Omkring 1850 bestod Skovlunde af en række gårde, der lå som en langstrakt, oval landsby. Ved udskiftningen var husene forblevet samlet i byen, og der udgik flere veje fra byen, og de fulgte udskiftningens markskel. Omkring 1875 fik Skovlunde et sprøjtehus, og i 1884 fulgte skolen. Indbyggerne levede af landbrug. I årene 1877‑1921 blev der udstykket en række grunde til beboelse i området mellem jernbanen og Frederikssundsvej i den nordlige del af Skovlunde.
Skovlunde udviklede sig langsomt i første halvdel af 1900-tallet. 1921‑39 blev der udstykket langs Frederikssundsvej samt øst for landsbyen. Senere fulgte også udstykninger i en kile syd for byen. S-togets ankomst i 1949 medførte vækst, og i 1960’erne blev Hanevadsvej, der gik gennem landsbyen, udbygget og omdannet til Ballerup Boulevard. Formålet var at aflaste Frederikssundsvej. Dette medførte yderligere udbygning af området sydøst for landsbyen. Der blev etableret forretninger og bygget boliger, og i 1968 blev Skovlunde Centret opført. Løvens Kemiske Fabrik opførte i 1947 et nyt anlæg på Lautrupgårds jorder, og hele virksomheden blev flyttet til arealet i 1958. I 1960’erne og 1970’erne var der stor udbygning på de industriarealer, der var udlagt.
I 1972 fik Skovlunde sin egen kirke efter i 20 år at have brugt et lokale på skolen eller en vandrekirke. I 1978 blev centeret udvidet med forretninger og boliger syd for Ballerup Boulevard. Den gamle landsby blev dog bevaret som Gl. Skovlunde. Der blev udlagt et erhvervsområde i den østlige del, der bl.a. var rettet mod industri.
