Slotsgade 24, Haderslev

Bygningen er beliggende inden for det område, hvor den middelalderlige borg Haderslevhus lå. Bygningen blev formentlig opført af Niels Rasch omkring år 1700, hvor det fremstår i bindingsværk i én etage med en port og en kvist over to fag. I 1782, i forbindelse med en gennemgribende istandsættelse, blev bygningen grundmuret mod gaden. Bygningen blev på daværende tidspunkt ejet af postmester Overbeck. Forhøjelsen til to etager og sin nuværende facadeudsmykning fik bygningen i 1853, da maler Ludvig Kier ejede huset. Af det oprindelige bindingsværkshus er kun den vestre portvæg og lidt egebindingsværk mod gården bevaret. Den øvrige del af bygningen samt størstedelen af interiørerne er fra ombygningen i 1853. Af kilderne fremgår det ikke, at der skulle have ligget en anden bygning før 1700, men den tilsyneladende meget gamle kælder med et ildsted i munkesten, synes at indikere en bygning fra 1500- eller 1600-tallet. I 1994 blev bygningen byfornyet af Haderslev Kommune, og her blev bygningen indrettet som én bolig, i stedet for flere lejligheder som den havde været indtil da.

Slotsgade 24 er et toetages længehus, der indgår i husrækken i Slotsgade, som er en af Haderslevs ældste gader. Syd for bygningen er der en lille gårdhave. Bygningen er et otte fag langt længehus med port i de to østligste fag. Længehuset har teglhængt, rødt heltag med en hvidkalket skorstenspibe med sokkel og krave i rygningen. Gadesiden og østgavlen er grundmuret, skuret og grønmalet, mens gårdsiden står i spinkelt bindingsværk, kalket hvidt over stok og sten, dog er stueetagens fire vestlige fag grundmurede. Den synlige del af vestgavlen er beklædt med en lodret bræddebeklædning og øverst afsluttet af en vindskede. Gadesiden har en let fremspringende sokkel, glatpudset kordonbånd mellem etagerne og en trukken hovedgesims. I soklen er der nyere, men traditionelt udførte, torammede og todelte vinduer, mens de øvrige vinduer udgøres af traditionelle korspostvinduer med underdelt nedre ramme. En nyere granittrappe på fem trin fører op til hoveddøren, der er en ældre tofløjet fyldingsdør med farvede glasruder og overvindue med diagonalsprosser. Porten er en ældre tofløjet revleport med påsatte fyldinger og dør i midten samt et segmentbuet overvindue med jernsprosser. Omkring portåbning, hoveddør og vinduer er der pudstrukne indfatninger, og under vinduerne er der endvidere en profileret sålbænk båret af glatte konsoller. I gårdsiden er der korspostvinduer som mod gaden samt torammede, todelte vinduer og etrammede, seksdelte vinduer. I gårdsiden og i portrummet er der nyere, men traditionelt udført rammedøre med påsatte vandrette brædder, og over gårdsidens bagdør er der tillige et todelt overvindue. En nyere, udvendig granitstenstrappe fører ned til en traditionel gråmalet revlekælderdør. Vinduer, bagdøre, gesims og træværk er malet hvide, mens port og hoveddør er malet grønne. Indvendigt fremtræder bygningen med en overvejende ældre planløsning med en tværdiele, hvorfra der er direkte adgang til portrummet samt stuer mod gaden og sekundære rum som køkken og bad mod gården. I dielen fører en nyere kvartsvingstrappe op til overetagen, der stort set har samme planløsning som stuetagen, dog er der et værelse og et badeværelse over portrummet. Via en loftslem er der adgang til det uudnyttede tagrum, der fremtræder med ældre bræddegulve, synligt tagværk og understrøgne tagsten. Indvendigt fremtræder bygningen med nyere bræddegulve, pudsede vægge og lofter med stukkatur samt klinker og fliser på badeværelserne. Der er bevaret ældre fyldingsdøre med bukkehornshængsler og profilerede gerichter samt en ildstedskappe ved siden af skorstenen på første sal. Vinduerne har koblede rammer. Kælderen fremtræder med en ældre materialeholdning. Der er teglstensgulve, hvidkalkede kampestens- og teglstensvægge og synligt bjælkelag, som bæres af fritstående stolper med skråbånd. Der er endvidere et ildsted opmuret i munkesten med en bageovn muret i flensborgsten. I portrummet ligger der teglfliser og pigsten, og vægge og bindingsværk er kalket hvide ligesom det pudsede loft.

Den miljømæssige værdi ved Slotsgade 24 knytter sig til bygningens beliggenhed i husrækken, hvor det bidrager til at opretholde den brostensbelagte gades traditionelle bebyggelsesstruktur med både langhuse og gavlhuse. Længehusets traditionelle portgennemkørsel og den lille indhegnede gårdhave bagved bidrager til det stemningsfulde bymiljø.

Den kulturhistoriske værdi knytter sig til kontrasten mellem bindingsværkskonstruktionen mod gården med dele fra det oprindelige 1700-tals hus samt den grundmurede og pudsede facade, der vidner om tidens skiftende arkitekturidealer. I midten af 1800-tallet havde de pudsede facader for længst vundet indpas i købstæderne og Slotsgade 24 er med sin facadeudsmykning med trukne, profilerede indfatninger, profilerede og konsolbårne sålbænke, kordonbånd og profileret gesims en karakteristisk repræsentant herpå. Hoveddøren og porten understøtter dette udseende, og især det rundbuede støbejernvindue med jernsprosser og en filigranagtig prydelse i midten er typisk for midten af 1800-tallet. I det indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til bygningens overvejende ældre planløsning med en portgennemkørsel, hvorfra der er direkte adgang til tværdielen samt til stuerne placeret mod gaden og køkken og bad orienteret mod gården. Hertil kommer, at overetagen stort set har samme planløsning som stueetagen, hvilket sammen med den bevarede ildstedskappe og den gennemgående skorsten vidner om, at bygningen tidligere har været inddelt i flere boliger, idet der både har været et køkken i stueetagen og på første sal. Endvidere er der værdi ved, at tagetagen på traditionel vis er uudnyttet, idet bygningens oprindelige indretning og disponering stadig er synlig med anvendelsen af det kolde, uopvarmede loftsrum udelukkende til opbevaring. Endvidere er der kulturhistorisk værdi knyttet til de ældre fyldingsdøre med bukkehornshængsler, profilerede gerichter og fodklodser, der vidner om ombygningen i midten af 1800-tallet. De afdækkede felter på dørene, der påviser dørenes oprindelige farve- og mønsterrigdom, giver sammen med den gennemgående traditionelle materialeholdning en indikation af, hvordan man levede og indrettede sig i et rigt, borgerligt hjem. Endvidere er der kulturhistorisk værdi knyttet til de bevarede vindueskarme fra 1700-tallet med markante lodposter med svungne profiler, idet man heri kan aflæse, at vinduet tidligere har været opdelt som et krydspostvindue med fire lige store rammer, hvilket var normalt i større og fornemmere huse i 1700-tallet, som Slotsgade historisk set bestod af, idet her boede rådmænd, borgmestre, storkøbmænd og større håndværksmestre. Hertil kommer den ældre kælder, hvis ældre materialeholdning og kraftige tømmerkonstruktion sammen med det ældre ildsted i munkesten vidner om kælderens oprindelse i 1500-1600-tallet. Hertil kommer den store bageovn, opmuret i flensborgsten, som påviser, at der må have været en større brødproduktion i kælderen, der rakte ud over husholdningen.

Den arkitektoniske værdi knytter sig i det ydre til forhusets traditionelle form som et toetages længehus med portåbning og heltag med ubrudte tagflader og en skorstenspibe i rygningen. Hertil kommer kontrasten mellem den enkle bagside i bindingsværk og den repræsentative facade, der er klassisk opbygget over et fast kompositorisk greb med portfag, taktfast vinduessætning og en markeret, dybtsiddende hoveddør. Bygningskroppen udviser et velafbalanceret forhold mellem facadens horisontale linjer, der ligger i soklen, kordon- og hovedgesimsen, i vinduernes sålbænke, tværposter og tværsprosser samt den ubrudte tagflade, men brydes overbevisende af dør- og portåbningens vertikale orientering. Det overordnede udtryk er således roligt og velproportioneret med en taktfast vinduesrytme, en enkel farvesætning og mange fine bygningsdetaljer, herunder den tofløjede fyldingsdør med overvindue, de udsmykkede portfløje, den profilerede portoverligger, det udsmykkede vindue over porten, de profilerede og konsolbårne sålbænke samt kordon- og hovedgesimsen. Gårdsidens fremtoning i hvidt overkalket bindingsværk giver den et ærligt og indbydende indtryk, hvilket står i skarp kontrast til facadens mere afdæmpede fremtoning i en grøn kølig farve. I det indre knytter den arkitektoniske værdi sig til bygningens helstøbte fremtræden med ældre og traditionelt udførte bygningsdele og -detaljer. Samspillet mellem bræddegulvene, de pudsede vægge og lofter, stukkaturen, gerichterne og fyldingsdørene med partielt afdækkede bemalinger bibringer rummene en stemningsfuld og historisk atmosfære.

Læs videre om

• Hertug Hans' Hospital, Haderslev
• Hjorteapoteket, Haderslev
• Slotsgade 20, Haderslev

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen