Arkæologer fra det daværende Skjern-Egvad Museum udgravede i år 2000 resterne af Skjern Bro fra den tidlige middelalder. De store brostolper måtte trækkes op ved hjælp af gravemaskine.
.

Skjern Bro var i middelalderen det vigtigste overfartssted for færdsel, der krydsede Skjern Å. Skjern Bro blev opført 1104‑05 på det sted, hvor hovedvejføringen ned gennem Vestjylland krydsede Skjern Å. Broen i Skjern, hvis bygherre ikke kendes, er den længste kendte middelalderbro i Danmark. Den var konstrueret med to rækker lange egestolper, der var sat dybt ned i åbunden. På grund af is og højvande blev broen ofte repareret gennem de 250 år, den var i brug. I dette tidsrum er utallige genstande blevet tabt eller smidt i åen, heriblandt våben, slibesten, mønter, smykker, rester af lædersko og trætønder. I senmiddelalderen blev broen erstattet af Kongevejsbroen, der blev opført blot 500 m derfra.

Videre læsning

Læs mere om bebyggelse og erhverv i middelalderen i Ringkøbing-Skjern Kommune

Se alle artikler om Arkæologi 1536-1850

Se alle artikler om Middelalderarkæologi