Oversigtsbillede - stenen set fra N
.
Oversigtsbillede - stenen set fra Ø
.
Oversigtsbillede - stenen set fra V
.

Faktaboks

Kommune
Vejen Kommune
Fredningsstatus
Fredet før 1937
Fredningsnummer
340649
Sted- og lokalitetsnummer
190301-143
Anlæg
Sagnsten, Historisk Tid (dateret 1067 e.Kr. - 1848 e.Kr.)

Original fredningstekst

KAMPESTEN Kampestenen er beliggende i et lille egekrat ved Tislund, og ligger ved den søndre side af den almindelige landevej. Den synlige del over jorden er 7 1/4 alen høj, og omkredsen forneden 24,5 alen. Fra deklarationen af 6.7. 1832: Da der er sandsynlighed for, at den (kampestenen) (og en allerede fredet sten, der ligger ved Læborg) have været bestemte til Thyras gravhøi, og da mulig netop er en af disse sten, sagnet beretter, at Kong Harald Blåtand var ved at flytte til sin moders grav, da han blev underrettet om sønnens oprør, ønskes den fredet. Sagn Tirslund store sten skulle have været ind på Jelling Høje, og den blev sat på en jernbåre, men kæmperne, der skulle trække den, kørte fast, og så blev den stående på samme båre og står i samme stilling endnu. Der er mange varianter af dette sagn. Stenen synker dybere og dybere i jorden, og der siges, at den der kan flytte den, vil finde en stor skat under den. Da Føvling Kirke blev bygget, kastede en trold Tirslundstenen efter kirken, men den blev liggende på halvvejen. En kæmpe ved Brørup Kirke ville slå tårnet af Føvling Kirke, fordi han selv ikke havde noget tårn på sin kirke. Stenen faldt for tidligt til jorden og kom til at ligge i Tirslund. Der er mang varianter af dette sagn. Da Føvling Kirke blev bygget, boede der en trold i Vorbasse. Da han så kirketårnet, ville han knuse det med stenen, men idet han skulle til at kaste den, kom hans broder og sagde, at deres bedstemoder var død, og da de skulle arve efter hende, blev trolden så glad, at han kastede ikke hårdt nok til, så stenen faldt ned i Tirslund. Mads Lidegaard, 1994, Danske sten fra sagn og tro, (DK2682): "Øverst i stenen er indhugget en fugl, 47 cm lang, som menes at være en helleristning af kultisk art fra yngre jernalder. Den kan dog også være et kristent symbol."

Undersøgelseshistorie

1862
Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1898
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidTirslund-Stenen. F.M.
2009
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Sydvestjyske Museer
2015
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Sydvestjyske Museer

Historisk tid

Historisk tid er den overordnede betegnelse for tiden efter oldtiden, der afsluttes med vikingetiden. I modsætning til oldtiden foreligger der fra historisk tid også skriftlige kilder, der sammen med de arkæologiske kilder og alt billedmateriale bidrager til studiet af menneskets historie i Danmark i tiden efter oldtiden. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links