Spinderhuset, Ebberup

Spinderhuset blev opført som det nordre porthus til herregården Hagenskov, der i perioden 1667-1962 hed Frederiksgave. For at komme ind til godsets jorder, måtte man igennem enten den nordlige eller den sydlige port. Oprindeligt blev de to portbygninger benævnt som det nordre og det søndre kobbelhus. Bygningerne blev omtalt første gang i en markbog i 1610. Det antages at Spinderhuset blev delvist genopført i 1716, måske på grund af store ødelæggelser af bygningen. Oprindeligt havde bygningen stråtag og der var adgang til beboelsen gennem de nu tilmurede døre i portrummet. I den vestlige del var der et par stuer, et kammer og køkken. Mens der i den østlige del var bryggers med kedel, bageovn og stald. Beboelsen var tiltænkt godsets håndværkere og tjenestefolk.

I 1775-76 opførte Konferensråd Ryberg den nye hovedbygning, den nuværende Prinsevej og flyttede portbygningerne til deres nuværende placering. Greve Karl Wedell Wedellsborg ombyggede huset omkring 1875, og i den forbindelse kom de mange hvidkalkede cementpudsede detaljer til, herunder dem på frontgavlene, portåbningens indfatninger og vinduernes sålbænke samt opførelsen af pinakler og vindfløj i smedejern. Antageligt stammer også vinduernes udformning fra denne tid. I 1925 blev vejen ført uden om bygningen, og i den forbindelse blev portåbningerne muret til, så portrummet kunne inddrages i beboelsen. Fra Rybergs tid og frem til 1937 har Spinderhusets mure være rødkalkede med optrukne hvide fuger. Herefter blot rødkalket. I 1984-86 gennemgik Spinderhuset en større restaurering og blev ført tilbage til det udseende som bygningen havde på Wedellsborgs tid omkring 1880. Hermed blev det tilmurede portrum igen åbnet.

Spinderhuset ligger i udkanten af landsbyen Ebberup på Sydvestfyn.

Spinderhuset er en grundmuret, enetages bygning med en rundbuet gennemkørsel i det midterste fag og her over er en gennemgående frontgavl. Bygningen har en høj, sorttjæret sokkel, murene er rødkalkede og afsluttes af en muret, hvidkalket gesims og et rødt, teglhængt, halvvalmet tag. I rygningen ses to skorstenspiber, i rød, blank mur med sokkel og krave. Flere steder i murværket er murankre i smedejern. Portåbningen på begge sider af bygningen prydes af en bred, pudset indfatning med slut- og vederlagssten, og der er stabler fra tidligere portfløje. Gavltrekanterne på frontgavlene er udsmykket med pudsede bånd, gesims og medaljon med monogram og krone samt pinakler og vindfløj i smedejern. Inde i portrummet ses blændingsfelter fra to tidligere døråbninger med hvidkalkede slut- og vederlagssten. I sydsiden findes på hver side af portrummet en ældre, tofløjet dør med opsprosset rude i den øverste del, og foran er en støbt trappe med smedejernsgelænder. I den østlige gavl ses en fladbuet, højtsiddende dør, der er nyere men traditionelt udført med ældre klinkefald, hængsler og båndbeslag og bagved denne er en nyere enrammet fast rude. I overgavlen sidder en tofløjet revleluge. Bygningens vinduer er ældre og torammede med småtopsprossede ruder og muret, hvidkalket sålbænk. Træværket omkring både døre, port, luge og vinduer er hvidmalet.

Indvendigt er der en nyere, men traditionel grundplan i den østlige del, der er indrettet til lokalhistorisk arkiv, mens den vestlige del har en ældre grundplan og er indrettet til lokalhistorisk museum. Den østlige del indeholder køkken, entre og toilet mod syd og læserum samt opbevaringsrum og brandsikkert arkivrum mod nord. Der er overalt nyere overflader, der dog er udført traditionelt, herunder teglstensgulve, pudsede vægge og bræddelofter over det synlige bjælkeloft. Det brandsikre arkivrum er beklædt med træbetonplader. I den vestlige del er to rum og en forstue med en ligeløbstrappe til tagrummet mod syd, og et rum mod nord. Der er en ældre og traditionel materialeholdning, herunder bræddegulve, vægge af bindingsværk, der er delvist pudsede og bræddelofter over de synlige bjælker. Under trappen findes en lem til et kælderrum. Dørene i hele bygningen er af forskellig alder og udførelse, de ældste findes i den østlige del. Tagetagen er uudnyttet, der er understrøgne tagsten og den ældre tagkonstruktion er synlig.

Den miljømæssige værdi ved Spinderhuset knytter sig til placeringen i udkanten af landsbyen tæt på Hagenskov. Hertil kommer den miljømæssige værdi af bygningens sammenhæng med Kobbelhuset, hvor de to bygninger sammen vidner om deres tidligere funktion som indgange til godsets jorder.

Den kulturhistoriske værdi knytter sig til bygningens oprindelige funktion som porthus for Hagenskov, således at godsejeren kunne kontrollere al kørsel til og fra skove og marker samt præcisere hvortil godsets jorder gik. Den oprindelige funktion ses særligt af den gennemgående portåbning. Endvidere er bygningens relativt fornemme fremtræden med de mange pudsdetaljer et vidnesbyrd, om at ejeren ønskede at vise sin rigdom og magt frem allerede ved ankomsten. At de mange hvide cementpudsede detaljer er tilført af Greve Karl Wedell Wedellsborg ses dels af deres udførelse og stil der er karakteristisk for den sidste halvdel af 1800-tallet samt af initialerne i medaljonerne. Bygningens symmetriske opbygning, de enkle vinduer og den relativt traditionelle indretning og materialeholdning afspejler, at bygningen i mange år har fungeret som bolig for godsets folk. Trappen til det uudnyttede loft, der har været anvendt til opbevaring og lemmen ned til det kølige kælderrum kan indikere, at bryggersfunktionen oprindeligt var placeret i den vestlige del af bygningen.

Den arkitektoniske værdi knytter sig til porthusets form med det iøjnefaldende åbne portrum og den gennemførte symmetri heromkring. De store ubrudte tagflader med valmede gavle afslutter formen på enkel vis. Bygningen fremtræder velproportioneret på grund af den overordnede horisontale retning, der brydes af de vertikalt stræbende frontgavle. Den centrerede og forholdsvis dominerende portåbning og frontkvisten med alle detaljer, sikrer tilsammen at opmærksomheden samler sig om bygningens midte. Hvidkalkningen af de cementpudsede detaljer gør at disse træder tydeligt frem mod den røde mur, og således har bygningens farvesammensætning stor betydning for den arkitektoniske forståelse og fremtræden. Symmetrien fastholdes endvidere af den regelmæssige vinduestakt og indgangsdørene i sydsiden samt af de to skorstenspiber.

Læs videre om

• Brahesborg
• Hagenskov, Frederiksgave, Sønderby
• Tommerup Station, Jordløse

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen