Slotspræstegård (tidl.), Augustenborg

Før 1776 var der ingen fastboende hofpræst i Augustenborg. Hertug Frederik Christian 1. anviste et grundstykke som byggeplads til sin hofpræst Christian Jessen, der opførte præstegården for egne midler. Bygningen har således været i privat eje siden 1776. Der blev skrevet et husbrev med bestemmelse om rettigheder og pligter for hofpræst Jessen, selvom han ejede huset. Foruden byggegrunden hørte der også en stor have til præstegården, og præsten havde fri adgang til og brugsret over en toft og fri afbenyttelse af en dam, som lå ved vejen. Slotspræstegården blev formentligt opført af hofbygmester Lorentz Jacobsen fra Aabenraa, der var hertugens bygningsinspektør. Gærdet ved forhaven med kampestenspiller er fra ca. 1915.

Bygningen fungerer i dag ikke længere som præstebolig, men som almindelig bolig.

Slotspræstegården ligger på Als i Augustenborg by ved Augustenborg Slot og slotskirken. Bag forhuset er en mindre have, der mod øst lukkes af mod vejen af en ældre ladebygning, som ikke er omfattet af fredningen. Forhuset er opført i grundmur, i én etage og facadens tre midterste fag er rejst i en høj frontgavl. Murene er hvidkalkede med sortmalet sokkel, bred trægesims på facaden og heri blytagrender samt en muret gesims på havesiden. Taget er opskalket, afvalmet og belagt med håndstrøgne, røde vingetegl, hvor der i havesidens tagflade ses en række ældre, små støbejernsvinduer og i tagryggen to hvidmalede skorstenspiber med høje sokler. I facadens midterste fag sidder en rigt dekoreret, tofløjet hoveddør med tre små rocailleindrammede vinduer og herover et blændingsfelt med årstallet 1776 (bukket i jern).

Havesidens østligste fag er forlænget i en kort lude. I både lude og havesidens midte sidder nyere døre. Bygningens vinduer er opsprossede, etrammede vinduer, der i facaden har en buet overkant. Vinduerne er tofarvede, hvor sprosser og rammer er lyse, mens karmene er mørke i en næsten brændt umbra. De samme farver er brugt til dørenes bemalinger. I bygningens midterste fag ses i soklen enkelte kældervinduer. I det indre er bevaret en ældre grundplan med gennemgående midterskillevæg. I de midterste fag mod gaden er en stor forstue og et vindfang med nyere travertinfliser og i en ældre panelvæg i forstuen er døre til henholdsvis en lofttrappe og en kældertrappe. Mod gaden er anlagt stuer en suite med døre en filade, og mod havesiden en større havestue, samt nyere badeværelser og køkken med fadebur. Stuerne har pudsede lofter med enkel stukkant, ovnnicher i hjørnerne og brede plankegulve, der er delvist ældre, delvist nyere. Af bevarede bygningsdetaljer skal nævnes trappegelænder, fyldingsdøre med greb, beslag og gerichter samt anverfere ved vinduerne. Vinduerne er udført med koblede rammer. I tagetagen er der værelser i frontgavlen og i gavlene. Her er synlige loftbjælkelag, flere steder med bræddelofter samt ældre bræddegulve. Under de midterste fag er en kampestenskælder.

Den miljømæssige værdi relaterer sig til, hvordan den tidligere Slotspræstegård ligger i tæt forbindelse med Augustenborg Slot og deres fælles statelige placering for enden af byens hovedgade. Hertil kommer værdien af det mindre parkanlæg mellem præstegården og slottets bygninger, hvor akser og trærækker tydeliggør deres indbyrdes forhold. Slotspræstegårdens miljømæssige værdi forstærkes omkring forhaven, som mod vejen afgrænses af et kampestensgærde med lave piller samt af fire store lindetræer, der flankerer facaden og hermed skaber rammen om en fornem ankomst til bygningen. Hertil kommer den tilhørende vogn- og ladebygning, der vidner om tiden, hvor præsten havde adgang til den lille tofte samt havde brug for opstaldning af heste.

Slotspræstegårdens kulturhistoriske værdi knytter sig til dens imponerende størrelse og udformning, og er dermed en fornem repræsentant for præstegårdsbyggeriet på Als. Det ambitiøse bygningsværk og placeringen vidner både om den tidligere relation til slottet og om byens status som residensby for hertugen. Tillige har bygningens form kulturhistorisk værdi, idet både det stejle, opskalkede tag og den høje frontkvist er egnskarakteristiske træk, som ses i både Augustenborg og i resten af Sønderjylland. Tillige er slotspræstegården et velbevaret eksempel på rokokoen, som kun i mindre grad er repræsenteret i Danmark. Endda udmærker bygningen sig med en særlig udgave af provinsiel, slesvigsk rokoko, der ses i den næsten intakte hoveddør med snørklede, asymmetriske, rocaille udskæringer, samt ved både dørens og vinduernes svungne overkarme. Foruden de mange tidstypiske detaljer understreges opførelsestidspunktet endvidere af årstallet 1776 i smedejern på frontgavlen.

I det indre genfindes rokokoens stiltræk i forstuens panelvæg med små overvinduer og afrundede fyldinger samt i stuens dekorerede ovnniche med snørklede, asymmetriske blomsterranker. Tillige har fyldingsdørene tidstypiske gerichter, beslag og oprindelige rokokodørgreb og dørskilte. På hoveddørens inderside ses endvidere den oprindelig kasselås med jagtmotiv, bukkehornsbeslag og fjederhængt klokke samt oprindelige rigler. Hertil kommer den delvist bevarede grundplan med gennemgående midterskillevæg, der traditionelt opdeler de fine stuer mod gaden og de mere funktionsbestemte rum og havestuen mod haven. Rummenes placering opretholder tilsammen med det bevarede interiør og de mange ældre overflader som trægulve og pudsede lofter en autentisk og herskabelig stemning, der afspejler bygningens alder.

Arkitektonisk fremtræder Slotspræstegården som en velbevaret, helstøbt og stilren bygning. De hvidkalkede mure, den brede frontkvist, det stejle, ubrudte tag og den kraftige trægesims samler bygningen og giver den et stærkt og homogent udtryk. Dette styrkes endvidere af facadens indlysende, symmetriske opbygning. Bygningens fornemme præg skyldes især de store vinduer med mange smalle sprosser og svungne overkarme, samt den prægtige rokokohoveddør med den riflede portal med pynteklods midt for. Værdien knytter sig endvidere til proportioneringen og hierarkiet mellem vinduerne, hvor stueetagens vinduer har 20 ruder i hver ramme, mens frontispicens vinduer taktvist ændres til 16 ruder og øverst til kun 9 ruder. Den arkitektoniske værdi relaterer sig endvidere til vinduernes og hoveddørens bemalinger med tre forskellige jord- og umbrafarver, således at detaljerne elegant fremhæves. I det indre relaterer den arkitektoniske værdi sig til placeringen med stuer en filade, der giver et fantastik kig igennem hele bygningens længde. Hertil kommer de mange bevarede bygningsdetaljer, herunder de brede fyldingsdøre med gerichter og dekorative bukkehornsbeslag, der giver et ensartet forløb igennem bygningen samt de afrundede stukkanter, som elegant og let adskiller loftet fra væggene.

Læs videre om

• Havbogade 47, Sønderborg
• Osbækvej 15, Augustenborg
• Storegade 19, Nordborg

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen