Svallerup Kirkelade

Kirkeladen er opført i begyndelsen af 1500-tallet til opbevaring af korn der kom ind ved tiende. I 1922 fik laden en større restaurering, og senere igen i årene mellem 1963 og 1966. Her blev adgangen til den gamle dør lagt fri på vestfacaden, så der var adgang og laden kunne bruges som redskabshus. I 1977 blev stråtaget erstattet af vingetegl, og takkerne på gavlene blev reduceret fra 11 til 9.

I sammenhæng med Svallerup Kirke, og kirkegården ligger kirkeladen fra senmiddelalderen, bygget ind i det sydøstlige hjørne af kirkegårdsmuren. Grundet fald i terræn er østfacaden højere end vestfacaden. Den højere østfacade samt sydgavlen ligger ud til en mindre have med gamle frugttræer, hvorimod vestfacaden og nordgavlen ligger ud til kirkegården med perlegrusbelægning. Bygningen er opført af munkesten, grundmuret og hvidkalket rejst på et fundament af utilhuggede kampesten, som ikke er kalkede. De to gavle er udsmykket med kamtakker, savsnitsfrise og blændinger, som en kopi af gavlene på kirken. Gavlen mod nord har fem højblændinger mens sydgavlen kun har tre. Gavlene og facaden mod øst er desuden præget af mange bomhuller. På alle sider af kirkeladen er der mindre lysåbninger, alle uden indsatte vinduer. På gavlene er åbningerne rektangulære sprækker mens de på de to facader er udformet som kors. Gennem to af korsene er ses to synlige smalle anker. På facaden mod vest findes et dørhul med muret buestik over et halvbuetstik. Døren er en nyere sort revledør, som er monteret indefra. Østfacaden har også en åbning i form af en grøn højtsiddende luge. Kirkeladen har et rødt ubrudt taglhængt sadeltag. Taget har kun et meget lille udhæng over savsnitsgesimsen.

Indvendigt er murene af blank mur og der er åbent til kip. Undersiden af teglstenene er ikke understrøgne og der er ikke undertag, så lyset strømmer ind imellem tagstenene. I den nordlige del af laden er spændt en overdækning ud der ligger over hanebåndene. Ladens fungere i dag som opbevaring af redskaber til kirkegården, samt opbevaring af byggematerialer.

Den største miljømæssige værdi for kirkeladen er dens sammenhæng med kirken, kirkemuren og kirkens kapel, der ligesom laden er indbygget i kirkemuren. Kirken og hele anlægget er centralt beliggende og synlig for mange forbipasserende da man kan se kirken fra krydset mellem Svallerup Bygade og Svallerup Landevej, som er en del af vej 22, der er den direkte vej mellem Kalundborg og Slagelse.

Kirkeladen vidner om dengang man havde tiende i Danmark, hvilket var en aftale mellem bønderne og kirken, hvor bønderne betalte en tiendedel af deres afgrøder til kirken. Lugen på østsiden har været brugt som et sted man kunne få kornet ind i laden uden at skulle gennem kirkegården, og denne har derfor særlig stor kulturhistorisk værdi. Ved senmiddelalderens slutning havde næsten alle kirker en tiendelade. Hovedparten af disse kirkelader er for længst forsvundne, men Svallerup Kirkelade er et velbevaret eksempel.

Kirkeladens vigtigste arkitektoniske værdi er dens samspil med kirkens formsprog. De femkamptakkede gavle er velproportionerede i forhold til bygningens volumen. Hertil kommer blændinger og savsnitsfrise, der er udført som på kirken, samt tagets ubrudte tagflader. Ladens sammenbygning med kirkemuren og den ens materialeholdning, får bygningen til arkitektonisk at hænge sammen med resten af kirkens bygninger. Specielt er udtrykket omkring sammenbindingen med kirkemuren understreget ved optrapningen omkring gavlen. Den synlige sokkel hvor kampesten står ukalket giver bygningen en klar afgrænsning til græsset mod øst og syd samt til perlegruset mod nord og vest. Indvendigt ses de arkitektoniske værdier specielt ved mellemrummene mellem tagstenen, der giver en helt specielt oplevelse af lyset, der siver ind og oplyser rummet, sammen med de små korsformede vinduesåbninger, der også udgør en særlig arkitektonisk kvalitet.

Læs videre om

• Kalundborghallerne
• Løve Herreds Tinghus, Ørslev
• Schou's Hus, Kalundborg

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen