gravlagt ca. 5000 f.Kr.
.
Sommer’s Automobile Museum i Nærum.
.
Søllerød Kro.
.

Rudersdal Museer er et statsanerkendt, kommunalt ejet kulturhistorisk museum. Ved Strukturreformen i 2007 blev Søllerød Museum, der havde været et professionelt drevet museum siden 1974, til Rudersdal Museer med ansvar for nyere tids kulturhistorie i Rudersdal Kommune. Museet har skiftende særudstillinger og formidling uden for murene, bl.a. skov- og byvandringer. Særlige temaer er landskabshistorie, demografiske/sociale forhold, sundheds- og forsorgshistorie samt industrihistorie.

Udstillinger om nyere tid viser museet på Mothsgården, et landsted fra slutningen af 1600-tallet, der ligger ved Søllerød gadekær som del af et kulturmiljø, der også omfatter Søllerød Kro, Søllerød Kirke og en række landsteder. Mothsgårdens hovedbygning blev færdigrestaureret i 2015, og stueetagen blev indrettet til udstillingsformål.

Historisk Arkiv for Rudersdal Kommune er en del af Rudersdal Museer. Arkivet, som har studiecenter i Nærum, er både lokalhistorisk arkiv og stadsarkiv. Det varetager indsamling og registrering af kommunens papirbaserede og elektroniske arkivalier samt lokalhistorisk materiale.

Også Vedbækfundene fra ældre stenalder, som er udstillet i en af udlængerne til Gl. Holtegaard, er en del af Rudersdal Museer. Den faste udstilling rummer en af Danmarks ældste gravpladser med tilhørende boplads.

Rudersdal Museer har et tæt samarbejde med Historisk-topografisk Selskab for Søllerødegnen, som har spillet en væsentlig rolle i museets udvikling.

I kommunen findes desuden Sommer’s Automobile Museum.

Videre læsning

Læs mere om kultur i Rudersdal Kommune

Læs videre om

Læs også om

Se alle artikler om Kulturhistoriske museer og kulturarv