Sølystvej 5, Gentofte

Sølystvej 5 er opført som villa til Arkitekten Mogens Lassen selv, der tegnede både Sølystvej 5 og 7 i 1935. Han boede her til sin død i 1987. Gennem hele Lassens liv har han bygget til og om i villaen, og brugt bygningen og grunden som et eksperimentarium for nye ideer og materialer. Oprindeligt lå villaen let tilbage trukket fra vejen, således at der måtte en gangbro til, for at komme over til husets hoveddør. Bygningen var på dette tidspunkt meget enkel op bestod kun af det høje treetagers volumen med tagterrassen og trappetårnet. I den nederste etage var muren mod haven trukket tilbage således at de to store gennemgående søjlers nederste del stod i det fri. Den største af ombygningerne skete mellem 1941 og 1945. I den nederste etage indrettede Lassen en tegnestue, hvilket betød, at den tilbagetrukne del blev flyttet ud i facadeplanet. Ligeledes blev skrænten mellem vejen og huset fyldt ud, så der blev plads til vaskerum, fyrkælder, brændselskammer samt en forstue og et spisekøkken til tegnestuen. I årene 1951 til 55 fyldes resten af skrænten ud med en terrasse og en mur mod vejen. Senere blev der tilbygget et kuppelformet rum ved siden af hoveddørene, der oprindeligt var til cykler, men som senere er blevet muret op og indrettet til entre. Ligeledes tegnede Lassen to høje kegleformede ovenlys til en overdækket havestue, der blev opført mod vest. Senere blev dette rum inddraget som en del af opholdsstuen. Mod Sølystvej 3 er endvidere, ved en senere ombygning, opført et opbevaringsrum og en trappe ned til atelieret. Tidligere har der været flere funktionsbaserede elementer i huset, herunder en åbning med en skydelåge mellem stue og køkkenet samt på førstesalen en nedfaldsskakt til vaskekælderen. Atelieret er opført i 1959.

Bygningen ligger i et villakvarter i Klampenborg, på en stærkt skrånende grund. Skråningen bevirker, at bygningen mod vejen er i to etager, mens den mod haven er i tre etager. Mod vejen er bygningen skærmet af en hvidmalet mur, hvori der findes en blåmalet dør, der fører indtil en lille gårdhave. Bygningen består af en høj rektangulær form, hvortil flere mindre kubiske volumener er bygget til mod øst, nord og vest. Hertil kommer et højt trappetårn. Bygningen er opført i jernbeton, og fremstår med glatte hvidmalede overflader og flade tage, der enten er belagt med tagpap eller fliser på de tage, der er indrettet til tagterrasse. Tagterrassen på det største volumen har to meter høje mure med udskårne vindueshuller mod syd og nord. På flere af de mindre volumener ses store kuppel- og kegleformede overlysvinduer. Bygningens vinduer er primært placeret i sydsiden, og udgøres af vinduesbånd i hele bygningens længde. Vinduerne er alle skydevinduer og i den nederste etage skydedøre, udført med termoruder der har rammer i mørkt træ og hvidmalede karme. Bygningens øvrige vinduer varierer i størrelse og placering, men er alle udført i samme materialer som dem mod syd. Bagerst i haven ligger parallelt med villaen to rækker af mure, der skaber højtliggende terrasser. Mod øst er muren en del af en atelierbygning, der er bygget ind i skrænten. Den ene del af atelierets tag er tøndeformet mens den anden rejser sig i et stort ovenlysvindue, der er bygningens eneste vindue. Indvendigt er den oprindelige grundplan delvist bevaret med åbne rum der støder op til et højt, åbent trapperum. I de sydvendte rum findes to bærende, gennemgående søjler. Overfladerne er enkle og består hovedsageligt af trægulve, pudsede og hvidmalede vægge og lofter, samt glatte, hvidmalede døre med sorte greb i bakelit. I bygningen findes pejse i en fritstående skorstenskerne. Badeværelser og køkken er nyere. Atelieret indeholder en lille forstue og et toilet, men er ellers et stort arbejdsrum med en pejs. Gulvet består af store mørke fliser mens vægge og lofter er pudsede og hvidmalede.

Den miljømæssige værdi knytter sig til villaens placering i det historiske landskab omkring Christiansholmsfortet, hvor den tidligere voldgrav tydeligt aflæses i terrænets fald. Dette fald gør netop at haven kan ligge som en privat oase. Terrænfaldet har været en stor inspirationskilde for arkitekturen, og de to fremstår som indbyrdes afhængige af hinanden, hvilket tydeligt ses med de mange terrasser, mure og trapper, der folder sig rundt om det primære volumen. Hertil kommer værdien af atelierbygningen og dennes mure, der indrammer haven mod syd. Imellem de to betonvolumener findes en støbt trappe, der fører op til endnu en tagterrasse, der naturligt indskriver sig i havens mange niveauer. Værdien knytter sig tillige til den høje mur mod vejen, og dennes sammenbygning med nabohuset, Sølystvej nr. 7, som fortæller om arkitektens helhedsplan med villaer omkring fortet.

Den kulturhistoriske værdi for Sølystvej 5 knytter sig til bygningens gennemførte funktionalistiske stil, der gør denne til et af hovedværkerne fra perioden. Bygningens arkitektur, med fokus på lyst og luft, beretter om strømningerne fra midten af 1930'erne, hvor det blev eftertragtet at bo nær kysten, og hvor området nord for København udviklede sig til et fashionabelt kvarter. Funktionalismen forankrer sig i en enkel og geometrisk formgivning med rette vinkler, rundbuede former og rene, hovedsagelig hvide overflader uden ornamenter, kun brudt af ensartede vinduesbånd, søjler og terrasser eller altaner. Overalt i bygningens ydre såvel som indre er disse formgivende elementer tilstede, hvilket ses ved gaderobens kuppel, de store ovenlysskakte samt havesidens vinduesbånd og de mange tagterrasser. Mange arkitekter var i fra slutningen af 1920'erne inspireret af den schweiziske arkitekt Le Corbusier og hans hvide villaer. Måske var Lassen den arkitekt i Danmark der mest konsekvent har videreført denne stil i hans eget udtryk. Inspirationen ses tydeligt i de fem arkitektoniske krav Le Corbusier stillede til et moderne hus, der alle er opflydt i Sølystvej 5; bygningen skal løftes på søjler, rumplanen skal være åben, facaden frit komponeret, der skal være vinduesbånd og en taghave.

Bygningens arkitektoniske værdi ligger i det stærke og formmæssigt komplekse udtryk. Trods de mange tilbygninger, der har givet det fragmenteret udseende, binder de rene hvide flader bygningen sammen. Udseendet afspejler, hvordan arkitekturen er blevet til over tid, og samtidig hvordan Mogens Lassen har arbejdet med udgangspunkt i det indre ud fra plan og snit frem for at tænke på bygningskroppens ydre som et symmetrisk og harmonisk volumen. Bygningens rum har dikteret formen, og den ønskede virkning har været et sammenhængende og levende rumforløb, der afspejles i facadens mange fremspring og i ovenlyssens markante fremtræden. Den konstruktive opbygning med det enkle princip med tre bærende ydervægge og to søjler, aftegnes tydeligt i den åbne og lette sydside, med de lange vinduesbånd. De øvrige vinduer er placeret langt fra hinanden således at de aldrig bryder den samlede kubiske form. De rene hvide overflader giver plads til enkelte bygningsmæssige detaljer, der giver bygningen en enestående personlighed. Eksempelvis de mange interessante og overraskende lysforhold, herunder entreen med kuplen og stuen med tragtformede ovenlys, der danner skiftende virkningsfulde stemninger i rummene. Ligeledes bevirker den smalle, lodrette vinduesrække mellem facaden og trappetårnet, at trapperummet bliver oplyst på elegant vis samtidig med at man opnår indkig til de omkringliggende rum. Tillige er denne vinduesrække vigtig i det udvendige formsprog hvor tårnet herved skiller sig ud som en selvstændig form. Foruden lyset knytter de indvendige arkitektoniske værdier sig til den åbne grundplan, der afspejler den funktionalistiske tankegang, med rummenes forbindelse til hinanden og trapperummet. Selvom planen er yderst fleksibel er der overalt udtænkt funktionelle løsninger, som eksempelvis trappetårnet, der ender i en lille bænk, hvorfra man kan nyde taghaven, selvom det regner. Ligeledes er taghaven ikke et sted hvor man nødvendigvis skal nyde udsigt, men et sted med læ for både mennesker og blomster. Atelieret ligger som en hemmelig hule, hvor man tydeligt kan aflæse inspirationen fra fortet med kasematterne, der vokser ud af skrantet. Rummets rundbuede loft og det stort ovenlys skaber et dramatisk og fokuseret lys. Vinduets placering giver kun udsigt til himlen, hvilket afspejler Mogens Lassens tanke om at vende opmærksomheden ind ad og få en lysoplevelse i rummet frem for en udsigt ud af rummet.

Læs videre om

• Klampenborg Station, Gentofte
• Sølystvej 11, Gentofte
• Ved Bellevue Bugt, Gentofte

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen