Sommer’s Automobile Museum er et privatejet museum i Nærum, Rudersdal Kommune. Det er stiftet af Ole Sommer i 1980, men har holdt til på den nuværende adresse siden 2004. Her kan man bl.a. studere veteran- og vintagekøretøjer samt bil-, fly- og skibsmotorer.
Sommer’s Automobile Museum

Sommer’s Automobile Museum i Nærum udstiller både danske og udenlandsk producerede biler. Fra den engelske Napier Colonial fra 1913 til den danske Mini El fra 1990. Foruden skibs- og flymotorer rummer museets samling også ca. 2.000 modelbiler.