Skansevej 10, Reersø

Det antages at gården er bygget i 1777.

I 1801 var stuehuset indrette med stue, kammer, køkken og fårehus. Stuehuset havde på dette tidspunkt tre skorstene. De andre tre længer husede på dette tidspunkt både lade, lo, stald, fæhus og karlekammer. Porten på østlænden var også eksisterende i 1801. I gårdrummet fandtes en brønd med tilhørende vaskesten, samt en mødding der lå oven på pigstenene, der den gang dækkede hele gårdspladsen. Møddingen blev i 1894 flyttet ud på nordsiden af gården. I 1888 ombyggedes det nordvestlige hjørne til kostald. Haven ud for stuehuset mod syd, menes at have taget form som nu, engang i begyndelsen af 1900-tallet. I 1921 lavede nationalmuseet en opmålt og en rekonstruktion af gården. Gåden har inden for de sidste 20 år gennemgået en større restaurering og istandsættelse, ved dette har man især opbrudt rumstrukturen fra særskilte længer med mindre rum, til nu at have et forløb gennem alle længer.

Gården er en del af bondegårdsbebyggelsen i Reersø og ligger på kanten af byen ud til markerne. Gården består af fire sammenbyggede længer, dels i grundmur, dels i hvid overkalket bindingsværk, som har gennemstukne bjælkeender. Alle længer har stråtækt tag med to skorstenspiber i stuehuset. Den eneste adgang til gårdrummet mellem de fire længer er gennem en større port i østlængen mod vejen. I portrummet gennem bygninger, er der åbent til kip med synligt stråtag samt adgang til værelsesfløjen, i den del af østlænden, der hænger sammen med stuehuset. Porten er af nyere tid, men de gamle hængsler ses stadig fra den oprindelige port på facaden.Adgangen til stuehuset, der ligger mod syd, sker gennem en rødmalet fyldningsdør med et opsprosset overvindue. Alle andre døre i de fire længer er nye glasdøre, hvor der foran er monteret nye sortmalede stalddøre, der fungere som skodder. Stuehusets vinduer er en kopi af de oprindelige vinduer, torammede trævinduer med seks ruder i hver. Vinduerne er i rødmalet træ som dørene. De originale vinduer ses stadig på de tre andre længer, hvor der er flest ældre støbejernsvinduer i samme røde farve.

Indvendig er den oprindelige plan ikke at finde længere. Alle længer hænger sammen i et forløb. I køkkenet findes det oprindelige åbne ildsted, hvor et støbejernskomfur stadig er tilsluttet. Overalt er bræddeloft med synlige bjælker. Gulvet er af genanvendte brede planker der, i følge ejer, stammer fra Christianshavn i København. Fra køkkenet er der adgang til værelserne i østlængen og et nyere badeværelse. I denne længe findes flere gamle revledøre. Gulvet her er af nye teglsten. Fra de to stuer i stuehuset er der direkte adgang til vestlængen, hvor der er indrettet skolestue og skolekøkken. Her er synligt bindingsværk kalket hvidt og et støbt gulv. Herfra er der adgang til nordlængen, som fortsat er uopvarmet og står som et stort rum.

Kun få sjællandske landsbyer har i en grad som Reersø bevaret det typiske landsbypræg fra før udskiftningen af jorderne, med huse og gårde samlet i et landsbyfællesskab. Gården har ligeledes værdier i forhold til det forskelligartede miljø, der knytter sig til hvert verdenshjørne. Mod øst har gårdens facade kontakt med vejen og de omkringliggende gårde, mens gårdens facade mod vest har kontakt med landskabet. Mod syd ligger en lille privat have til stuehuset, og mod nord afgrænser et stengærde mod nabogården. Gårdrummets belægning er primært græs, som skæres igennem af en pigstenssti, der går fra portåbningen til en dør i vestlængen. Rundt langs alle facader er pigstenene også bevaret og fungerer som en rende. Pigstenene giver en autentisk atmosfære til gården.

Det vurderes, at denne firlængede gård har kulturhistorisk værdi grundet sin sammenhæng i landsbyen, som afspejler planlægningen af mindre landsbyer før landboreformerne fra slutningen af 1700-tallet. Stengærdet mod nord har tidligere fungeret som afskærmning, så man kunne holde kvæget væk fra gården.

Denne firlængede gård fremstår lukket fra gadesiden. Mellem østlængen og gavlen på sydlængen opstår et knæk i facaden, således at gavlen kommer til at ligge parallelt med nabogårdens gavl. Mellem gavlene på de to gårde skabes en passage, som arkitektonisk understøtter den klare sammenhæng der er mellem bygningerne i byen. Dette er ikke udformet som en arkitektonisk kvalitet men er opstået af brug og pragmatiske årsager. Den sortmalede port på østlængen fremstår markant og dækker hele åbningen, så port- og gårdrum først afsløres, når man træder ind gennem den lille gangdør i porten. Portrummet er mørkt i forhold til det store rum, der åbner sig, når man når ud i gårdrummet, der fremstår harmonisk ved det entydige facadeudtryk – hvidkalkede facader, røde vinduer og sorte stalddøre. De nye glasdøre bag stalddørene giver en virkning af sammenhæng mellem gårdrummet og de indvendige rum i de fire længer.

Læs videre om

• Gl. Røsnæsvej 9, Kalundborg
• Schou's Hus, Kalundborg
• Svallerup Kirkelade

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen