Skanderborg Præstegård

Præstegården blev opført af provst Høgh i år 1740, der købte en gård på grunden, som han herefter lod ombygge til præstegård. Oprindeligt bestod præstegården af en trelænget gård med stald og lade og gårdsplads ud mod Lillesø. Gården var opført i egebindingsværk men blev i 1853 skalmuret med flensborgsten ud til gaden. I 1921 blev havesiden skalmuret i stil med facaden. I dag er kun forhuset bevaret. Bygningen bærer præg af ombygninger gennem tiden. For eksempel har placeringen af den tidligere konfirmandstue ændret sig flere gange. Konfirmandstuen har således ligget i det nuværende trapperum, i spisestuen samt på førstesalen.

Verset på facaden er formentlig forfattet af bygherren. Inskriptionen blev restaureret i 2013, hvor forgyldningen blev fornyet.

Skanderborg Præstegård er beliggende i Adelgades vestre husrække i Skanderborgs gamle bykerne. Præstegården består af et fredet forhus med facaden let tilbagetrukket fra gaden. Foran bygningen er en lille forhave afgrænset af en lav hæk.

Præstegården er en tretten fag lang, enetages bygning med en trefags frontkvist og rødt, teglhængt heltag. Der er kælder under bygningens nordre halvdel. I rygningen er en asymmetrisk placeret, muret skorstenspibe med tag. Mod haven er ligeledes en trefags kvist i flugt med facaden, og mod nord er en to etager høj og et fag dyb tilbygning. Begge kviste og udbygningen har teglhængte, helvalmede tage. I tagfladen mod gaden er to nyere ovenlys, mens der mod haven er et nyere ovenlys og en nyere, bred, zinkinddækket kvist. Bygningen er opført i bindingsværk, men er skalmuret, og fremtræder ligesom tilbygningen i gule flensborgsten over en sortmalet, pudset sokkel og afsluttes af en trukket, hvidkalket gesims. Facaden er dekoreret med en hvidkalket kvaderpudsning mellem sokkel og vinduer. Over det midterste fag er et relief med Skanderborgs byvåben og herunder en egetræstavle med fordakning og forgyldt inskription. Hoveddøren er placeret i det andet fag fra syd og udgøres af en nyere bosseret fyldingsdør. På havesiden er en nyere, muret terrasse udfor trefagskvisten, hvortil der er adgang fra en nyere, men traditionelt udført, tofløjet havedør samt en nyere havedør. I trefagskvistens ses en nyere, tofløjet, men traditionelt udført, altandør flankeret af to etfags, tredelte vinduer, der giver adgang til en støbt altan med et værn af jern. Der er adgang til tilbygningen via to nyere, fyldingsdøre med overvinduer. I de to nordre fag er en portgennemkørsel med brostensbelægning, kalkede vægge og loft med enkelte synlige loftsbjælker. Væggene er beklædt med lodretstillede brædder i brystningshøjde, og i væggene ses overkalket tømmer. Portgennemkørslen aflukkes mod gaden af en fladbuet, traditionelt udført, trefløjet fyldingsport med ældre hængsler og støbejernsgitterværk i de midterste fyldinger og todelte, fladbuede vinduer i de øverste fyldinger. Mod haven er en nyere, men traditionelt udført, tofløjet revleport med gående dør i midten og ligeledes med ældre hængsler. Over porten er et nyere, femdelt overvindue. Vinduerne udgøres mestendels af korspostvinduer med todelte underrammer i stueetagen og et-, to- og trerammede vinduer med tre ruder i kvistene og tilbygningen. Vinduerne er mestendels ældre, restaurerede vinduer med delvist bevarede stabler, men der ses ligeledes nyere, men traditionelt udførte vinduer, alle med pudsede sålbænke. Døre, vinduer og porte er malet blå.

I det indre er en genkendelig ældre grundplan disponeret med en langsgående midterskillevæg. Der er adgang via en forstue. Mod gaden er to store stue en suite og et toilet i det søndre fag. Mod haven er der kontor og en havestue i åben forbindelse med køkkenet samt trapperum, hvorfra der er adgang til tilbygningen til tagetagen. Tagetagen er indrettet med en central fordelingsgang og en delvis ældre planløsning med værelse i søndre gavl og under frontkvisten. Endvidere er der indrettet vaskerum over portrummet, et bad, ophold og endnu et værelse, der vender mod haven. I tilbygningens stueetage er der indrettet et stort rum med tekøkken og et toilet, fire trin forbinder bygningerne. Gulvene er belagt med nyere overflader som tæpper, nyere parket og linoleum og fliser. Væggene og lofterne er pudsede, og der ses stukgesimser i stueetagen. I frontkvisten er der synlige loftsbjælker fast loft imellem. Kælderen er inddelt i mindre funktionsrum med støbte gulve, murede, pudsede vægge samt vægge i kampesten og lofter med synlige loftsbjælker med fast loft eller nyere loftsbrædder imellem. Kældertrappen er nyere. På alle etager er bevaret ældre fyldingsdøre med gerichter, hængsler og greb, ligesom der ses nyere fyldingsdøre og enkelte pladedøre. Af ældre bygningsdele og -detaljer er bevaret en rundbuet brændeovnsniche med pudset, profileret indfatning, revledøre i kælderen, fodpaneler og i tagetagen ses tømmer i en enkelt væg. Spidsloftet er uudnyttet og fremtræder med fast undertag af brædder.

Skanderborg Præstegårds miljømæssige værdi knytter sig til beliggenheden i den sydlige del af Adelgade, hvor bygningen i enetages højde med gavlkvist, kvaderpudsning, portgennemkørsel og teglhængt tag indgår som en integreret del af gadens ældre, men varierede, bebyggelse. Placeringen af bygningen med facade tæt ud mod gaden og den bagvedliggende langstrakte grund er ligeledes karakteristisk for bebyggelsen på den vestre side af det sydlige Adelgade. Præstegården træder dog frem som en væsentlig del af Adelgades finere bebyggelser i overgangen fra gadens mere opbrudte, grønne og åbne karakter ned mod Slotsholmen til den mere bymæssige karakter op mod og forbi Skolegade.

Den kulturhistoriske værdi for Skanderborg Præstegård knytter sig dels til bygningens oprindelige og fortsatte funktion som præstegård og dels til bygningens udviklingshistorie med oprindelse i 1700-tallet og den senere ombygning i midten af 1800-tallet, hvor man har ønsket at forbedre og forfine bygningen ved at skalmure facaden og give det et ydre, der passede datidens stilideal. Bygningens oprindelse som bindingsværksbygning kan stadig aflæses i de få synlige tømmerkonstruktioner portrummet og i den høje, stejle tagflade og bygningens ydre proportionering, mens bygningens fremtræden i øvrigt har klare klassicistiske træk, der stammer fra ombygningen i midten af 1800-tallet. Klassicismens ideal om et symmetrisk, rolig ydre med klassisk inspirerede dekorationer ses i frontkvistmotivet, kvaderpudsningen og den kraftige, hvidtede hovedgesims, ligesom korspostvinduerne er karakteristiske for tiden. Den kulturhistoriske værdi knytter sig også til vognporten, der vidner om den tidligere funktionelt betingede haveside og de tidligere udlænger der var i forbindelse med forhuset. Byvåbenet på facaden vidner om bygningens vigtighed og betydning i samfundet ligesom egetræstavlen med inskriptionen der lyder O milde Gud, lad alle dem som her skal boe og bygge – gaa lychelig i anslag frem og vær selv deres skygge Og naard de iche mere skal boe udi hus paa jorden – da tag dem til din himel sal blant de udvaldes orden både afspejler bygningens funktion og opførelsestidspunkt samt bygherren, der formentlig har forfattet teksten.

I det indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til de genkendelige dele af den ældre grundplan, der disponeres af den langsgående hovedskillevæg, ligesom adgangen til forstuen, placeringen af stuerne en suite mod gaden og havestuen placeret centralt i bygningen mod haven er karakteristiske for bygningstypen. Hertil kommer kælderens mindre funktionsrum, hvor det tidligere fadebur stadig er bevaret, ligesom de ældre døre og kampestensmuren er levn fra bygningens tidligste skikkelse. Trapperummet og hovedtrappen stammer formentlig fra 1900-tallet, formentlig i forbindelse med skalmuringen af havesiden. Hertil kommer de ældre bygningsdele og -detaljer, herunder de tofløjede fyldingsdøre fra 1800-tallet med alle detaljer, brændeovnsnichen og stukgesimserne, der afspejler datidens stilideal og samtidig peger på, de fine stuers oprindelige repræsentative karakter. I kontoret er bevaret et brandskab, der har været en uundværlig del af præstegårdens funktion som beskytter af kirkebøger.

Skanderborg Præstegårds arkitektoniske værdi ligger i det ydre i facadens, næsten symmetriske komposition, der centreres om frontkvisten. Facadens mur fremtræder lav og lettere trykket grundet indramningen af det kvaderpudsede bånd og den kraftige hovedgesims under det stejle, teglhængte tag, hvilket resulterer i et karakterfuldt ydre. Frontkvistens afvalmede tag, byvåbenet og egetræstavlen med inskription samt den ældre rundbuede port med gitterværk medvirker yderligere til bygningens værdige og anstandsfulde fremtræden.

Læs videre om

• Skanderborg Gl. Præstegård, Trap Danmark

Læs også om

• Amtsgården, Skanderborg
• Sjelle Præstegård
• Wedelslund, Sjelle

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen