Slotsgade 15
.
Slotsgade 15
.
Slotsgade 15
.
Slotsgade 15
.
Slotsgade 15
.
Slotsgade 15
.
Slotsgade 15
.
Slotsgade 15
.
Slotsgade 15
.
Slotsgade 15
.
Slotsgade 15
.
Slotsgade 15
.
Slotsgade 15
.
Slotsgade 15
.

Slotsgade 15 ligger på Slotsgade 15 i Haderslev Kommune. Bygninger og omgivelser er fredet og har en tingslyst bevaringsdeklaration.

Bygningshistorie

Gavlhuset blev opført i 1637, sandsynligvis af Matthias Sachse, ti år efter den store bybrand i Haderslev. Kælderen under gavlhuset rummer senmiddelalderlige detaljer, som viser, at kælderen er ældre end det nuværende gavlhus, ligesom der indgår genanvendt tømmer i huset.

Gavlen fik i sidste halvdel af 1830'erne, da tingbud Jens Andersen Schmidt ejede ejendommen, sit nuværende udseende. Indvendigt blev bygningen tillige moderniseret og fik blandt andet en del endnu bevarede empire-døre, der for fleres vedkommende synes at være døre fra midten af 1700-tallet, som har fået nye fyldinger. I 1923 blev ejendommen erhvervet af tømrermester M. Larsen, og gennemgik herefter en større ombygning, ved hvilken den blev opsplittet i et stort antal lejemål. I 1923 blev der isat butiksvinduer i gavlhusets facade mod Slotgade, og der kom kviste på sidehuset, der ligger umiddelbart nord for gavlhuset. Sidehusets indgangsdør i østsiden blev etableret ved samme ombygning. Det nordligste sidehus blev sandsynligvis opført i slutningen af 1600-tallet. En modernisering af bygningen skete formentlig i 1830'erne, hvor østsidens stueetage blev skalmuret. Sidehuset blev forlænget i 1852 med fire fag, men to af fagene blev fjernet i forbindelse med opførelsen af det store baghus i 1893. Indretningen af sidehuset blev ændret i 1925 samtidig med, at der blev etableret en portgennemkørsel. De to tilbageblevne fag blev sandsynligvis grundmurede ved samme lejlighed. Stueetagen i længehuset mod gaden blev opført i 1774, formentlig af købmand Friedrich Raben, der lod det opføre i grundmur til gaden og bindingsværk til gården. Den øverste etage blev påbygget af Jens Andersen Schmidt mellem 1849 og 1854. Oprindeligt blev den opført i bindingsværk, men blev mod gaden senere omsat i grundmur. Mansardetagen blev påsat i 1923. I 1971 blev der indrettet møntvaskeri i bygningen.

Beskrivelse

Slotsgade 15 består af et gavlhus og et hermed sammenbygget længehus mod gaden, samt af to sidehuse i forlængelse af hinanden, der er sammenbygget med gavlhuset. Det bagerste sidehus er sammenbygget med et baghus, der ikke er omfattet af fredningen. Gårdrummet er pigstensbelagt og strækker sig langs østsiden af gavlhus og sidehuse, gennem portåbningen i det nordligst beliggende sidehus om på vestsiden af sidehusene.

Gavlhuset er en toetages, grundmuret bygning med teglhængt heltag, der er halvvalmet mod gaden, og en skorstenspibe med sokkel og krave i rygningen. Murene er pudsede og afsluttes øverst af en muret gesims. I gavlen mod gaden er der murankre, nogle er helt enkle, mens andre udgør tallet 1637. Mod gaden er der nyere butiksvinduer inddelt i seks ruder af spinkle sprosser samt en nyere fyldingsdør med overvindue i stueetagen, herover er der ældre korspostvinduer med underdelt ramme, og i gavltrekanten er der ældre torammede og tredelte vinduer. Korspostvinduerne og de et og torammede, tredelte vinduer går igen på gårdsiderne. I østsiden, ud mod gården, fører en trappe med granittrin og smedet værn op til et rundbuet dørhul, og bag dette sidder en ældre, tofløjet fyldingsdør med sprosseopdelt overvindue. I nordgavlen er der en ældre gråmalet revledør, som fører ind til kælderen.

Længehuset er en toetages bygning med teglhængt tag, der mod gaden er udført som et mansardtag, mens gårdsidens heltag brydes af en gennemgående fabrikskvist med sort træbeklædning. Mod gaden fremtræder bygningen i grundmur med en muret gesims, mens den mod gården står i bindingsværk i den øverste etage. Mod gaden er der en rundbuet døråbning med en nyere, men traditionelt udført fyldingsdør med sprosseopdelt overvindue, og på hver side af denne er der nyere butiksvinduer inddelt i seks ruder af spinkle sprosser samt et ældre korspostopdelt vindue. I overetagen er der ligeledes ældre korspostopdelte vinduer med opdelte, nedre rammer. I tagetagen er der to store kviste med nyere, men traditionelt udførte torammede og tredelte vinduer. Mod gården er der en ældre tofløjet fyldingsdør med glasruder, og vinduer er her ældre torammede og tredelte vinduer.

I forlængelse af gavlhuset ligger der et sidehus, der er udformet som et smalt, toetages gavlhus i bindingsværk med et teglhængt, rødt heltag med to skorstenspiber med sokkel og krave i rygningen. I begge tagflader er der tre nyere kviste med nyere torammede og todelte vinduer. Mod øst har gavlhuset et udkraget øvre stokværk, der bæres af svungne knægte, og i begge etager er undertavlene afstivet med dobbelte skråbånd, ligesom i den synlige del af gavlen. Vestsidens bindingsværk har højstolper med firetavlsinddeling samt andreaskors, skråbånd og dobbelte skråbånd. Mod øst fører en stejl ligeløbstrappe med murede og pudsede vanger, støbte trin med teglklinker og et smedet værn op til indgangsdøren, som udgøres af en nyere fyldingsdør med glasruder samt et ældre overvindue. På østsiden fører en ældre fyldingsdør i sokkelhøjde ind til kælderen, ligesom en revledør på nordgavlen gør det. Vinduerne udgøres af ældre korspostvinduer med opdelte nedre rammer samt af traditionelle, torammede og tredelte vinduer. I forlængelse af sidehuset ligger endnu et sidehus, der er udformet som et meget smalt og langt, toetages gavlhus med teglhængt, rødt heltag. Østsidens stueetage er grundmuret, mens den øvre etage udgøres af bindingsværk med dobbelte skråbånd i undertavlene, og vestsiden har højstolper med tretavlsinddeling. I østsiden er der en indgangsdør, som er en ældre tofløjet fyldingsdør med overvindue samt en sekundær dør, der er en ældre fyldingsdør med sprosseopdelt glasrude øverst. Vinduerne udgøres af nyere, men traditionelt udførte et- og torammede, tredelte vinduer. Mod nord er sidehuset forlænget med en grundmuret bygning i to etager med en portgennemkørsel. Taget er et teglhængt, rødt heltag og i den østvendte tagflade er der en ældre hejsekvist med hejsebom og rødmalede revleluger. Vinduerne er magen til sidehusets. I porten er der en ældre revledør. Bygningerne har fælles farveholdning og soklerne fremtræder mørkegrå mod gaden og mod gården er de fortrinsvist gule. Samtligt murværk inklusive gesimser fremtræder gulmalede, bindingsværket er sort opstolpet, og vinduer og døre er alle hvidmalede. Generelt er der bevaret mange ældre vindueskarme, mens rammerne er udskiftet med nye. Ejendommen anvendes til beboelse og rummer i alt 12 lejligheder.

Indvendigt fremtræder bygningerne med en blanding af nyere og traditionelle overflader samt både nyere og ældre bygningsdele. Der er bræddegulve og støbte gulve med vinylbelægning eller klinker, pudsede vægge og lofter. Der er bevaret ældre hoved- og bitrapper samt en- og tofløjede fyldingsdøre og gerichter, ligesom der er udført nye fyldingsdøre, gerichter og fodpaneler på traditionel vis. Der er forsatsvinduer foran vinduerne. Kælderen under gavlhuset har støbte gulve og teglstensgulve, kalkede vægge og synligt, svært bjælkelag og synlige loftbrædder. Der er bevaret enkelte ældre revle- og fyldingsdøre. Tagrummet over den bagerste sidelænge er som det eneste tagrum uudnyttet og taget er understrøget.

Miljømæssig værdi

Den miljømæssige værdi ved Slotsgade 15 knytter sig til de to forhuses beliggenhed i husrækken, hvor de bidrager til at opretholde den brostensbelagte gades traditionelle bebyggelsesstruktur med både længehuse og gavlhuse. Hertil kommer den for Sønderjylland karakteristiske, langstrakte grund bebygget med gavlforhus, smallere gavlsidehuse med portåbning og et langstrakt baghus, der sammen med det forholdsvist store pigstensbelagte gårdrum er med til at opretholde det historiske bebyggelsesmønster og det autentiske baggårdsmiljø.

Kulturhistorisk værdi

Den kulturhistoriske værdi knytter sig til bygningskompleksets bevarede, historiske funktioner i form af butikker, beboelse og opmagasinering. Bygningerne har en tydelig hierarkisk opbygning, hvilket kan aflæses i deres form og størrelse samt materialer og detaljerigdom. De mange bygningsstørrelser og forskellige bredder gør det muligt at aflæse bygningskompleksets udvidelser gennem tiden. Dertil kommer flere velbevarede funktionsrelaterede bygningsdele i form af de mange kælderdøre samt hejsekvisten over porten med hejsebom og luger. Hertil kommer murankrene mod gaden, der er udformet som årstallet 1637 og dermed bevidner gavlhusets opførelsesår. Endvidere knytter der sig kulturhistorisk værdi til de bevarede bindingsværksfacader, idet de repræsenterer 1600-tallets almindelige bygningstype i købstæderne, der udgjordes af to stokværk høje bindingsværksgavlhuse med heltage. Periodens bindingsværkshuse er særligt kendetegnet ved en rig brug af tømmer samt udkraget, knægtbårent øvre stokværk og dobbelte skråbånd i de repræsentative og synlige facader, hvorimod højstolpekonstruktionen med gennemgående stolper fra fodrem til tagrem var karakteristisk på de mindre synlige bagsider. Hertil kommer de bevarede ældre døre og vinduer med hænglser og beslag, herunder skal hoveddørene i gavlhuset og det nordre sidehus fremhæves, idet de med deres høje detaljeringsgrad med dørfløjenes base og kapitæler samt spejlenes rhombeformede udsmykninger og de dobbelte slaglisters udsmykninger med base, kanneleringer og kapitæl vidner om, at Slotsgade 15 var ejet af velstående folk.

I det indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til det nærmest labyrintiske indre med mange lejligheder, der vidner om at den store købmandsgård ændrede funktion til udelukkende at rumme beboelse i begyndelsen af 1900-tallet. Hertil kommer de bevarede ældre døre og gerichter samt trapper, der sammen med det traditionelle materialevalg bibringer rummene en stemningsfuld atmosfære. Endelig er der kulturhistorisk værdi ved kælderen med teglstensgulve, vægge af munkesten samt det synlige, svære bjælkelag og loftbrædder, hvis senmiddelalderlige detaljer vidner om, at kælderen er ældre end det nuværende gavlhus fra 1600-tallet.

Arkitektonisk værdi

Den arkitektoniske værdi ved Slotsgade 15 knytter sig til de traditionelle bygningsvolumener med heltage og skorstenspiber, herunder både længehus og gavlhuse, der bliver smallere jo længere tilbage på grunden, de er placeret. Hertil kommer kontrasten imellem de grundmurede facader og bindingsværksfacaderne, hvor de grundmurede facader fremtræder rolige og afdæmpede grundet de få murdetaljer og den taktfaste vinduessætning, mens bindingsværksfacaderne fremtræder anderledes levende og varierede på grund af det rige bindingsværk med udkraget og knægtbårent stokværk, dokker, dobbelte skråbånd og andreaskors. Endvidere er der også kontrast imellem de enkelte bindingsværksfacader, idet de udkragede stokværk inddeler facaderne horisontalt, og dermed virker de mere åbne og tilgængelige end de høje, plane bindingsværksfacader med højstolpekonstruktioner som virker en smule afvisende. Selvom bygningerne er forskellige, bindes de alligevel sammen af den homogene materiale- og farveholdning med sorte sokler og træværk, gult murværk, hvide vinduer og døre samt røde tegltage. Det store pigstensbelagt gårdrum danner et smukt, nopret tæppe under de mange bygningskroppe og fuldender oplevelsen af den imponerende købmandsgård.

Videre læsning

Læs videre om

Se alle artikler om

Eksterne links