Søtorvet 2, København

I 1850erne blev det muligt at bygge udenfor Københavns volde, som følge af, at voldene havde udtjent deres funktion som forsvar for byen, og der samtidig var et enormt pres på byen rent befolkningsmæssigt. Ferdinand Meldahl, tidens store danske arkitekt, bidrog til diskussionen om voldanlæggets fremtid og argumenterede for anlæggenes bevarelse. Han havde set eksempler rundt omkring i Europa, hvor gamle voldanlæg med stor succes var blevet omdannet til parker og grønne områder. Mehldal blev samtidig bedt om, af Det Københavnske Byggeselskab, at udarbejde et forslag til et byggeri omkring Søtorvet. Meldahl var inspireret af de store bymæssige forandringer i Paris i disse år, hvor byplanlæggeren Haussmann (1809-1891) fik gennemført en omfattende byplan med store, lige boulevarder og anlæggelse af rekreative anlæg. Formålet var at skabe en sundere by med lys og luft og en bedre trafikafvikling. Meldahl udformede i den ånd et markant byggeri med Frederiksborggade som aksen i et symmetrisk bygningsanlæg. Anlægget dannede porten til det centrale København, og med færdiggørelsen af Dronning Louises Bro i 1887 blev hans idé fuldendt. Meldahl koncentrerede sig om anlæggets overordnede udformning, mens arkitekterne Vilhelm Petersen og Ferdinand Vilhelm (begge uddannet hos Meldahl) fik ansvaret for udformningen af kompleksets detaljer og opførelse fra 1873-76. Ifølge plantegninger fra opførelsen har der oprindeligt kun været tre lejligheder på hver etager, én i hver fløj, hvilket forklarer, at der kun har været én bitrappe i fløjen mod søerne. Muligvis er det i forbindelse med tilføjelsen af trappetårnet i 1901, at etagerne er blevet inddelt i fire lejligheder. En farvearkæologisk undersøgelse viser, at Søtorvet i en periode har været malet i en lys okkerfarve tilsat en smule hvidt. Muligvis er det rester af en oliemaling. Om farven er den oprindelige kan ikke dokumenteres. Det er sandsynligt, at facaden oprindeligt har været malet eller kalket, da det ikke var almindeligt for en bygning fra den periode at fremstå ubehandlet med en grå cementholdig puds. Farveundersøgelsen viser desuden, at vinduerne i facaden oprindeligt har været mørkebrune, som i dag, men at kvistvinduerne var gråmalede.

Ejendommen Søtorvet 2 er beliggende i Nørrevold Kvarter, hvor den udgør et etagebyggeri, der er en del af en sammenhængende bebyggelse omkring Søtorvet. Det samlede bygningsanlæg udgør et markant blikfang på strækningen langs den østlige side af Peblingesø og Sortedamssø og med Dronning Louises Bro og i forlængelse heraf Frederiksborggade som anlæggets hovedakse. Søtorvet 2 er disponeret med forhus med facader mod Søtorvet, Frederiksborggade og Gothersgade samt tilhørende sidebygninger, der tilsammen indrammer et firkantet gårdrum, hvortil der er adgang fra en portgennemgang i Gothersgade. Facaderne er pudsede og malede. Udsmykningen består af præfabrikerede elementer i cement. Taget er et mansardtag med skifer på den stejle del og zink på den flade del. Den kvaderimiterede stueetage samt lisener har et groft tilslag, der giver kvadrene en rustik fremtræden. Hovedfacaden mod søerne og broen er 15 fag bred og 4 etager høj over kælderen og med udnyttet tagetage. Facaden har tre tårne. Et i midten over tre fag og et i hvert yderfag. Disse er 5 etager over kælderen og med tagetage. De tre tårne er indrammet af kvaderlisener. På 1. og 2. salen, som udgør hovedetagerne, indrammes vinduesfagene af pilastre, og der er udsmykning i brystningsfeltet under 2. salens vinduer. Tårnenes vinduer har på 3. salen indfatning og slutsten og er på 4. salen med rund bue. I tårnene er på 2. salen balkoner med jerngitterværk med svungen udsmykning. Sidetårnenes tag er skiferhængte og afsluttes med gitterværk. Midtertårnet har et rundet tag med zink og afsluttes med gitterværk. Kvistene har fladbuet front udsmykket med træudskæringer og zinktag. Facaden har en horisontal inddeling med en smal og profileret kordongesims under 1. salens vinduer, en kraftigere gesims med profilering og tandsnit under 3. salens vinduer, og mod taget er en profileret hovedgesims. Fløjene mod Gothersgade og Frederiksborggade har overvejende samme inddeling og udsmykning. Yderfagene, her uden tårne, er ligeledes fremhævet med kvaderlisener. Stueetagen i Frederiksborggade er ændret en del med nye store butiksruder. Mest markant er, at der ikke længere er en portgennemgang i midten som i Gothersgade. Det samme gælder stueetagen mod Søtorvet, hvor vinduerne også er gjort større, mens de mod Gothersgade har det oprindelige format. Vinduerne i ejendommen er, bortset fra i stueetagen, overvejende ældre og formentlig de oprindelige med den for perioden karakteristiske korspostopdeling. Alle vinduer er brunmalede. Gårdsiden står i blank mur med gule tegl over en høj og pudset sokkel og har i fløjen, der ligger mod Søtorvet fået tilbygget et ottekantet trappetårn, der bryder gårdrummets ellers regulære form. Hertil er på trappetårnet en lille udbygning i én etage, der ikke er omfattet af fredningen. I overgangen mellem de tre hovedfløje er skrå fag og i overgangen til sidehusene er ligeledes skrå fag der er trukket tilbage. Her er indgang til køkkentrapperne. Desuden ses flere indgange til stueetagens butikslokaler. To ældre dørpartier – ét i hvert sidehus markerer sig ved at have dels en nedgang til kælderen, dels at have en trappe til stueetagen, men i øvrigt at fremstå som et samlet dør- og vinduesparti med et bredt fladbuet muret stik over. Dørpartiet i det nordre sidehus er formentlig det oprindelige, mens der i det søndre sidehus er en nyere dør og trappe til stueetagen. I det søndre sidehus gavl ses i murværket spor efter en enetagesbygning med heltag, hvor der i dag på det korte stykke mellem sidehusene er et rækværk i træ, der lukker gården af. I fløjen mod Søtorvet er vinduesåbninger og døre i stueetagen ændret eller blændet af. Vinduerne i gården er overvejende ældre formentlig oprindelige og har den for perioden karakteristiske korspostopdeling. Dørene er ligeledes overvejende ældre. Døre og vinduer er brunmalede. Gårdrummet har en støbt belægning og benyttes til parkering. I portgennemgangen er et ældre plankegulv, og på væggene er brystningspaneler med fyldinger og herover listeinddelte felter med bemaling. I porten er på hver side en indgang, dels til en lejlighed i stueetagen, dels til en af hovedtrapperne. Omkring indgangene er indfatninger med en knægtbåren vandret fordakning. Paneler og indfatninger er malet lysegrønne og alt øvrigt er hvidmalet. Hoveddøren til lejligheden i stueetagen er en nyere, hvidmalet pladedør. I indgangen til hovedtrapperummet sidder en ældre eller traditionelt udført, tofløjet fyldingsdør med glas i den øvre del. Døren er hvidmalet. I loftet er stukkatur, herunder loftsgesimser med tandsnit samt et geometrisk mønster omkring loftets to rosetter. I det indre er ejendommen disponeret med butikker og erhverv i stueetagerne og med fire lejligheder på hver etage over stuen, heraf benyttes nogle få til kontorer. Der er i ejendommen to hovedtrapper og tre bitrapper. De to lejligheder placeret i forhuset mod Søtorvet deles således om bitrappen i trappetårnet. Fra trappetårnet er der adgang til det ubenyttede kuppelrum. Lejlighederne er disponerede med lange midterkorridorer med adgang til de repræsentative stuer mod gaderne samt værelser og funktionsbetingede rum til gårdsiden. Lejlighederne har en overvejende traditionel materialeholdning og ældre, formentlig oprindeligt, interiør og udsmykning. I stuerne er en rig og varierende stukudsmykning i lofterne, herunder med gesimser og rosetter. Hertil er der lysningspaneler og høje gulvpaneler med fyldinger, og herover er væggene glatpudsede. I enkelte stuer er der ovnnicher og ældre kakkelovne. Enkelte steder er der panelering til gårdsiden særligt under vinduesbrystningerne. Dørene er ældre en- og tofløjede fyldingsdøre med indstukne hængsler og tilhørende gerigter og greb. I de lange, smalle og højloftede korridorer, er der mange steder vinduer ind til stuer og værelser. Gulvene er i stort omfang ældre plankegulve samt formentlig senere tilkomne parketgulve lagt ovenpå plankegulvene. I lejligheden på 1. sal i Gothersgade er der nedsænkede bræddelofter i korridorgangen og køkkenet. Kælderen fremstår med støbt gulv og kalkede vægge og lofter og er inddelt i mindre kælderrum. Her har nogle lofter monierhvælv mens andre har et synligt bjælkelag. Der er overvejende ældre, muligvis oprindelige, revledøre ind til kælderrummene fra gangarealet. Disse døre er også hvidkalkede. Trappetårnet, der er tilføjet senere, rummer en halvsvingstrappe og har glatpudsede vægge og trappeløb. De indstemte trin er ferniserede, og gelænderet har slanke, runde balustre og profileret håndliste. Der er adgang til kuppeltårnet fra denne trappe. Kuppeltårnet fremstår med en ældre, formentlig oprindelig, tømmerkonstruktion, ældre bræddeskillevægge, plankegulve og synlige skorstenskerner. En del af konstruktionen fremtræder hvidkalket. Kuplen har et fast bræddeundertag og mindre tagvinduer. Kuppelrummet er i to plan og en ældre, åben og smal ligeløbstrappe fører op til det øverste plan med plankegulv. Bitrapperne i overgangen til sidehusene er i nyere tid istandsat. Disse halvsvingstrapper fremstår med ferniserede trin og grønmalede stødtrin, vanger og balustre. Den profilerede håndliste er brunmalet. Væggene er i bindingsværk og fremstår glatpudsede og malede i to farver. Fra trappeløbet og op til midten er de grønmalede, og herover står de med indfarvet sandkalk i en lys gul nuance. I overgangen er en brunmalet bort. Den ene hovedtrappe er der adgang til fra Frederiksborggade, fra det tidligere gennemgående portrum, og den anden hovedtrappe fra portrummet i Gothersgade. Begge de ældre hovedtrapper er toløbede med et buet mellemrepos til gårdsiden og aflangt, rundet durchsicht. På trin og reposer er en grå linoleum. Væggene er glatpudsede og malede. Trapperne er hvidmalede bortset fra gelænderets profilerede håndliste i mahogni. Balustrene er drejede. I trapperummet i Frederiksborggade er der to hoveddøre på hver etage. De er ældre, tofløjede med fylding i den nedre del og glas i den øvre del. Herover er et enrammet vindue med to lodrette sprosser. Nogle vinduer er blændet af. Dørene er hvidmalede. Over trappeløbet er i væggen mod lejligheden til højre et stort vindue, på nogle etager blændet af. I trapperummets loft er et ældre ovenlysvindue. Langs med trappen er en profileret liste i brystningshøjde, og væggene er malede i to grågrønne nuancer. I trapperummet i Gothersgade er der to hoveddøre på hver etage. De er ældre, tofløjede med fyldinger, og herover er et enrammet vindue med to lodrette sprosser. Nogle vinduer er blændet af. Dørene er hvidmalede. Over trappeløbet er i væggen mod lejligheden til højre et stort vindue, som på nogle etager blændet af. I lejlighederne til venstre er på hver side af hoveddøren, rammeinddelte felter, der går fra gulv til loft. Tidligere formentlig med glas i, men de er nu blændede af. Væggene er malet i en sart grøn nuance og trappeløbene er hvidmalede.

Den miljømæssige værdi ved Søtorvet 2 knytter sig til ejendommen, som et umisteligt led i den samlede Søtorvsbebyggelse. Ejendommen indgår som en vigtig og karaktergivende del af en unik bebyggelsesmæssig sammenhæng ved Dronning Louises Bro, søerne og Søtorvet. Blandt det omgivende etagebyggeri udgør Søtorvet 2 og søtorvsbebyggelsen i sin helhed et værdifuldt indslag med sine velproportionerede og rigt udsmykkede facader samt mansardtagene med de karakteristiske og elegant udformede tårne. Søtorvet 2 er således en iøjnefaldende og karakterfuld del af kvarteret og gadeforløbet langs med søerne. Hertil er der miljømæssig værdi ved strukturen med forhus med tilhørende sidebygninger omkring et gårdrum.

Den kulturhistoriske værdi for ejendommen knytter sig overordnet til fortællingen om Københavns udvikling, herunder voldenes fald og det store befolkningsmæssige pres, der var på byen i midten af 1800-tallet. Desuden er ejendommen med til at fastholde fortællingen om tidens arkitektoniske strømninger og inspirationskilder rundt omkring i Europa i særdelshed fra de stort anlagte byplaner i Paris. Men også på bygningsniveau er det samlede anlæg, hvis hovedanslag blev udformet af tidens store og fremsynede danske arkitekt, Ferdinand Meldahl, et af de bedste eksempler på den internationale historicisme. Det ses blandt andet ved den rige brug af støbte katalogvarer og de trukne og pudsede dekorationer i portlandcement i facaderne og hertil de fint bearbejde metalarbejder på tårnene. De vidner om den tids byggeskik, når den var bedst. Hertil kan der knyttes kulturhistorisk værdi til forskellen mellem den rigt dekorerede facade og den mere simple gårdside i blank mur og med en muret tandsnitsgesims som eneste dekoration, der fortæller om den tids arkitekturidealer og samfundsforhold. I det indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til ejendommens overordnede traditionelle disponering med de repræsentative stuer mod gaden og de funktionsbetingede rum til gårdsiden. Opdelingen fortæller om tidens boligkultur og det interne hierarki, hvor køkken, pigekammer og fadebur lå placeret samlet og til gårdsiden. Detaljerne i det indre er et resultat af de industrialiserede byggematerialer og industrifremstillede bygningsdele herunder industrihøvlede profiler og døre samt færdigstøbte stukgesimser. For Meldahl har bygningerne omkring Søtorvet været vigtige elementer i hans byplan, mens detaljerne inde og ude har været mindre betydningsfulde, og derfor blev overladt til andre arkitekter. I det indre knytter de kulturhistoriske værdier sig til alle ældre dele- og detaljer herunder den traditionelle materialeholdning med plankegulve og glatpudsede vægge og lofter, hertil hovedtrapper samt bitrapper, skorstenskerner, paneler, loftsgesimser, rosetter og øvrig stukkatur, fyldingsdøre med indstukne hængsler og ældre greb samt alle vinduesdele og -detaljer.

Den arkitektoniske værdi for Søtorvet 2 knytter sig overordnet til bygningskomplekset i sin helhed og den bymæssige sammenhæng det indgår i, hvor Søtorvet 2 indgår som et uundværligt arkitektonisk delelement. Hertil knytter der sig arkitektonisk værdi til bygningens klare facadekomposition med dens symmetri og de vertikale såvel som horisontale betoninger, der yderligere understøttes af facadeudsmykningens detaljerigdom, herunder vinduernes mørke vinduesrammer og ikke mindst med mansardtaget med tårn og kviste. I det indre har ejendommen en forholdsvis enkel og traditionel planløsning og den arkitektoniske værdi knytter sig til de velfungerende rumforløb med stuerne en suite mod gaderne, de velproportionerede og højloftede rum og interiørerne med en enkel og traditionel materialeholdning med tilhørende herskabelige detaljer og udsmykning, der tilfører de enkelte rum stemning og atmosfære. En sympatisk arkitektonisk detalje i de meget lange og smalle korridorer er vinduerne over dørene ind til værelserne, der tillader en smule dagslys at trænge ind.

Læs videre om

• Fiolstræde 12-14, København
• Kompagnistræde 31, København
• Kvæsthusgade 5, København

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen