Motionsruten Grisestien. Af . Begrænset anvendelse

Rudersdal Kommunes befolkning og boliger

Figur 1. Befolkningsudviklingen 1971‑2017 samt fremskrivning til 2045 for hhv. Rudersdal Kommune, Region Hovedstaden og hele landet. Indeks: 1971=100.

.

Figur 2. Befolkningens fordeling på aldersgrupper i fremskrivningen 2017‑45 for Rudersdal Kommune og hele landet.

.

Artikelstart

I det lange perspektiv er befolkningstallet i Rudersdal Kommune vokset 8 % i perioden 1971 til 2017, hvor det nåede 56.133. Ifølge befolkningsfremskrivningen fra 2017 vil stigningen fortsætte roligt med et befolkningstal på lidt over 60.000 i 2045. Boligpriserne er blandt de højeste i landet.

Befolkningsudviklingen

I løbet af 1970’erne voksede befolkningen i Rudersdal Kommune knap 5 %, hvorefter der var et fald de næste 14 år. I store dele af perioden var der også et faldende folketal i regionen.

Siden midten af 1990’erne har der været en jævnt voksende befolkning. I fremskrivningen fra 2017 forventes, at denne stigning vil fortsætte frem mod 2045, men med en lavere vækst end i Region Hovedstaden og landet som helhed (se Figur 1).

Det årlige antal nettotilflytninger (forskellen mellem til- og fraflyttede) til Rudersdal Kommune fra 2007 til 2016 var meget svingende og gennemsnitligt på 114. I fremskrivningsperioden forventes en fortsat beskeden årlig nettotilflytning.

Siden 2007 har den årlige nettoindvandring til Rudersdal Kommune gennemsnitligt været 223 personer, med et maksimum på 342 i 2015.

Befolkningsudviklingen hænger også sammen med, at der har været et fødselsunderskud (færre levendefødte end døde) i mere end ti år. I fremskrivningen vurderes det, at der fortsat vil være et mindre fødselsunderskud.

Den samlede fertilitet (antal levendefødte pr. 1.000 kvinder i den frugtbare alder) i kommunen har været svingende, men er steget siden 2014. I 2016 var den 2.005, hvilket var højt i forhold til den samlede fertilitet på 1.702 i Region Hovedstaden og 1.785 i landet som helhed.

Gennemsnitsalderen for førstegangsfødende i kommunen har de seneste ti år varieret ganske lidt mellem 30 og 31 år. I 2016 var den 30,5 år mod 29,1 år for hele landet. Mænd i Rudersdal Kommune, der blev fædre for første gang i 2016, havde en gennemsnitsalder på 32,8 år, hvilket er højere end i hele landet (31,2 år).

I 2017 udgjorde gruppen af 15‑64-årige 58,9 % af befolkningen i kommunen, hvilket var noget lavere end for hele landet. I fremskrivningen falder andelen i denne aldersgruppe, de erhvervsaktive, til 53,4 % i 2045. Rudersdal Kommune kan desuden forvente en beskeden vækst i andelen over 65 år til 27,2 % i 2045 (se Figur 2).

Disse to udviklinger i kommunen indebærer en stigning i den såkaldte ældrekvote. I slutningen af fremskrivningsperioden (2045) forventes ældrekvoten i kommunen at ligge på 51 % mod 42 % i hele landet.

Indvandring

Gruppen af indvandrere og efterkommere, der udgjorde 5,9 % af befolkningen i Rudersdal Kommune i 1980, var i 2017 steget til 12,1 %. Det er på niveau med hele landet, men lavere end i Region Hovedstaden, hvor indvandrere og efterkommere udgjorde hhv. 12,9 % og 18,9 %.

De seneste ti år op til 2017 er antallet af indvandrere og efterkommere i kommunen steget hvert år til hhv. 5.542 og 1.224.

De 3.067 indvandrere med oprindelse i ikke-vestlige lande udgjorde 55 % af indvandrergruppen. Blandt de 2.475 indvandrere med oprindelse i vestlige lande (der bl.a. omfatter alle EU-lande) var lidt over halvdelen fra Polen, Tyskland, Sverige, Norge, Storbritannien eller USA. Indvandrerne fra Polen udgjorde 13,5 % og var den største gruppe af samtlige vestlige indvandrere.

Blandt de ikke-vestlige indvandrere var Filippinerne og Syrien de største grupper på 10,7 % hver efterfulgt af Iran (8,6 %), Tyrkiet (7,4 %), Irak (7 %) og Kina (6 %). Tilsammen udgjorde disse nationaliteter halvdelen af indvandrerne med ikke-vestlig oprindelse.

Boligforhold

Der findes omkring 26.000 boliger i Rudersdal Kommune. Boligmassen er præget af byggeri fra 50’erne, 60’erne og 70’erne. Hele 60 % af boligerne i kommunen er opført mellem 1950 og 1980, hvor størstedelen af byggeriet bestod af etplans parcelhuse samt af større, ensartede boligblokke med lejligheder. Til sammenligning udgør boliger fra denne periode 39 % af den samlede danske boligmasse.

Godt 42 % af kommunens boliger er parcel-/stuehuse, mens 38 % er etageboliger og 16 % række-/kædehuse. Fordelingen ligger tæt på den nationale fordeling af boligtyper. Rudersdal Kommune har en lidt større andel ejerboliger end landet som helhed: 66,5 % af kommunens boliger er privatejede, mens dette gælder for knap 62 % af boligerne på landsplan. Omvendt er der en mindre andel leje- og andelsboliger i Rudersdal Kommune, hvor kun 16 % er almene boliger, 6 % er private udlejningsboliger, og 2 % er andelsboliger. Der findes næsten ingen fritidsboliger.

Boligerne i Rudersdal Kommune er generelt store: Hele 43 % har et areal på 125 m² eller derover, hvilket kun gælder for 34 % af Danmarks boliger og kun 22 % af boligerne i regionen.

Boligpriserne i Rudersdal Kommune er blandt landets allerhøjeste, kun overgået af Frederiksberg, Gentofte, København og nabokommunen Lyngby-Taarbæk. I 2016 kostede parcel- og rækkehuse i gennemsnit 28.200 kr. pr. m² i Rudersdal Kommune. Til sammenligning var den gennemsnitlige kvadratmeterpris for parcel- og rækkehuse i landets billigste kommune, Lolland, kun ca. 3.500 kr. Gennem årtier har boligprisniveauet i Rudersdal Kommune ligget markant over det nationale gennemsnit, som i 2016 var på 12.500 kr. pr. m². Det svarer til, at priserne på parcel- og rækkehuse i Rudersdal Kommune er 126 % højere end det nationale gennemsnit.

Videre læsning

Læs mere om samfund og erhverv i Rudersdal Kommune

Læs også om

Se alle artikler om Befolkning og boliger