Sankt Peders Stræde 29-31, København

Den 5. juni 1795 udbrød der brand på Gammelholm. Tre dage efter lå en stor del af byen som en rygende ruinhob med knap 1000 nedbrændte huse fra Holmens Kanal over Nikolaj Plads, mellem Kanalen og Strøget, over Rådhusstræde til Vestergade og det meste af Vester- og Nørrevold. Omkring 3.500 familier var blevet hjemløse og måtte have hjælp. Stadsbygmester Peter Meyn og stadskonduktør J.H. Rawert skulle hurtigst muligt komme med en plan (den forelå 48 timer efter og den blev stort set fulgt). Reglerne for det nye byggeri var, at gaderne skulle gøres bredere og der måtte skabes pladser, der kunne fungere som brandbælter. Således opstod Højbro Plads, mens Gammeltorv og Nytorv blev slået sammen. Husenes hjørner skulle brækkes pa 5 alen til 1 fag vinduer med piller og husenes højde måtte ikke overstige 18 alen foruden taget, hvis gaden var 18 alen bred, ellers måtte man gå op til en højde af 24 alen. Alle udvendige mure skulle bygges i grundmur, både i naboskel, imod gården og i alle side- og baghuse, og denne gang blev der ikke dispenseret. Det ville være ønskeligt med to trapper i huse på fem fag og derover, hovedgesimser og tagrender af træ blev forbudt, og skorstensankrene skulle udføres i jern. Allerede det første år efter branden var der opført 136 forhuse, 124 sidehuse og 95 baghuse, og fem år efter havde København i det store hele genopbygget igen. Dog var det ikke lykkedes at gøre alle gaderne bredere, men dog nogle. Da de nedbrændte kvarterer skulle genopbygges, var håndværkerstanden virkelig rustet til at tage denne kæmpeopgave op, fordi murermestre og tømrermestre om aftenen havde modtaget undervisning og lært om bygningskunst på Kunstakademiet hos arkitekt C.F. Harsdorff. Mestrene havde lært så meget, at de kunne tegne en velproportioneret facade med fine enkeltheder helt i overensstemmelse med tidens klassicistiske stil. Sidst i 1700-tallet og først i 1800-tallet var de klassicistiske huse karakteriseret ved velproportionerede facader med pudset underfacade med en kvaderfugning, der danner stik over vinduer og port – som af og til blev modsvaret af en rundblænding for symmetriens skyld. Yderfagene blev accentueret ved konsolbårne frontoner over beletagens vinduer og flade murfelter mellem 2. og 3. etage. Hjørnehusene fik den karakteristiske skrå afskæring, der i så høj grad præger de klassicistiske kvarterer, hvor den dekorative udsmykning ofte blev begrænset til hjørnefaget, som på den måde virkede dobbelt markant. Gaden Sankt Peders Stræde er opkaldt efter Sankt Petri Kirke, der første gang blev omtalt i 1304, og selv er opkaldt efter apostlen Peter. Sankt Peders Stræde nedbrændte næsten totalt under bybranden i 1795. Derfor rummer gaden homogene husrækker med mange nyopførte ejendomme fra tiden efter bybranden, og ejendommene bærer ved deres størrelse og udformning præg af, at de blev opført som bolig for småkøbmænd og håndværkere. Sankt Peders Stræde 29 blev opført 1796 for bagermester Johan Henrich Risch. Felterne mellem 2. og 3. etage var oprindeligt dekoreret med kannelurer.Sankt Peders Stræde 31 blev ligeledes opført i 1796 for Andreas Lund og var oprindelig inddelt i tre lejligheder på hver etage, hvoraf nogle havde indgang via opgangen i Larsbjørnsstræde. Ud over sammenlægning af de ovenfor nævnte lejemål og etablering af toilet i trappefaget mod gaden, er der ikke foretaget væsentlige bygningsmæssige ændringer siden opførelsen i 1796. I kælder- og stueetagen er der i forbindelse med indretning af butikker, sænket vinduesbrystninger og etableret lyskasser samt isat større ruder. I lejlighederne første, anden og tredje sal er tre ildstedskapper, hvilket vidner om, at hver etage oprindelig indeholdt tre lejemål per etage, to med adgang fra Skt. Peders Stræde og et med adgang fra Larsbjørnsstræde. Lejemålene i Larsbjørnsstræde er nu sammenlagt med det ene lejemål i Skt. Peders Stræde til store lejligheder. Lejlighederne mod Skt. Peders Stræde var oprindelig disponeret med en trefags stue på hver side af trappen mod gaden, og et etfags kammer og køkken mod gården. Lejligheden i Larsbjørnsstræde havde et etfags kammer nærmest trappen, og et etfags køkken mod gården og en hjørnestue med to fag mod Skt. Peders Stræde.

Sankt Peders Stræde 29-31 består af to forhuse, hvoraf det ene, nr. 31, er en hjørnebygning og danner overgangen mellem Sankt Peders Stræde og Larsbjørnsstræde. Mod gården har Sankt Peders Stræde 29 et kort sidehus, der ligeledes er omfattet af fredningen. Sankt Peders Stræde 29 Bygningen er syv fag bredt og tre etager højt. Stueetagen anvendes til erhverv, et bageri, mens de øvrige etager er indrettet til boliger. Facaden er muret og pudset med let fremspringende yderfag. Over en lav sokkel er underetagen glatpudset op til en glat cordongesims, herover er muren ligeledes glatpudset. Mellem anden og tredje etage er der tre flade, glatte felter. Gesimsen under taget er en sparrenkopgesims. Farveholdningen er to gule nuancer på murfladerne og hvidkalkede gesimser. Mod gården er forhuset sammenbygget med et firefag langt sidehus. Murene er pudset og kalket gule, gesimsen består af to retkantede led. Der er to døre i sidehuset, dels ind til bageriet og dels til ejendommens bagtrappe. I facadens første fag er indgangspartiet, hævet over gadeniveau med et lavt trin af nexøsandsten. Der er tillige en butiksindgang i tredje fag. I sjette og syvende fag er en rundbuet portåbning med en hvidmalet slutsten, der er prydet med en kringle. Facadens indgangsdør er en oprindelig, tofløjet og gråmalet fyldingsdør med tre fyldinger, hvoraf de to midterste rektangulære er riflede med cirkelmotiver og de øverste udskiftede til ruder. Over døren er et diagonalt opsprosset vindue. Butiksdøren er en nyere, hvidmalet opsprosset dør med overvindue. Dørene mod gården er to ens fyldingsdøre med fire fyldinger, hvoraf den ene er ældre og den anden er nyere med moderne hængsling.Porten er en tofløjet revleport med pålagte, riflede fyldinger. Porten har håndsmedede hængsler og lukketøj. Portrummet har et gulv med brosten og bordursten, væggen mod nr. 31 er pudset og gulkalkede, mens den anden væg er af bruntopstolpet bindingsværk med gule tavl. Loftet er glatpudset og hvidmalet. Mod gården har portrummet ligeledes en rundbuet åbning.Vinduerne mod gaden er firerammede korspostvinduer med opdelte underrammer i øverste etage. Karmene er ældre og der er delvis fornyede rammer. I stueetagen er en nyere butiksvindue, et nyere seksrudet vindue. Mod gården har forhusets vinduer samme antal rammer og ruder som mod gaden. I sidehuset ses både firerammede vinduer og nyere torammede vinduer. Vinduerne mod både gade og gård er hvidmalede. Taget over forhus og sidehus er et heltag med røde vingetegl. I rygningen er en skorstenspibe med sokkel og krave mod gavlen ind til nr. 31, og en ældre, større skorsten i forhusets tagflade mod gården. I tagfladerne over både for- og sidehus er nyere, traditionelt udførte kviste. Mod gaden har kvistene fladbuede tage. Mod gården ses flere nyere, tagvinduer. I stueetagen er en gennemgående forstuegang, der giver adgang til et gårdrum øst for sidehuset samt til trappen, som ligger bagest i huset. Herfra er der adgang til lejlighederne, hvoraf der er én på hver etage. Lejlighederne har en central entré, køkken med bevarede ildstedskapper et i nyere tid indrettet badeværelse mod gården, et lille kammer på et fag samt en trefagsstue i sidehuset. Mod gaden er der midtfor en trefagsstue, som på begge sider har et kabinet på to fag. Stueetagen med bageri og butiksindretning er fortrinsvis præget af en nyere materialeholdning med flisegulve, pudsede vægge og pudsede lofter. Der er tillige panelering i nogle af vindueslysningerne. Trappen er en toløbstrappe med indstemte trin i vanger, der er dekorerede mod lysningen og slanke, drejede balustre med og en håndliste af mahogni. Der er pudset under løbene. Trappen er ældre og hoveddørene ud mod trappen er nyere med pålagte lister eller indfræsede riller som fyldinger. Dørene har delvis ældre beslåning. I forstuegangen er en nyere belægning af ølandssten lave fodpaneler, vægge og lofter er pudsede, og loftet er prydet med stukkatur. På første og anden sal er vinduesvæggene mod gaden fuldpanellerede, ligesom der er høje fodpaneler på de øvrige vægge. I lysningerne mod gaden er der dekorative fyldinger med riflinger og cirkelmotiver. Væggene over panelerne er pudsede. Lofterne er pudsede og har en profileret loftgesims, udformet med klassiske profilformer. I flere stuer er der kaminpladser til vindovne, der kantes af en profileret indramning, bestående af en kanelleret liste med rombeformet kapitæl. Vinduerne har hulposte og trekvartstaf på hjørnerne, en del med tilhørende anverfere og stormkroge. Rammerne er nyere og udført med koblede ruder. Enkelte enfløjede døre har stadig to fyldinger samt indstukne hængsler med rund knop og indstukne låse med aflangt låseskilt og krykgreb af messing. Dobbeltdørene mellem stuerne mod gaden har tre fyldinger og dobbelte slaglister, således at den gående fløj er bredere end den stående. Indfatningerne er samtidige. Der er dog også nyere døre med fire fyldinger, hamborghængsler samt greb og låseskilt fra perioden omkring 1900. Gulvene er flere steder fornyede, men der er bevaret enkelte ældre bræddegulve med synlig sømning og frisebrædder, ligesom der også ses ældre mønsterlagte parketgulve. Sankt Peders Stræde 31Hjørnehuset, der er ni fag langs Sankt Peders Stræde og tre fag langs Larsbjørnsstræde, er fire etager højt over en høj kælder. Der er i nyere tid indrettet beboelse i tagetagen. Kælder- og stueetage anvendes til erhverv, mens de øvrige etager er indrettet til boliger. Facaden er muret og glatpudset. Over en lav sokkel er underetagen glatpudset op til en cordongesims, herover er muren ligeledes glatpudset. Gesimsen under taget er en profileret, trukket hovedgesims. Farveholdningen er grå på under facaden, gul på overfacaden og hvidkalkede gesimser. I fjerde fag mod Larsbjørnsstræde er indgangspartiet, hævet over gadeniveau med fire trin, og der er nedgang til kælderen i andet og femte fag. Der er ligeledes indgang til butikslokalerne over en firetrins trappe i hjørnefaget. Der er også indgang til ejendommen gennem en ældre enfløjet dør mod Larsbjørnsstræde. Denne dør er en ældre revledør med pålagte fyldinger i form af en pilaster med base og riflet skaft. Foran denne dør er en tretrind granittrappe. Mod gården er muren berappet og kalket og gesimsen profileret og trukket ligesom mod gaden. Der er en dør fra den gennemgående forstuegang. Foran døren er en nyere trætrappe ned til gårdrummet. Vinduerne mod gaden har fire rammer med to ruder i underrammerne i stue- og første sal, men de to øverste etager er torammede med tre ruder i hver ramme. Vinduerne i hjørnefaget er trefags vinduer. Kælderetagens vinduer er torammede med to ruder i hver ramme. Der er tillige større butiksvinduer i de to fag, der flankerer hjørnefaget. Mod gården har vinduerne samme antal rammer og ruder som mod gaden, dog ses også tre- og enfags vinduer. Samtlige vinduer er hvidmalede. Indgangsdøren er en ældre, gråmalet fyldingsdør med fire fyldinger, hvoraf den øverste er erstattet af en rude. Døren mod gården er en nyere fyldingsdør med fire fyldinger og moderne beslåning. Taget er et heltag med røde vingetegl, mod gården dog dækket af skifer. I rygningen er tre store blokformede skorstene. Hertil kommer flere regelmæssigt placerede og traditionelt udførte kviste i tagfladerne mod både gade og gård. I stuen er en gennemgående forstuegang, der giver adgang til gården samt til trappen, som ligger bagest i huset. Herfra er der adgang til lejlighederne, hvoraf der er to på hver etage. Lejlighederne til venstre har køkken med bevarede ildstedskapper og et lille, i nyere tid indrettet badeværelse mod gården, samt et lille kammer på et fag. Mod gaden er der midtfor en trefagsstue og indgang til et lille, nyere gadevendt badeværelse i trappefaget. I lejlighederne til højre er der ligeledes køkkener med bevarede ildstedskapper og mindre badeværelser også med ilstedskapper, der alle vender mod gården. Mod gaden er der et trappefag og et etfags kammer mod Larsbjørnsstræde, en trefags hjørnestue og en trefags stue mod Larsbjørnsstræde. Det ældre hanebåndsloft er indrettet til bolig og der er adgang her til via en intern trappe i tredje sals lejlighed. Trappen er en ligeløbstrappe med indstemte trin i vanger, der er glatte mod lysningen, gelænderet har firkantede balustre og en malet håndliste. Der er pudset under løbene. Trappen stammer fra opførelsen, mens hoveddørene ud mod trappen er nyere revledøre med båndbeslag. På anden og tredje etage har vinduesvæggene mod gaden brystningspaneler, ligesom der også er brystningspaneler på de øvrige vægge i stuerne mod gaden. Væggene over panelerne er pudsede. Panelernes spejle svarer til spejlene på dørenes fyldinger. De fleste lofter er pudsede, dog ses også enkelte med synligt bjælkelag og pudsede flader imellem. Flere steder der bevaret pilasterindrammede ovnpladser i stuerne. Vinduerne har hulposte og trekvartstaf på hjørnerne, en del med tilhørende anverfere og stormkroge. De enfløjede døre har stadig to fyldinger samt indstukne hængsler med rund knop og indstukne låse med aflangt låseskilt og krykgreb af messing. Der ses også nyere døre med to fyldinger og nyere beslåning samt enkelte standarddøre med tre fyldinger. Indfatningerne er samtidige. Lejligheden i tagetagen har nyere gulve og traditionelt udførte vinduer med kitfals. Gulvene er fornyede.

Den miljømæssige værdi ved Sankt Peders Stræde 29-31 knytter sig til bygningens beliggenhed i Nørre Kvarter. Her indgår forhusene i middelalderbyens kompakte bebyggelse, og facaderne understøtter samhørigheden med de andre bygninger i gaden i kraft af de ens bygningshøjder, de mange gennemgående gesimsbånd, de ensartede facadelængder og de klassiske proportioneringsregler. Det er en tæt struktur, der får kvarteret til at fremstå som et hele. Endvidere knytter der sig miljømæssig værdi til Sankt Peders Stræde 31 i kraft af bygningens beliggenhed på hjørnet af Studiestræde og Larsbjørnsstræde, hvor den indgår som et vigtigt indslag i hele to gader.

Den kulturhistoriske værdi ved Sankt Peders Stræde 29-31 knytter sig i det ydre til de to forhuse og et sidehus som karakteristiske eksempler på byejendomme opført kort efter branden i 1795. Forhusenes repræsentative facader med det klassicistiske udtryk er karakteriseret ved cordongesimsernes vandrette opdeling i underfacader og overfacader samt de øvrige klassicistiske stilelementer, herunder de rektangulære felter mellem anden og tredje etage på Sankt Peders Stræde 29 og de dekorative hovedgesimser. I kontrast hertil står de enkle gårdsider, hvor hovedgesimserne udgør den eneste dekoration. Kontrasten mellem facade og gårdside er karakteristisk for samtiden, idet den afspejler vigtigheden af, at bygningerne fremstod repræsentative i gadebilledet. Der knytter sig også kulturhistorisk værdi til de to bygninger, nr. 29 og 31, som henholdsvis en bygård og et byhus. Forskellen mellem huse og gårde bestod i at bygårdene lå på store grunde og havde køreporte i modsætning til byhusene, der lå på de mindre matrikler, der ikke tillod etablering af en køreport. I Sankt Peders stræde 29 knytter den kulturhistoriske værdi sig i det indre til de bevarede dele af de ældre og oprindelige planløsninger på alle etager, der kendetegnes ved stuer og kabinetter mod gaden, trapperum mod gården og et kabinet, køkken, bad og bagtrappe i sidehusene. Således er den herskende levevis i datiden stadig aflæselig i bygningens indretning. Den kulturhistoriske værdi knytter sig også til forhusets velbevarede interiør, hvor den høje håndværksmæssige standard på døre og panelering afspejler klassicismen, der var det herskende stilideal på opførelsestidspunktet. Således er bygningens oprindelse som et finere beboelseshus endnu aflæselig i Sankt Peders Stræde 29. I Sankt Peders Stræde 31 knytter den kulturhistoriske værdi sig i det indre til de bevarede dele af de ældre og oprindelige planløsninger på alle etager, der kendetegnes ved at stuerne vender mod gaden, mens trapperum, køkken, bad og værelser ligger mod gården. Den bevarede planløsning på 1.-3. sal afspejler også, at bygningen oprindeligt rummede tre lejligheder på disse etager, hvilket især kommer til udtryk i de bevarede ildstedkapper. De små lejligheder er karakteristisk for Nørre Kvarter, der blev hårdt ramt af branden i 1795. Efter branden var det af største vigtighed, at få bygget nye boliger til områdets talrige hjemløse familier, der primært var håndværkere og småhandlende. Den herskende levevis i datiden er derfor stadig aflæselig i bygningernes grundplaner. Den kulturhistoriske værdi knytter sig også til forhusets velbevarede interiør, hvor den høje håndværksmæssige standard på trapper, døre og panelering afspejler klassicismen, der var det herskende stilideal på opførelsestidspunktet.

Den arkitektoniske værdi ved Sankt Peders Stræde 29 knytter sig til bygningens facade, der, selvom det ikke er en stor bygning, rummer flere af de elementer, der karakteriserer en fornem klassicistisk bygning opført kort efter Københavns brand i 1795. Således står bygningen med sin klassiske, tredelte facade, sin farveholdning og sin udsmykning i form af hvide gesimser, rektangulære felter og den kurvehanksbuede portåbning frem i gadebilledet. Endelig knytter der sig også arkitektonisk værdi til døren og porten hvis dekorative fyldinger bidrager til bygningens herskabelige udtryk. Den arkitektoniske værdi ved Sankt Peders stræde 31 knytter sig i det ydre til bygningen som et hjørnehus med en enkel monumentalitet i kraft af sit nedtonede klassicistiske udtryk, der kommer udtryk i den fine proportionering, vinduesfagenes taktfaste placering, de få dekorative elementer herunder cordon – og hovedgesims, og de karakteristiske klassicistiske vinduer. Endelig knytter den arkitektoniske værdi sig også til den enkle farvesætning i gult og hvidt, der ligger i tråd med den rige palet af facadefarver i Nørre Kvarters gadebillede. I det indre knytter den arkitektoniske værdi sig i begge huse til interiørernes fine snedkerdetaljer i trapperne, panelering og de oprindelige døre, der i begge bygninger viser, at høj håndværksmæssig standard, finesse og detaljering i både de pæne borgerboliger og de mere beskedne etageboliger var dele af tidens smag og æstetiske præferencer. Hertil kommer den traditionelle materialeholdning, der understøtter interiørernes autentiske og stemningsmættede atmosfærer.

Læs videre om

• Den Gule Længe, København
• Gammel Mønt 41, København
• Valkendorfsgade 3, København

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen