Stoklundvejen 25 ligger på Stoklundvejen 25 (tidl. Lille Stoklundvej 25) i Læsø Kommune. Bygningen er fredet.

Bygningshistorie

Opført i 1720I 2010 er den sydlige del af tangtaget restaureret.

Beskrivelse

Det tangtækte stuehus ligger på Læsø, i en tæt beplantet have, omgivet af marker.Huset er opført i sorttjæret fattigt bindingsværk med tangtag. Bindingsværket har skokknægte med nagler og på langsiden mod vest og gavlen mod nord ses løsholter og dokke. Tavlene er alle hvidkalkede og lerklinede på nær sydgavlen hvor de er opmurede. Begge gavle har sorttjæret bræddebeklædning med luge i gavltrekanterne og på nordgavlen findes tillige årstallet 1720. Tangtaget er skåret til omkring vinduerne og øverst afsluttet med en mønning af tørv, hvori der findes tre murede, hvide skorstenspiber med sokkel og krave. Alle vinduer er ældre med enkelte bevarede jernbeslag. Vinduerne er hovedsagligt torammede, men få er enrammede. På langsiden mod øst findes en nyere revledør og på vestsiden en nyere fyldingsdør. Alt træværk ved døre og vinduer er grønmalet. I taget på vestsiden findes tillige to små kviste i facadeplan, med træbeklædt front, sorttjærret bræddebeklædning og et lille vindue. Den ene er placeret over døren som et halvtag. Indvendigt er den oprindelige grundplan delvist bevaret med fine stuer i den sydlige del, og mindre rum mod nord.

En del overflader, skibstømmer og detaljer er bevaret, såsom synlige loftbjælker, bræddelofter, fyldingsdøre samt høje bræddepaneler. Ved vinduerne ses spidsskårne sprosser. I stuerne og i flere af værelserne findes ældre trægulve, i køkkenet et nyere teglstensgulv og i gangen et støbt gulv. I køkken og bad er de fleste overflader nyere. Loftet fremstår uudnyttet.

Miljømæssig værdi

Den miljømæssige værdi knytter sig til det tangtækte længehus placering på en koteletgrund, der tildeler huset en lang indkørsel, der ved mange høje træer og et tæt buskads danner en grøn labyrint op til huset. Den tætte bevoksning danner tillige, sammen med en større ladebygning, et haverum på hver side af længehuset, og en kort, lav mur på det nordvestlige hjørne markerer, sammen med et par granitpæle ved det sydvestlige hjørne, indgangen til baghaven mod vest.

Kulturhistorisk værdi

Bygningens kulturhistoriske værdi knytter sig til de karakteristiske og lokale træk, som udgøres af tangtaget og af skibstømmeret, der ses i både bindingsværket og interiøret. Tangtagenes traditionelle opbygning ses på loftet på undersiden af taget ved de synlige vasker, der består af store mængder sammensnoet ålegræs, der er fæstnet på de nederste 3-4 lægter for at danne en solid bund for resten af tangtaget. Mønningen, som udgøres af tørv hentet fra stranden, og udskæringerne omkring vinduerne, er ligeledes vidnesbyrd om lokale håndværksmæssige traditioner.

De mange skibsdele, der indgår i bygningens konstruktion og interiør er tillige et karakteristisk træk for Læsø. Skibsvrag var en vigtig del af materialebruget på øen, hvor der i en lang periode næsten ingen bevoksning var, eftersom alt tømmer var brugt som brændsel i saltsyderierne. Farvandet omkring Læsø med mange langstrakte, flade rev udgjorde førhen en stor fare for søfarten, og mange skibe strandede. Disse strandinger gav flere fordele til læsøboerne, dels i form af bjergeløn, og dels i form af skibstømmer, der kunne bruges til byggeri. I bygningens fattige bindingsværk, de indvendige loftbjælker, døre og paneler ses det ældre skibstømmer.

Arkitektonisk værdi

Bygningens arkitektoniske værdi knytter sig til tangtagets enorme volumen, der som en blød pude glider ned over bindingsværks-murene. Særligt ved udskæringerne omkring vinduer og døre fornemmes det enorme tags tykkelse og det tæt pressede ålegræs. Indvendigt ses en enkel arkitektonisk detalje ved vinduernes sprosser, der er skåret spidse for at opnå et større lysindfald. Udformningen giver ligeledes en lethed til vinduets konstruktion og fremtræden og er tilmed en særlig byggeskik på Læsø.

Videre læsning

Læs videre om

Se alle artikler om

Eksterne links