Smedegade 37, Ærøskøbing

Den ældste del af Ærøskøbing kan føres tilbage til omkring år 1100, og meget af gadenettet kan formentlig dateres tilbage til middelalderen. Gadestrukturen er kendetegnet ved smalle, brostensbelagte gader, hvor husene er opført som randbebyggelse med små slipper, der ligger som små genveje mellem byens gader. Byen blev først og fremmest udvidet mod vest, men grundet opfyldninger blev havnen flyttet længere og længere mod øst, og i slutningen af 1700-tallet blev det første havnebassin anlagt, og med dækmolens forlængelse i 1832 fik havnen sin nuværende udstrækning. Ærøskøbing gennemgik i 1700- og 1800-tallet en periode med økonomisk opsving, hvorfor det formentlig var i denne periode, at havnen blev udbygget. Det økonomiske opsving kom også til udtryk i bygningerne, idet der blev opført mange nye huse, som i udtryk mindede om den sønderjyske byggeskik, og som fortsat præger byen i dag. Bygningerne blev opført i bindingsværk, men mange blev sidenhen grundmuret, fik forhøjet facaden eller fik tilføjet frontispicer, karnapper og kviste, som nu er kendetegnende for byen. I begyndelsen af 1900-tallet blev facaderne pudset og udsmykket.

Smedegade 37 blev opført før 1778. Gårdsiden blev senere grundmuret, og kvisten mod gården blev opsat i 1900-tallet. Døren i facaden erstattede på et tidspunkt en pladedør.

Forhuset ligger i Smedgades østre husrække i Ærøskøbings bykerne. Bag bygningen er en cirka meter dyb gård i hele husets bredde. Bygningen er opført i en etage med fire fag bindingsværk mod gaden og grundmur mod gården. Bindingsværket er sortopstolpet med pudsede, rødkalkede tavl med hvidt optrukne kanter. Taget er et opskalket heltag af røde vingetegl, og i rygningen er en hvid skorstenspibe med sokkel og krave. I tagfladen mod gaden er en lille blyinddækket kvist med buet tag, der prydes af en udskåren opsats i træ. På kvistens front er pålagte pilastre og en buet overkant, hvori der sidder to små vinduesrammer med buet overkant og en enkel tværsprosse i hver ramme. I tagfladen mod haven er små støbejernstagvinduer og en ældre kvist med et torammet vindue. Et granittrin ligger foran hoveddøren, der indrammes af pilastre og en lav trekantsfronton. Dørfløjen er en ældre pladedør med pålagte fyldinger prydet med en roset i den nederste fylding og en firkantet glug i den øverste. Hoveddøren og kvisten har bundfarver i brun og olivengrøn med blå og hvid staffering. Vinduerne er ældre, hvidmalede, torammede og trerudede vinduer med hjørnebånd med udpunslede rosetter. Gårdsiden er hvidmalet og har ældre, blåmalede vinduer med seks ruder i hver ramme samt en ældre halvdør med fyldinger i den nedre del og ruder i den øvre.I det indre er en ældre grundplan. Ud mod gaden er en forstue flankeret af et køkken og en stue. Grundplanen deles af en midterskillevæg, og mod gården er en stue og et badeværelse, hvorfra der er udgang til gården. I køkkenet er et lille trapperum med bræddevægge, hvor den ældre loftstrappe leder til tagetagen, der er indrettet med en repos og et værelse. Overfladerne er traditionelle og udgøres af bræddegulve, pudsede vægge og indpakkede loftsbjælker med listeinddækkede plader imellem. I tagetagen er gulvet dækket af væg-til-væg tæpper, og i loftet er nyere systemplader. Dørene er ældre fyldingsdøre med hængsler og gerichter, der er ligeledes en enkelt revledør.

Bygningens miljømæssige værdi knytter sig til beliggenheden i Smedegade, hvor huset som en integreret del af husrækken er med til at opretholde Ærøskøbings middelalderlige, brostens- og pigstensbelagte gadenet og dermed købstadens helstøbte og meget autentiske kulturmiljø.

Den kulturhistoriske værdi knytter sig i det ydre til den klejne bygningsstørrelse, der peger på at bygningen formentlig oprindeligt var arbejderbolig samt til tagfladens stejle rejsning, der vidner om bygningens oprindelse i 1700-tallet. Hertil kommer det egnskarakteristiske bindingsværk for Fyn og de omkringliggende øer, der kendetegnes af den rige brug af fyldtømmer og de røde tavl med pyntelig, hvid opstregning af det tjærede tømmer. Ønsket om pyntelighed, som også er kendetegnende for fynske bindingsværksbygninger, er også tydelig i kvistens dekorering, i hoveddørens indfatning samt i vinduernes hjørnebånd med udpunslede rosetter. Hertil kommer også det for Ærøskøbing karakteristiske, røde tegltag samt skorstenspiben, der vidner om husets brug til beboelse. Endvidere vidner gårdsidens grundmuring om Ærøskøbings generelle udvikling, hvor bindingsværkskonstruktioner gerne blev omsat til grundmur i forbindelse med udbedringer af bygningerne i løbet af 1800-tallet og senere. Endvidere har de ældre vinduer kulturhistorisk værdi. Særligt skal nævnes gårdsidens vinduesrammer, der er hængslede på lodposten, hvilket var den traditionelle måde at hængsle vinduesrammerne på indtil 1700-årene, hvorefter det blev almindeligt at hængsle dem i sidekarmen.

I det indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til den ældre grundplan med små rumstørrelser, der opdeles af den gennemgående midterskillevæg samt det bræddeinddækkede trapperum med den ældre loftstrappe. Hertil kommer de ældre bygningsdele og -detaljer, herunder de synlige loftsbjælker, fyldingsdørene, vinduernes stormkroge og anverfere samt revledøren, der vidner om bygningens alder.

Den arkitektoniske værdi knytter sig til den klejne bygningskrop med næsten ubrudt tegltag og skorstenspibe. Bygningens righoldige tømmerkonstruktion, farveholdning og dekorationer omkring hoveddøren samt gadesidens kvist udgør en velproportioneret, sirlig lille enhed.

Læs videre om

• Vestergade 23, Ærøskøbing
• Vestergade 30, Marstal
• Vestergade 41 A-C, Ærøskøbing

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen