Sankt Annæ Plads 11 ligger på Sankt Annæ Plads 11 i Københavns Kommune. Bygningen er fredet og har en tinglyst bevaringsdeklaration.
Sankt Annæ Plads 11, København
Bygningshistorie
Forhus, sidehus og baghus er opført i 1801 af Jørgen Heinrich Rawert, som lejligheder for det bedre borgerskab. 6-fagskvisten samt blik- og skifertaget er fra 1870'erne. Taget var oprindeligt behængt med sortglaserede tegl, hvor i der var fem tagvinduer.
Beskrivelse
Sankt Annæ Plads 11 ligger med forhuset ud til nordsiden af Sankt Annæ Plads overfor Garnisons Kirke. Her imellem er pladsen anlagt som et grønt anlæg med allétræer og blomsterbede. Forhuset er på begge sider sammenbygget med Sankt Annæ Plads 9 og 13, der ligeledes er fredede. Forhuset er sammenbygget med et sidehus og et baghus, der også er omfattet af fredningen. Sankt Annæ Plads er opført som etagebolig og anvendes i dag til kontorer.Forhuset er en grundmuret, pudset, hvidmalet, tre etager høj og otte fag bred bygning med udnyttet loftetage. Bygningen bærer et mansardtag af skifer, i tagfladen er der en seks fag bred kvist, flankeret af to runde kviste, en på hver side. I rygningen sidder fire symmetrisk placerede skorstene. Bygningen har en høj kælder. Gadefacaden er symmetrisk opbygget, stue- og kælderetagen står enten glatpudset eller refendfuget. I underfacaden er de to næstyderste fag let fremhævet og afsluttes øverst af trekantfrontoner. I det vestre sidefag er der en portåbning med et halvrundt vindue, i det tilsvarende fag mod øst er der isat et buet vindue. Overfacaden er adskilt fra underfacaden ved en kordongesims og herover er de fire midterste fag fremhævet ved balustre under første sals vinduer, hertil kommer, at de seks midterste fag indrammes af syv kannelerede pilastre over to etager og øverst bærer hovedgesimsen, der består af et glatpudset bånd og en sparrenkopgesims under tagudhænget. Sidefagene i første og anden etage har indramninger, og i første etage er der tillige konsolbårne fordakninger over vinduerne. Vinduerne er enten torammede eller firerammede, både ældre eller af nyere traditionel type med enkeltglas og forsatsvinduer. De er alle hvidmalede. Forhusets gårdside er glatpudset i en sandfarvet nuance og står uden udsmykning på nær den profilerede hovedgesims. Sidefaget med portåbning er let fremhævet og et buet smigfag forbinder forhuset med sidehuset. Alle vinduer er som på facaden hvidmalede. I tagfladen sidder tre kviste og over trapperummet en gavlkvist over to fag. Der er to kældernedgange på denne side. På gårdsiden er forhuset behængt med røde vingetegl. Sidehuset er fire etager højt og er glatpudset ligesom forhuset. I femte fag er der indgang til en bagtrappe, indgangsdøren har en sandstensindramning og en konsolbåren fordakning af sandsten. Vinduerne er fortrinsvis ældre, de er alle hvidmalede og småsprossede. Murværket afsluttes under tagudhænget af en profileret gesims. Sidehuset har et skifterhængt mansardtag med fire kviste. I taget sidder der et nyere tagvindue og der er anlagt en tagterrasse, der strækker sig henover det buede smigfag. Baghuset er forbundet med sidehuset gennem en mellembygning, der rummer en trappe. Baghuset er en to etager høj og ti fag bred bygning, det er glatpudset ligesom for- og sidehus og murværket afsluttes under tagudhænget med en profileret gesims. Det ensidige tag er behængt med røde vingetegl, og har to hejsekviste over de to næstyderste fag i hver side. En brandtrappe fører op til en dør i det vestligste fag på første etage. De hvidmalede, småsprossede vinduer er alle af nyere traditionel type med forsatsvinduer. I det indre er kælderen i nyere tid indrettet til kontorlokaler, gulvene er flisebelagte og interiøret er præget af nyere overflader og installationer. I sidehuset er de resterende dele af det gamle køkkenildsted blevet omdannet til et moderne anretterkøkken. Ad hovedtrappen, der ligger i tilknytning til hovedindgangen i portrummet er der adgang til alle etager i forhuset. Planen for stue-, første og anden etage er i store træk ens. Mod gaden ligger der i første og anden etage fem repræsentative stuer, mens der kun er fire stuer i stueetagen. Stuerne er på alle etager forbundne ved dobbelte fløjdøre, den midterste stue er den største og strækker sig over tre fag. For alle etager gælder det, at der er to rum mod gården, hvoraf det ene danner forstue, idet der er adgang hertil fra hovedtrappen. Det andet af de to gårdvendte rum er på de forskellige etager inddelt med midlertidige vægge til mindre rum med faciliteter til kontorerne. Ligeledes er forhuset fra stue- til anden etage forbundet med sidehuset gennem en stue i smigfaget. Forhusets stuer og rum samt stuen i smigfaget er alle udsmykket med brystningspaneler med fyldinger, fyldingsdøre, rigt detaljeret stukkatur, væginddelinger, pilastre og ovnnicher. I de repræsentative stuer i stue- og første etage er de ældre lærredsvægge bevaret flere steder. Sidehuset er på alle etager i nyere tid åbnet til en åben plan med enten kontor- eller personalekantine. I sidehuset er der endvidere bevaret dele af de gamle køkkenildsteder. Loftet over forhus og sidehus er ligeledes indrettet til kontorer, mens spidsloftet fremstår uudnyttet, her er rester af de gamle pigeværelser bevaret. Lofterne i forhusets og sidehusets kontorer er flere steder forsynet med nyere akustikplader, ligesom der er anlagt kontorgulve over de ældre gulve for at udligne skævheder. Ad en trappe i mellembygningen er der adgang til baghuset, hvor både stue og første etage i nyere tid er indrettet til kontorer med nyere overflader og installationer. Loftet fremstår uudnyttet.
Miljømæssig værdi
Den miljømæssige værdi knytter sig til bygningens beliggenhed på nordsiden af Sankt Annæ Plads, hvor den klassicistiske facade er med til at fastholde det bevarede kulturmiljø i gade og bydel. Hertil kommer at bygningen indgår i facaderækken Sankt Annæ Plads 1-13, der ved anlæggelsen af Frederiksstaden blev anlagt symmetrisk omkring de to borgerhuse nr. 7 og 9. Således er facaden på Sankt Annæ Plads 11 nært beslægtet med Sankt Annæ Plads 5, der er opført i 1796 og ligeledes tegnet af J.H. Rawert.
Kulturhistorisk værdi
Den kulturhistoriske værdi ved Sankt Annæ Plads 11 knytter sig i det ydre til den klassicistiske facade, der med få undtagelser er helt symmetrisk opbygget. At symmetrien blev vægtet højt viser sig ved et tidstypisk stiltræk, der også viser sig i denne facade: den rundbuede portåbning i facadens vestlige fag gentages som form i det østligste fag, hvor der i stedet for en port er isat vinduer til kælder- og stueetage. På baghuset er hejsekviste med hejsebomme bevaret og vidner om at bygningen har været anvendt til lager og opbevaring. Den kulturhistoriske værdi i Sankt Annæ Plads knytter sig til bygningens traditionelle plan med store repræsentative stuer mod gaden samt gang, værelser og køkken i sidehuset, hvor rester af det gamle køkkenildsted er bevaret flere steder. Hertil kommer hierarkiet mellem bygningens etager med beletagens lejlighed som den fornemmeste. Det ses blandt andet ved at denne etage har den største lofthøjde og den mest overdådige aptering.
Arkitektonisk værdi
Den arkitektoniske værdi ved Sankt Annæ Plads 11 knytter sig i det ydre til den symmetriske facade, hvor den rige brug af klassiske stilelementer næsten ikke efterlader nogle glatte murflader. Facadens stilelementer er logisk og klassisk opbygget som var sammensætningen af elementer en fritstående bygning: underfacaden består af tunge og bærende elementer som refend- og kvadrefugning, der oppebærer balustre og pilastre, hvorpå arkitrav og sparrenkopgesimsen hviler som hovedgesims under tagudhænget. Den tætte og traditionsmættede facadeopbygning giver bygningen et storladent og højtideligt udtryk, der understøtter bygningens fornemme beliggenhed og funktion som beboelse for byens fineste borgerskab. I det indre knytter den arkitektoniske værdi sig særligt til de store repræsentative stuer på stue- og første sal, hvor interiørernes overdådige udsmykning udgøres af guldstafferede pilastre, dørindramninger med tempelfrontoner og stukkatur i form af konsoller, rosetter samt guldstafferede borter med arkantusblade, mæandermotiver og ægstavsmotiver. Flere rum og stuer i forhuset fremstår symmetrisk opbygget og viser sig sammen med den overdådige aptering som fornemme eksempler på den vægtige og traditionsbårne klassicisme som J.H. Rawert repræsenterede. Hertil kommer forhusets imponerende trapperum med den blødt svungne fireløbstrappe, der går gennem alle etager.
