Rudersdal Rådhus. Af . Begrænset anvendelse

Politik og planer i Rudersdal Kommune

Vedbæk Havns Fritidsfisker Laug sætter åleyngel ud i Øresund i august 2017. Alle EU-medlemslande har planer for at hjælpe ålebestanden, fordi mængden af åleyngel er faldet med 90 % inden for 25 år. Vedbæk Havns Fritidsfisker Laug er aktive med indsatsen, som her overværes af børn fra Børnehuset Flintehøj i Vedbæk.
.
Cykeltur ved Furesø: De grønne områder i Rudersdal Kommune skal bevares ved en særlig indsats. Samtidig skal byområderne, boligtilbuddene og erhvervslivet, især vidensvirksomhederne, udvikles, fremgår det af kommuneplanen for 2017.
.

Tabel 1. Folketingsvalg 2007, 2011 og 2015 i Rudersdal Kommune (stemmer i procent).

.
Borgmester Jens Ive (V) tog d. 13. oktober 2017 første spadestik til Skovvang, som er et daghjem for borgere med demens. Ud over Skovvang er Æblehaven og Frydenholm tilbud til mennesker med Alzheimers sygdom og andre demenssygdomme i Holte.
.

Tabel 2. Mandatfordeling og stemmeprocent ved kommunalvalg i Rudersdal Kommune i 2005, 2009, 2013 og 2017.

.

Tabel 3. Serviceniveau og skatteudskrivning for Rudersdal Kommune i 2008 og 2017. Serviceindekset viser afvigelse fra landsgennemsnit og er korrigeret for aldersfordeling, sociale forhold m.m.

.

Artikelstart

Rudersdal Kommune er politisk domineret af Venstre og samtidig en velhaverkommune med få sociale problemer og lave skattesatser. Politisk satser flertallet på en rolig udvikling, der befæster kommunens positioner.

Den nye kommunes politiske landskab

I forbindelse med Strukturreformen blev Rudersdal Kommune skabt ved en sammenlægning af Birkerød og Søllerød Kommuner. Der var dog flere andre muligheder under overvejelse, før det kom så vidt.

Da den politiske aftale om Strukturreformen var en realitet i forsommeren 2004, blev der i Birkerød Kommune gennemført en opinionsundersøgelse, hvor flest pegede på en sammenslutning med Søllerød. Færre pegede på Allerød, og kun meget få på Farum Kommune.

For både Birkerød og Søllerød Kommuner var også Hørsholm Kommune en nærliggende fusionsmulighed, men Hørsholm besluttede – efter en folkeafstemning i oktober 2004 – at forblive selvstændig. I kommunalbestyrelsen i Søllerød Kommune var der samtidig ikke interesse for en sammenlægning med den noget større Lyngby-Taarbæk Kommune. På den baggrund blev der indledt forhandlinger mellem Birkerød og Søllerød Kommuner, og i slutningen af 2004 vedtog begge kommunalbestyrelser enstemmigt at søge Indenrigsministeriet om sammenlægning. Det var dog lige ved at gå skævt, fordi processen undervejs blev sat i stå. Dele af kommunalbestyrelsen i Birkerød begyndte at frygte, at man ikke fik nok ud af sammenlægningen.

For at få afklaret situationen valgte kommunalbestyrelsen at afholde en folkeafstemning i Birkerød Kommune 12. april 2005. Her var et snævert flertal for sammenlægningen; 49,7 % af de afgivne stemmer mod 48,4 % nej-stemmer. Kun hver anden vælger deltog i afstemningen. En medvirkende årsag til, at det endte med et ja til fusionen mellem Birkerød og Søllerød, var, at både folkevalgte og vælgere ville undgå en sammenlægning med Farum Kommune, der dengang var et økonomisk problembarn med milliardgæld i kølvandet på Brixtofteperioden.

Efter Birkerødafstemningen kunne forhandlingerne afsluttes. Den nye kommune fik ca. 54.000 indbyggere, og Søllerød Rådhus ved Kongevejen i Holte blev valgt til rådhus.

Både Birkerød og Søllerød Kommuner havde i mange år haft borgerlige borgmestre, og der havde været en vis rivalisering mellem Venstre og Det Konservative Folkeparti. Forud for sammenlægningen var Birkerød Kommunes borgmester konservativ, mens Søllerød Kommunes var fra Venstre. Som kandidat til at stå i spidsen for den nye kommune stillede Venstre med den erfarne borgmester Erik Fabrin, mens de konservative satsede på et nyt navn i politik, erhvervsmanden Christian Kjær.

Valget i november 2005 blev en stor sejr for Venstre (se Tabel 2), der fik absolut flertal, og Fabrin kunne fortsætte som borgmester i den fusionerede kommune, der formelt var en realitet fra 1. januar 2007. Det Konservative Folkeparti fik med kun to mandater et elendigt valg.

Den sociale sammensætning har gjort det forventeligt, at der i alle år har været klar borgerlig majoritet i den nye kommune. Venstre har i hele perioden været mere end dobbelt så stort som de konservative og har derfor fastholdt borgmesterposten ved valgene i 2005‑17, først med Erik Fabrin og derefter fra 2013 Jens Ive.

I kommuner, hvor samme parti i en årrække har haft borgmesterposten, er det ikke usædvanligt, at det dominerende parti har noget større stemmeandel ved kommunalvalg end ved folketingsvalg – den såkaldte borgmestereffekt. Det er også tilfældet i Rudersdal. Ved folketingsvalget i 2015 fik Venstre således 23,7 % af stemmerne, mens partiet ved kommunalvalget i 2017 fik 30,6 %. Også de konservative klarede sig bedre lokalt. Derimod stod Dansk Folkeparti og Liberal Alliance svagere end ved folketingsvalget. De partier, der i mange år har præget først Birkerød og Søllerød Kommuner og dernæst Rudersdal Kommune, har stadig et godt tag i vælgerne ved kommunalvalgene, mens de nyere partier ikke har kunnet slå igennem.

Den stærke lokalliste blev ved valget i 2013 næststørst med 18 % af stemmerne og fire mandater. I 2017 blev det til knap 12 % af stemmerne og tre mandater. Listen begyndte i den daværende Birkerød Kommune og fortsatte i Rudersdal. Den lægger selv vægt på at være tværpolitisk

Kommunal service og beskatning

Rudersdal Kommune er på mange måder begunstiget. Der er naturskønne områder og samtidig mange arbejdspladser i området. Borgerne har gode indkomster, og grundværdierne er i den pæne ende. Beskatningsgrundlaget er det næsthøjeste i landet.

Med et beskedent socialt betinget udgiftsbehov kan Rudersdal Kommune altså glæde sig over, at presset på udgifterne ikke er voldsomt, mens mulighederne for at finansiere dem er gode.

Kommunen har – på trods af de bidrag til udligningen mellem kommuner, der ofte fremhæves i den lokale debat – kunnet klare sig med en beskeden beskatning. Hvis man vejer grundskyldpromille og udskrivningsprocent sammen i et mål for den kommunale skattebyrde, bliver resultatet, at Rudersdal Kommune har den næstlaveste kommuneskat i landet. Det er vanskeligere at måle serviceniveauet, men ifølge Økonomi- og Indenrigsministeriet ligger Rudersdal Kommune en anelse under landsgennemsnittet.

De første år efter sammenlægningen havde den nye kommune en meget solid økonomi, hvilket bl.a. viste sig ved et betydeligt driftsoverskud, oftest flere gange større end i den gennemsnitlige kommune. De seneste år har der været udfordringer, der har ført til betydelige besparelser. En medvirkende årsag har været kommunalbestyrelsens ulyst til at hæve skatteprocenten, da kommunen ville miste en del af de øgede skatteindtægter til det kommunale udligningssystem. Hertil kommer mulige problemer med det af staten fastsatte loft over den kommunale beskatning.

Kommunale fremtidsplaner og strategier

I nogle kommuner er der store planlægningsmæssige udfordringer, fordi folketallet falder stærkt, i andre fordi det vokser kraftigt. I perioden efter 2008 er især befolkningen i hovedstadsområdet vokset, Københavns Kommune således med knap 20 %, Gentofte og Gladsaxe med 10 %. Rudersdal er kun vokset med ca. 5 % i samme periode. Det svarer omtrent til væksten i landet som helhed. Væksten de næste år ventes i Rudersdal Kommune at fortsætte i samme tempo. Planlægningens hovedsigte har derfor været at fastholde kommunens nuværende præg, om end med mindre justeringer. Den seneste kommuneplan fra 2017 lægger vægt på at bevare og udvikle kommunen som en attraktiv bokommune. Det kræver ifølge planen en udvikling af byområdernes funktioner og institutioner, et øget boligudbud i takt med befolkningsudviklingen, en udvikling af erhvervsområderne med en større andel af vidensvirksomheder og en indsats for at bevare de grønne omgivelser og kulturmiljøerne.

Der er en række mindre boligbyggeprojekter, der er baseret på, at åben-lav bebyggelse også i fremtiden skal være den primære boligform i kommunen. Der regnes med et svagt voksende antal daginstitutionsbørn, et nogenlunde uændret antal skolebørn og betydeligt flere over 65 år. Kommunen satser på den baggrund på en jævn udvikling med afsæt i den nuværende styrkeposition.

Videre læsning

Læs mere om samfund og erhverv i Rudersdal Kommune

Læs videre om

Læs også om

Se alle artikler om Politik og planer