Steinfass' Gård, København

Bydelen Christianshavn er opkaldt efter Christian IV (1577-1648), som på det lavvandede og sumpede område på Amagersiden af havneindløbet i 1617 påbegyndte anlæggelsen af en ny by. Først var bydelen tænkt som hjemsted for nederlandske immigranter, dernæst som garnisons- eller bådsmandsby, men den endte som en almindelig købmands- og håndværkerby. Den blev anlagt af den nederlandske ingeniør og arkitekt Johan Semp i årene efter 1618 og forbundet med København med Knippelsbro. Torv, kanal og gader blev anlagt efter en symmetrisk og retvinklet byplan, og de blev omgivet af grave og volde med bastioner. I Christianshavn udstak man store grunde, som gratis blev overladt til enhver, der ville lade "gode købstadsbygninger" opføre. Det blev primært rige københavnere, folk fra det københavnske bystyre og højtstående embedsmænd, der overtog, bebyggede og udstykkede de store grunde. På trods af dette gik der mange årtier, før området for alvor blev udbygget. Christianshavn havde i perioden 1639-74 egne privilegier og eget bystyre, men i 1674 blev området indlemmet i København som Christianshavns Kvarter. I 1700-tallet blev bydelen udvidet med handelspladser og industrier, som blomstrede i den florissante handelsperiode. På trods af dette forblev bydelen langt op i tiden et af hovedstadens fattigste kvarterer med meget slumbebyggelse. Den lange kanalgade Overgaden oven Vandet stammer fra det ældste Christianshavn, hvor gaden gik fra volden i syd til Bådsmandsstræde og den gamle vold mod nord. Christian IV ville efter hollandsk princip skabe en Overby og en Nederby. Overgade er en fordanskning af Ufer-gade, der betyder bred- eller kajgade på tysk. Oven hentyder til Overbyen, der ligger mellem Christianshavns Kanal og Amager. Tidligere gik grunden, hvor Overgaden oven Vandet 32 nu ligger, helt igennem til Dronningensgade. I 1740'erne blev grunden til Sofiegade og Dronningensgade udstykket. Forhuset blev opført i 1770-71 af tømrermester Johan Jacob Steinfass, som ombyggede eller nybyggede en ældre gård på grunden. I hvert fald svarede inddelingen i de 11 fag til den tidligere gård mod Overgaden oven Vandet. I det ydre fremstår forhuset i store træk uændret siden opførelsen. Tilbygningen mod nord stammer fra 1970'erne. I det indre har den gennemgribende istandsættelse og indretningen til den selvejende institution Sofiegården i 1970 haft til følge, at den oprindelige planløsning kun til dels er tilbage, og at mange nye elementer og overfalder er tilføjet huset. De forskellige indgreb i sidehusets ydre og indre stammer formentlig fra 1980'erne.

Overgaden oven Vandet 32 er beliggende som en integreret del af husrækken langs med Christianshavns Kanal og danner hjørne mod Sofiegade. Ejendommen består af et grundmuret forhus og et grundmuret sidehus med bindingsværk mod gården. Her imellem er et gårdrum. Forhuset er 11 fag langt mod kanalen og fire fag mod Sofiegade, opført i tre etager med kælder, afsluttet med mansard med zinkbeklædte kviste. Taget er hængt med røde tegl og har to nyere skorstenspiber i tagryggen. Den tre fag brede midtrisalit mod gaden har frontkvist, hvor foden er markeret med en konsolbåren, riflet gesims. Der er murede indfatninger om vinduerne med sandstenssålbænke, på første og anden sal med kannelerede konsoller. Hjørnerne er markeret med pilastre, og under taget er en hvidmalet profileret hovedgesims i træ. Facaden er opført i gule mursten og fremstår filtset over en mørkegrå, pudset sokkel, der er afsluttet af en sortmalet trægesims. I soklen er der nyere jernvinduer med termoglas og påsatte sprosser og tre kældernedgange med stentrapper og nyere døre. Over stueetagen er en kordongesims, som fortsætter over de fire fag i Sofiegade. Over vinduerne i stueetagen og første sal er der lige murede stik. Forhusets to hovedindgange er placeret i facadens fjerde og ottende fag op ad midtrisalitten i en retkantet niche over en stentrappe. Hoveddørene er traditionelle tofløjede fyldningsdøre med ovenvinduer med diagonale sprosser. Gadefacaden har ældre korspostvinder med torudede underrammer. I mansardkvistene sidder torammede, torudede vinduer. Vinduerne på facaden er hvidmalede, på nær vinduerne i kælderen og i mansardkvistene, som er blåmalede lige som hoveddørene. De tre høje kældernedgange står med sortmalet karm, nyere tofløjede døre og stentrappe. I gavlen i Sofiegade er der spareblændinger: I stuetagen er de placeret i andet og tredje fag, i første og anden sal er de i det andet fag fra venstre. I hjørnepilastre i stueetagen mod kanalen er der monteret store ældre gadelamper. I gavlen ses nyere runde jernankre. Mod nord er bygningen sammenbygget med en ny portbygning i beton fra 1970'erne, som ikke er fredet. Fra portgennemkørslen er nedgang til den del af forhusets kælder, der ligger mod gården samt til gårdrummet. Forhuset har en gennemgående forstuegang fra gade til gård, fra den nordvendte hoveddør og fra gårdens granittrappe med nyt jernværn. Mod gården står forhuset i elleve fag rødkalket bindingsværk. Under mansarden er en hvidmalet hovedgesims i træ. I taget er der en frontkvist over tre fag samt nyere zinkbeklædte mansardkviste. Vinduerne i stueetagen er korspostvinduer med torudede overrammer, i de øvrige etager er der et- og torammede, trerudede vinduer. Til trapperummet er der etrammede, seksrudede vinduer. Der er overvejende ældre karme, rammer og poste. Alle vinduer er blåmalede. I kælderetagen mod kanalen er der indrettet café. Den øvrige kælder er til opbevaring og varmecentral. Ud over den synlige hvidmalede tømmerkonstruktion i loftet fremstår lokalet med nyere overflader. I stueetagen giver de to identiske trapperum adgang til det, der har været to spejlvendte lejligheder. Trapperummene står pudset og malet. Trapperne er af nyere dato og har listebalustre, mæglersøjle, udkehlet håndliste og er malet i en koboltblå farve. I stueetagen findes både nye og ældre døre, deriblandt oprindelige fyldingsdøre med spejle med afrundede hjørner. Til sidehuset findes også revledøre. Den oprindelige planløsning er til dels intakt med stuer mod gaden, og de oprindelige kogenicher i det tidligere køkken mod gården er, som i resten af forhuset, bevaret. Der er bevaret ældre brystnings- og lysningspaneler samt enkelte stukdekorationer i loftet. På første sal i forhuset er hovedstrukturen i den gamle planløsning genkendelig med en gang i midten, stuer mod gaden og køkken og værelse mod gården. I enkelte stuer mod gaden ses pille-, brystnings- og lysningspaneler. Der er dog ved ombygningen i 1970'erne og senere indføjet nye badeværelser, køkkener og gipsskillevæge for at skabe flere værelser. Der er nyere gulve og forsænkede gipslofter, enkelte steder kan lidt af tømmerkonstruktionen i loftet ses. Sidehuset i Sofiegade er i to etager med heltag med røde vingetegl. Huset er grundmuret og fremstår med filtset gult murværk til gaden. Mod Sofiegade er stueetagen kendetegnet ved en porticus med tre store buefag med et glasparti i det østre fag og jernstakit i de to øvrige. Der er en flad kordongesims over stueetagen og en muret, aftrappet hovedgesims under taget. Vinduerne i de fem fag på første sal er hvidmalede korspostvinduer med torudede underrammer. I taget er der tre nyere taskekviste med zinkbeklædte flunker. Mod gården står sidehuset i rødkalket bindingsværk med hvidmalet hovedgesims under heltaget med tre store nyere pultkviste. I murværket er der glasbyggesten i det østlige hjørne. Huset fremstår i tre store fag i stueetagen og med smallere fag af forskellige størrelser i første sal. I stueetagen er der nyere store glaspartier, hvor der tidligere har været porte. I midterste fag er portens stabeljern bevaret. På første sal er der nyere torammede trerudede vinduer og en nyere tofløjet dør med ruder. I det indre står sidehuset med nyere overflader, gipsskillevægge og loft til kip. Der er ingen originale detaljer.

Ejendommens miljømæssige værdi knytter sig til beliggenheden i Overgaden oven Vandet, hvor forhuset ligger nærmest fritliggende. Beliggenheden på hjørnet af Sofiegade gør, at forhuset visuelt kan opleves i sin fulde størrelse. Forhuset er en del af husrækken ved kanalen, der består af bygninger opført fra samme århundrede. Hertil kommer den miljømæssige værdi af den traditionelle bebyggelsesstruktur med forhus og sidehus omkring et gårdrum. Overgaden oven Vandet 32 og Sofiegade 1 er således med til at opretholde Christianshavns ældre gadestruktur. Det rødkalkede bindingsværk på hoved- og sidehuset mod gården bidrager også til gårdrummets miljømæssige værdi.

Den kulturhistoriske værdi knytter sig i det ydre til Steinfass Gårds store volumen med det værdige udtryk, der signalerer bygherrens velstand. Forhuset blev bygget omkring 1770 og hører sammen med bl.a. Heerings Gård og Stanleys Gård til Christianshavns storslåede gårde fra 1700-tallets anden halvdel. I sit fornemme ydre fortæller huset historien om periodens florissante tid, hvor Danmark oplevede en verdensomspændende højkonjunktur for handel og søfart under dansk flag. Den kulturhistoriske fortælling ligger også i, at det 11 fag brede forhus er bygget over en ældre bygning med en grundplan af samme mål. Den kulturhistoriske værdi for Overgaden oven Vandet 32 knytter sig desuden til forhusets udformning, som afspejler Københavns borgerlige byggeri fra 2. halvdel af 1700-tallet. Huset er et helstøbt eksempel på en klassicistisk bygård, karakteriseret ved en velproportioneret facade, hvor yderfagene er accentueret ved hjørnepilastre, og midterpartiet er fremhævet ved risalit og frontkvist, afsluttet af mansard. Det bidrager desuden til husets kulturhistoriske værdi, at forhuset i store træk stadig står som ved opførelsen. I løbet af 1700-tallet blev størsteparten af de nye huse, også på Christianshavn, opført som etagehuse med en eller flere lejligheder med selvstændige køkkener i hver etage. I Steinfass Gård er denne planløsning svær at aflæse i dag, men kogenicherne er bevaret, hvilket bidrager til husets kulturhistoriske værdi. Desuden knytter der sig kulturhistorisk værdi til den, i begrænset omfang, bevarede ældre panelering, fyldingsdørene og de pudsede lofter med stuk samt de gamle vinduer med ældre rammer. Desuden er der kulturhistorisk værdi i de to bevarede hovedopgange og den oprindelige beliggenhed af trapperummene.

Bygningens arkitektoniske værdi knytter sig i det ydre til den klassicistiske tredelte facadekomposition med den regelmæssige og taktfaste placering af vinduer, hovedøre og kældernedgange, som bidrager til ejendommens overordnede harmoniske fremtræden. De lodrette hjørnepilastre, frontkvisten og midtrisalitten giver modvægt mod den vandrette kordon- og hovedgesims og giver facaden et storslået og afbalanceret udtryk under den store teglhængte mansard. På gårdsiden knytter den arkitektoniske værdi sig til det tunge bindingsværk, der viser husets konstruktion, og der er også værdi i den harmoniske farvesætning. I det indre knytter der sig arkitektonisk værdi til de bevarede elementer af den oprindelige planløsning, især de to centrale, identiske trapperum og de få bevarede ældre døre og paneler. Sidehusets arkitektoniske værdi knytter sig til dets originale volumen og skala samt den rundbuede porticus mod Sofiegade.

Læs videre om

• Hotel Astoria, København
• Pilestræde 40 og Sværtegade 1, København
• Strandgade 24, København

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen