Sankt Laurentius' Tårn, Rådhustårnet
.
Sankt Laurentius' Tårn, Rådhustårnet
.
Sankt Laurentius' Tårn, Rådhustårnet
.

Sankt Laurentius' Tårn, Rådhustårnet ligger på Stændertorvet 1 i Roskilde Kommune. Bygningen er med middelalderlige dele, fredet og har en tinglyst bevaringsdeklaration.

Bygningshistorie

Sankt Laurentii kirke omtales første gang i 1253. De lutheranske tanker vandt frem i perioden op til reformationen i 1536, og allerede i 1531 viste roskildeborgerne deres utilfredshed med den katolske kirke, da de plyndrede og ødelagde Sankt Laurentii kirke. Kirken blev efterfølgende nedrevet. Kirketårnet, der er opført omkring år 1500 og har trappehus mod syd, fik dog lov at blive stående, og en stor del af kirkens skib var bevaret under jorden, hvor det blev fundet ved en arkæologisk udgravning i 1931. Der er tegn på, at en del af kirken blev indrettet til et stenhus, der lå øst for tårnet indtil 1735, hvor det blev revet ned. I stedet blev der bygget et nyt rådhus på stedet, og efterhånden blev tårnet inddraget i dette. Blandt andet blev der indrettet arrest i tårnet, som også var arbejdsplads for en af byens vægtere. Herfra havde han overblik over byen og kunne slå alarm, hvis det blev nødvendigt. I 1839 blev rådhuset udvidet med en ekstra etage, men i begyndelsen af 1880erne blev det revet ned for at give plads til et nyt rådhus. Dette stod færdigt i 1884. I det nye rådhus blev tårnrummet i Sankt Laurentiitårnet anvendt som vestibule. Det nye rådhus fungerede som rådhus indtil 2007. Dog er der igennem årene sket en del ombygninger. Blandt andet var der oprindeligt indrettet lejligheder i rådhusets kælder, men disse blev på et tidspunkt sløjfet. I stedet var der i en længere periode personalekantine i kælderen. I 1975 skete der en gennemgribende ombygning af rådhuset. Blandt andet blev borgmesterkontoret flyttet ud af bygningen og i den forbindelse fik folkeregisteret til huse i stueetagen.

Beskrivelse

Sankt Laurentius Tårn ligger på den vestlige side af Stændertorvet i Roskilde, med visuel forbindelse til Roskilde Domkirke. Tårnet er den tilbagestående rest af den nedbrudte Sankt Laurentii kirke, hvis ruin stadig findes under Stændertorvet, og hvis udstrækning er afmærket i pladsens belægning. Tårnet er sammenbygget med det nygotiske, tidligere Roskilde Rådhus fra 1883, og fungerer som vestibule til samme med indgangsparti fra Stændertorvet. Tårnet er opført at røde munkesten over en sokkel af granitkvadre, og består udover selve tårnet af et trappehus mod syd og en nygotisk forhal mod øst. I murfladerne er indmuret bånd og forskelligt formede felter og blændinger af hvide kridtsten. Taget på tårnet er et heltag belagt med røde tegl. Trappehus og forhal har tag belagt med naturskifer. Tårnet har markante og rigt dekorerede kamtakkede gavle. På gavlen ses et ur. I hver af tårnets sider er et spidsbuet felt opdelt med to spidsbuede åbninger med indvendig skodde, som åbner til klokkerummet. Trappehuset har fladbuede torammede, opsprossede og hvidmalede vinduer i spidsbuede vinduesfelter. Adgang sker via en granitsat ligeløbstrappe med støbejernsgelænder, og døren er en sortmalet fyldingsdør. Forhuset mod Stændertorvet skaber en overdækning med to bænke, inden man via en granitsat trappe når hoveddøren, som udgøres at en kraftig, tofløjet trædør med store svungne smedejernsbeslag. Bagtil er en kældernedgang, med en sortmalet trædør med små ruder, som giver adgang til kirkeruinen under Stændertorvet. I stueplanet træder man ind i et ribbehvælvet trapperum, som er rigt dekoreret. I vestmuren er et højt, todelt og spidsbuet, blyindfattet vindue med rundt overvindue. Loftet har blåmalede felter og bemalede ribber. Væggene har bemalinger med feltinddelinger som imiterer kakler adskilt af fleur-de-lis. En trætrappe med panelværk fører op til en repos, som skaber forbindelse til det tidligere rådhus via en spidsbuet åbning i tårnets nordmur. Fra det tilbyggede trappehus er, via en smal, muret spindeltrappe, adgang til et rum, hvorfra oversiden af kuppelhvælvet kan ses. Hernæst en afdeling indeholdende to fængselsceller med halmsenge, et rundt vindue med jerngitter og kraftige trædøre. Herefter fører en smal trætrappe op til tagværket med en kraftig indvendig konstruktion, som bærer kirkeklokken. Over denne ses et træbeklædt skur, som rummer et mekanisk urværk, som i dag er elektrificeret. Herfra ses endvidere det understrøgne tagværk.

Miljømæssig værdi

Den miljømæssige værdi for Sankt Laurentius Tårn med trappehus og forhal er knyttet til den helt centrale placering på hjørnet af Stændertorvet og gågaden Skomagergade. Tårnet danner fikspunkt når man bevæger sig mod Stændertorvet fra øst. Endvidere indgår kirketårnet i dialog med domkirken, som ligger lige nord for, forbundet via det tidligere rådhus og Fondens Bro, begge i nygotisk stil med facader i rød blank mur. Denne homogene materialeholdning danner en sammenhængende ryg til Stændertorvet, og favner dermed også domkirkens enorme murflader i røde sten.

Kulturhistorisk værdi

For Sankt Laurentius Tårn er den kulturhistoriske værdi i det ydre knyttet til tårnet som den tilbageværende del af den i cirka år 1530 nedrevne Sankt Laurentii kirke. Nedrivningen vidner om datidens utilfredshed med den katolske kirke op til reformationen i 1536, hvor protestantismen blev indført. Tårnet fik af uvisse grunde lov at blive stående. I dag udgør det gotiske kirketårn med trappehus og forhal, sammenbygget med det i 1883 opførte rådhus i nygotisk stil, en helhed på trods af mere end 300 års aldersforskel. Den kulturhistoriske værdi knytter sig i det indre til fortællingen om tårnets forskellige funktioner gennem tiderne, som de bevarede fangeceller, og en på loftet herover indrettet boks med et primitivt apparat til at aflytte fangernes samtaler, vidner om, tillige med den bevarede kirkeklokke og det mekaniske ur. Hertil kommer den historicistiske bemaling i trapperummet, som fortæller om sammenhængen med rådhuset.

Arkitektonisk værdi

Den arkitektoniske værdi knytter sig i det ydre til det massive og bastante bygningsværk med den klart aflæselige silhuet, og facaderne i røde munkesten med de egnskarakteristiske kridtstensdekorationer. Murværket er kompliceret og yderst detaljeret, hvilket skaber facader som er rige på oplevelser. Den arkitektoniske værdi knytter sig i det indre til det ribbehvælvede trapperum med de rigt farvesatte overflader. Bemalingerne er dog ikke oprindelige, men er udført af arkitekt O. Momme, i forbindelse med opførelsen af rådhuset ved siden af.

Videre læsning

Læs videre om

Se alle artikler om

Eksterne links