Steensgaard (Langeland Kommune)

Steensgård er en af landets ældste slægtsbesiddelser, da den er gået i arv gennem 400 år inden for samme adelige slægt. En forfader, landsdommer Vincens Steensen, hindrede den 7. februar 1659 selveste generalfeltmarskal Carl Gustaf Wrangel i at få fodfæste på Steensgård Strand, men døde selv under kampen. Gården hed i 1400-tallet Krogagergård, og blev i slutningen af 1500-tallet mageskiftet til skibshøvedsmand Knud Steensen fra kronen. Knud Steensens enke, Anna Lunge, begyndte at brænde sten til en ny hovedbygning og således kunne sønnen, Hans Steensen, fem år senere flytte gården til dens nuværende plads på en lille bakke, hvis omgivelser ved opstemning blev sat under vand og samtidig tjente til værn og mølledam. Ladegården kom til at ligge på en anden banke. Hans Steensens grundmurede bygning var opført i ét stokværk over hvælvede kældre med korshus og ottekantet tårn mod øst bygningselementer, der stadig indgår i den nuværende bygning. Bygningen havde stående gavle med top- og fodtak og skorsten i nordgavlen og vinduerne sad i kurvehankbuede stik. Tårnets højde gav adgang til det daværende tagrum. Foran hovedbygningen lå en række udbygninger, som nærmest dannede en borggård; de blev nedrevet i 1830'erne og i stedet blev opført en herskabsstald, tegnet af Hetsch, dér hvor der tidligere havde været en vindebro. Vindebroen blev sløjfet i forbindelse med byggeriet og voldgravene blev de fleste steder fyldt op. Vincens Steensen de Leth, fik i 1836 forhøjet bygningen og trappetårnet og gennemgribende ombygget under ledelse af professor G.F. Hetsch i "gothisk Stiil med Taarn og takkede Gavle".

Over en lav dæmning fører ankomstvejen forbi avlsbygningerne, der ligger på en bakke overfor hovedbygningen, som ligger frit på en lille, men markant bakke, der er omgivet af vand og bevokset med store træer. En cirkulær græsplæne med en obelisk ligger foran hovedbygningen, og på gårdspladsen er en brønd med en elegant støbejernsoverbygning. På vestsiden af hovedbygningen ligger Steensgårds diskrete, hyggelige park. Hovedbygningen er en ni fag lang og tre fag bred bygning. Den er grundmuret i to etager over en høj kælder og har et heltag af blådæmpede vingetegl. Der er tre skorstene med sokkel og cementpladeafdækning på hovedbygningen; de to er placeret i rygningen, den tredje i tagfladen mod øst. På langsidens midterste tre fag er mod gården og haven en fremskudt fløj. Mod gårdsiden er det en regulær fløj på to fag med et ottekantet trappetårn i hjørnet mellem tværfløj og hovedfløj. Mod haven er fløjen nærmest en fremskudt gavlkvist, som fra stueetagen giver adgang til en hævet terrasse, der ligger syv trin over haven. Hele bygningen er omgivet af en pigstensbelægning, som har fald væk fra huset. Soklen står med gråmalet kvaderpuds og afsluttes af et profileret, trukket gesimsbånd. Herover står det røde murværk i blank mur med krydsforbandt, og det ses derfor tydeligt, at bygningen er blevet forhøjet med den øverste etage, hvor de røde mursten er af normalformat, mens stueetagens sten er opmuret med en større, lokalt brændt tegl. Under anden etagens vinduer er et gennemgående, vandret bånd med en hulkehl, udført i en grå sandsten og over alle vinduer er der udført profilerede cementbånd med aftrappede, retkantede knæk. Over vinduerne på den fremskudte gavlkvist mod haven er de dekorative bånd i cement over vinduerne i stueetagen udformet som aparte spidsbuer, som krones af korslignende elementer, mens overetagens profildekoration er sammenhængende over tre vinduer, med hængestavsagtige konsoller ved det midterste vindue. Alle gavle på bygningen, både hovedlængen og tværfløjene er udført med særprægede takker, kantet med et udkraget cementprofilbånd. Murene afsluttes foroven af en kraftigt udkraget gesims, ligeledes i cementpuds. Et gennemgående element i de profilerede bånd på facaden ligeledes på sokkelafslutningen – er en stor karnisprofil. Trappetårnet på facaden er i tre etager og afsluttes foroven af to omløbende gesimsbånd. Herpå hviler glatte, skrå konsoller, som bærer den kraftigt udkragende, flade top på tårnet, der er indrettet som en udsigtsbalkon. Balkonen kantes af et støbejernsrækværk. På hver etage er små, enrammede vinduer med to ruder, som har en lille, profileret cementfordakning over. En flammeret dør i en rundbuet, falset muråbning fører ind til tårnet. Over døren er en stentavle med familiens våbenskjold. Vinduerne er overalt firerammede med to ruder i de underste rammer for stueetagens vedkommende, mens anden etages vinduer, der er højere, har tre ruder i de underste rammer. Kældervinduerne er næsten kvadratiske, enrammede med fire ruder. Alle døre og vinduer er hvidmalede. Hovedindgangen, som sidder i tværfløjen mod gårdspladsen, er helt speciel, med en meget stor, spidsbuet åbning, der er kantet med et pudset, bredt profilbånd og i toppen forsynet med et skjold med en løve. Selve portløjen består af en firedelt fyldingsdør med næsten kvadratiske fyldinger. Over døren er på anden etage en altan med støbejernsværn. Den konsolbårne altan er muligvis udført af en kunststen eller en lys sandsten i en varm tone. Døren ud til altanen er tofløjet med seks ruder i hver fløj, og med et torammet overvindue med fire ruder i hver ramme. I alle gavlpartier er der liljeformede murankre og ankre formet som årstal og monogrammer: i østgavlen mod gårdspladsen fortæller murankrene 1583, som angiver opførelsesåret. Bjælkeankrene er på alle sider udformet som initialer og årstal. Der er tillige på alle gavlpartier opsat sandstenstavler med familiens våbenskjolde. I det indre er bygningen disponeret således, at der bag den store indgangsdør er en forhal i niveau med terrænet, men som med nogle stigninger giver adgang til en bred gang, der strækker sig i hele bygningens længde. Hallen er adskilt fra gangen af en bræddeskillevæg med tre åbninger, hvori der sidder dørfløje i spidse, gotiserende åbninger, adskilt af kantede gotiske søjler. Alle stuer og værelser ligger ud mod haven her er også et nyere køkken indrettet. Gavlrummene spænder dog fra gård- til haveside. Ved midtskillemuren er en enkel, intern toløbstrappe op til overetagen, hvor rummene er disponeret på samme måde som i stuen. Kælderen består ligeledes af en gang med en række rum mod haven. Der er fra alle etager adgang til trappetårnet. Interiørerne er uhyre velbevarede fra Hetschs ombygning i 1836 med plankegulve, brystningspaneler langs væggene, hvorpå indfatningerne omkring vinduerne, der har indfældede skodder, hviler. Lofterne er pudsede og har med klassicistiske loftgesimser og i næsten alle rum er jernvindovne, samt en enkelt porcelænsovn fra Hetsch tid, bevaret ved skorstenene. Overalt er også to- og enfløjede fyldingsdøre fra Hetsch restaurering. Dørene har enkle fyldinger med en lille karnis ind mod det glatte spejl, enkelte af dørene har dog en svag bossering af spejlet. Indfatningerne har en platte, karnis og platte, førend det afsluttes ind mod dørfløjen med en trekvartstaf. Hængslerne er indstukne og fra perioden. Enkelte af fløjdørene har fire fyldinger og med en bred, enkel slagliste. Grebene er også bevaret; de er udført af ben med riflinger på skaftet. Vinduerne er også fra Hetsch ombygning og de har hulpost med hjørnestaffer, både på lod- og tværpost. Rammerne har fine profiler og er ligeledes bevaret. Trappen i trappetårnet er en vindeltrappe med en cirkulær durchsicht, indstemte trin og slanke, drejede balustre. Ned mod kælderen er trinene af granit. Tagværket er fra Hetsch ombygning og er et hanebåndstagværk af fyr, visse steder er spærrene forstærket med mellemliggende lægter. Tagstenene ligger på finske lægter og er understrøgne.

Den miljømæssige værdi knytter sig til hovedbygningens beliggenhed frit og for sig selv på en høj bakke med store træer, omkranset af en sø. Sammenhængen med den nærliggende avlsgårds bygninger og placeringen i landskabet væk fra alfarvej danner en stemningsfuld helhed af stor miljømæssig værdi.

Den kulturhistoriske værdi ligger i stedets lange historie: først som herregården Krogsager, der går helt tilbage til middelalderen og i særlig grad siden, som slægtsgård for familien Steensen-Leth. Familiens historie er stærkt forbundet med Danmarks og Langelands historie gennem forfaderen, Vincens Steensens kamp under svenskekrigene. Dernæst ligger der kulturhistorisk værdi i den traditionelle herregårds indretning, hvor hovedbygning og avlsbygninger med omliggende jorder hører uløseligt sammen. Dette afspejles på fornemste vis på Steensgård, hvor hovedbygningen ligger lidt for sig selv på egen bakke, mens avlsgårdens mange bygninger ligger over for på en anden banke. Endelig er der kulturhistorisk værdi i hovedbygningens traditionelle konstruktion og udformning med tilhørende transformation fra middelalderligt anlæg med lidt renæssancepræg til den nuværende nygotiske borgdragt, som anlægget har fået gennem arkitekt Hetsch ombygning.

Steensgård er en af de allertidligste repræsentanter for den såkaldte historicistiske arkitekturs gennembrud i den første halvdel af 1800-tallet. Hovedbygningen er opført i 1836-37 af G.F. Hetsch i gotisk stil: kamtaksgavle, høj kælder, to etager med et bredt portparti og et ottekantet trappetårn, der afsluttes med en platform omgivet med et fornemt gitterværk. Den arkitektoniske værdi knytter sig i det ydre til Steensgaards klare hovedform, med tværfløje og ottekantet trappetårn, de kamtakkede gavle og de markante, aftrappede profilled over vinduerne, det kolossale, spidsbuede indgangsparti, der fuldkommen behersker facaden mod gården. Hertil kommer det udbrudte blådæmpede heltag med skorstenspiberne i rygningen og den traditionelle materialeholdning. Særligt skal de usædvanlige og meget markante vinduer øverst i nord- og sydgavlen nævnes. De er opbygget som et firerammet vindue, magen til vinduerne på anden etage, men er suppleret på begge sider med et enrammet vindue. Herved fordobles de aftrappede fordakninger, som findes på facaden, og trappegavlenes motiv gentages. I det indre ligger de bærende arkitektoniske værdier i de sammenhængende og stort set uforstyrrede interiører fra Hetsch hånd, den velbevarede og enkelt opbyggede planløsning, de fint proportionerede paneler, døre, vinduer og loftgesimser samt de bevarede jernovne fra perioden en helhed, der holdes sammen af de mange små detaljer, som også er bevaret fra ombygningen i 1836-37. Det er også af arkitektonisk værdi, at bygningen i dag står som et samlet værk af den tyske arkitekt G.F. Hetsch (1788-1864). Hetsch kom til Danmark i 1815 og blev ansat som lærer på Kunstakademiet. Han havde allerede i begyndelsen af 1800-tallet vist interesse for gotik og middelalder. I hans skitsebøger findes tegninger af gotiske bygninger. Samtidig med Steensgårds ombygning var han engageret i restaureringen af Svanninge kirke, som blev gennemgribende tilbageført og ombygget i gotisk stil. Nogle år efter ombygningen af Steensgaard blev Hetsch engageret i byggeriet på herregården Egeløkke, som også ejedes af familien Steensen-Leth, men her blev den nyklassicistiske stil valgt ved ombygningen.

• Håndværkssvendenes Rejse- & Sygeforening, Rudkøbing
• Strynø Skole, Strynø By
• Tranekær

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen