Stenboderne i Næstved ligger på Sankt Peders Kirkeplads 8-12 i Næstved Kommune. Bygningen er med middelalderlige dele, fredet.

Bygningshistorie

Af de tre middelalderlige stenhuse kan man datere Tuesens boder til at være opført i 1484. Stenboderne er opført omkring 1460 og det vestre stenhus, der er sammenbygget med Stenboderne, er sandsynligvis opført kort efter. Alle tre bygninger har været indrettet i separate boder til beboelse (lejligheder), beregnet på udlejning. Formentlig har lejlighederne i Tuesens boder hver haft eget ildsted og strakt sig over tre etager: kælder; stue, styrterumsetage og loftsrum. Adgangen til styrterumsetage og kælder sandsynligvis sket ad en udvendig trappe på bygningens sydside. Det vestre hus har oprindelig haft to etager, hvoraf den øverste blev nedrevet ca. 1730. I løbet af 1700-tallet fik de tre stenhuse alle forskellige typer af bag- og sidehuse tilbygget på sydsiden, således at boderne fik forøget deres boligareal. Ligeledes blev dør – og vinduestakten på nordfacaden ændret i overensstemmelse med den ændrede indretning af lejlighederne. I 1930 begyndte den først restaurering af det vestre hus, hvor de ældre vinduesåbninger på nord- og sydside blev genskabt. Fra 1966 og frem til 1987 gennemgik alle tre stenhuse dybdegående bygningshistoriske undersøgelser samt restaurering, for at genskabe det ældre og mere middelalderlige udtryk, som bygningerne står med i dag. Ved restaureringen nedrev man også de bag- og sidehuse, som var blevet tilbygget.

Beskrivelse

Stenboderne i Næstved ligger centralt i Næstveds ældste bykerne og er sammenbygget med den søndre husrække langs Sankt Peders Kirkeplads. Stenboderne består af tre sammenbyggede middelalderlige stenhuse: Tuesens Boder, Stenboderne og det vestre hus, alle tre er opført i munkesten. Mod Kirkepladsen rejser bygningen sig i en etage, mens sydsiden er to etager høj, idet grunden skråner kraftigt ned mod Susåen. Den nederste etage mod syd er en kælderetage. Tuesens boder er bredere end Stenboderne og det vestre hus og herved opdeles stenhusenes heltag af røde tegl i to dele, hvoraf den vestlige afsluttes med en helvalm. Sydsidens tagflade bærer en bred kvist. Mod Sankt Peders Kirkeplads er Tuesens boder samt Stenboderne prydet med en hvidkalket trappefrise under tagudhænget. Tuesens boder er inddelt i syv boder, hver bod er et modul bestående af en fladbuet indgangsdør i en spidsbuet blænding flankeret af to fladbuede vinduer. Stenboderne har fire tofløjede vinduer mod Kirkepladsen samt en flammeret indgangsdør, mens det vestre hus har et blændet rundbuet indgangsparti og tre rundbuede vinduer, sat i et rundbuede blændingsfelter. Vestgavlen har to blændede vinduer i spidsbuede blændingsfelter, herunder er der en kælderindgang gennem to luger indsat i spidsbuede blændingsfelter. På sydsiden er Tuesens boder ligesom på nordsiden inddelt i moduler. Et modul har i første etage en rundbuet dør og et par rundbuede vinduer, dog med undtagelse af to tofløjede vinduer i bygningens vestlige del. I kælderetagen er der fladbuede kælderdøre, flankeret af to smalle lodrette muråbninger. Stenbodernes moduler har seks rundbuede vinduer i spidsbuede blændingsfelter i stueetagen og i kælderetagen tre fladbuede døre i spidsbuede blændingsfelter hver flankeret af to smalle, lodrette muråbninger. Det vestlige hus har i stueetagen tre fladbuede vinduer sat i spidsbuede blændinger og en fladbuet dør i et spidsbuet blændingsfelt. De fladbuede vinduer i bygningen har blyindfattede ruder eller ældre tofløjede vinduer. De fladbuede yderdøre både på nord- og sydsiden er revledøre af egetræ med smedejernsbeslag. I det indre er stuetagen i alle tre stenhuse indrettet til udstillingsrum, butik, samlingssal og publikumsfaciliteter for Næstved Museum. I det indre er murværket hvidkalket og flere steder ses spor efter tidligere bygningsændringer. Bræddeloftet har fritliggende bjælker og gulvene er nyere plankegulve. Der er enkelte oprindelige skillevægge bevaret, disse er opført i bindingsværk med lerklinede tavl, her ses enkelte steder rester af gamle kalkmalerier. Den ældre planløsning med skillevægge mellem boderne er bevaret og der er rester af et gammelt ildsted i en af boderne. I det indre er der også bevaret flere ældre fyldingsdøre. Fra Mogens Tuesens boder er der nedgang til kælderetagen, der huser museets magasiner og her ses flere ældre klinke-, flise-, pigstensgulve.

Miljømæssig værdi

Den miljømæssige værdi ved Stenboderne i Næstved knytter sig til bygningens beliggenhed ved Sankt Peders Kirke, hvor bygningen indgår i det kulturhistoriske miljø af ældre bygninger omkring kirken og kirkepladsen. Stenbodernes formsprog og materialer har tillige en fin materialemæssig sammenhæng med kirken, der også er opført af røde munkesten med lignende dekorative detaljer så som blændinger. En række andre bygninger omkring Sankt Peders Kirkeplads anvender også rødt murværk i en eller anden form, så som blank mur i bindingsværkstavl eller rød blank mur, hvilket gør, at der skabes en materialemæssig sammenhæng mellem pladsens bebyggelse på tværs af alder og stilarter.

Kulturhistorisk værdi

Den kulturhistoriske værdi ved Stenboderne knytter sig til bygningernes udformning som en boderække og derved er den til et enestående eksempel på en middelalderlig boligtype, der kun bevaret få steder i Danmark. I det indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til de spor af bygningsændringer, der ses i væggenes murværk samt til den ældre inddeling i lejligheder, der både ses i dør- og vinduesåbninger i ydermurene samt i de bevarede skillevægge mellem lejlighederne.

Arkitektonisk værdi

Stenbodernes arkitektoniske værdi knytter sig til det langstrakte forløb med både varieret og ensartet modulering af fladbuede døre og vinduer samt spidsbuede blændinger, der samles og fastholdes af de store, ubrudte tagflader. På nordsiden forstærkes det langstrakte forløb endvidere af den hvidkalkede trappefrise under tagudhænget. Den arkitektoniske værdi knytter sig endvidere til farvespillet og teksturen i murværket af munkesten, hvor der enkelte steder er spor af mønstermuring. I det indre knytter de arkitektoniske værdier sig til de enkle rum skabt af de hvidkalkede munkestensvægge, samt de malede bræddelofter med fritliggende bjælker og plankegulve. I kælderen træder bygningens høje alder og stærke konstruktion særligt frem gennem det kraftige, både rå og kalkede murværk, fundamentets tilhugne marksten samt de ældre klinke- eller pigstensgulve.

Videre læsning

Læs videre om

Se alle artikler om

Eksterne links