Store Kannikestræde 8 ligger på Store Kannikestræde 8 i Københavns Kommune. Bygningen er fredet og har en tinglyst bevaringsdeklaration.
Store Kannikestræde 8, København
Store Kannikestræde 8
Bygningshistorie
Store Kannikestræde har navn efter Kannikerne, der var den katolske betegnelse for medlemmer af præstekollegiet ved Vor Frue Kirke. De havde deres egen gård i strædet, men efter Reformationen i 1536 blev gaden hjemsted for universitetets professorer. I forbindelse med Købehavns brand i 1728 brændte hele Store Kannikestræde, og således også mange af de professorresidenser, som gaden rummede. I de efterfølgende år skete en ensartet genopbygning af strædets ejendomme. Strædet er endnu præget af tilknytningen til universitet med de tidligere professorresidenser og gadens tre kollegier. Forhuset til Store Kannikestræde 8 er opført i 1730erne for studiosus Sebastian Liir i to etager med kvist over fem fag. Før 1757 er bagsiden omsat i grundmur, og der er kommet en gennemgående gavlkvist over tre fag. I sidste halvdel af 1700-tallet blev bygningen forhøjet til tre etager og forsynet med tegltag, der omkring 1891-93 blev udskiftet med skiferbeklædning. Kælderen har fra slutningen af 1800-tallet været anvendt til butik. Sidehuset blev opført efter 1757 af ejeren magister Jens Olrog. Sidehusets tag var oprindeligt belagt med tegl, men dette blev udskiftet til skiferbeklædning samtidig med forhuset i 1891-93. Ejendommen blev i 1893 købt af den nystiftede Trinitatis Menighedspleje og har siden dannet rammer for menighedsarbejdet samt en præstebolig i Trinitatis Kirke.
Beskrivelse
Store Kannikestræde 8 er beliggende som et led i den nordlige husrække i Store Kannikestræde, hvor forhuset til hver side er sammenbygget med naboejendommene. Ejendommen består af et forhus og et dermed sammenbygget sidehus. Mod gården er desuden et side- og baghus, som ikke er omfattet af fredningen. Tilsammen favner bygningerne et smalt gårdrum. Forhuset er grundmuret i syv fag i tre etager over en høj kælder og en lav sokkel. Forhuset har et heltag med skiferbeklædning. I tagfladen mod gaden er fire nyere kviste, mens der mod gården er to kviste. Facaden er glatpudset og kalket i lysegrå og afsluttes mod taget af en kraftig, profileret gesims, der følger tagudhænget. Gårdsiden er glatpudset og kalket i jernvitriol. I facadens nordvendte yderste fag er en portgennemgang over to fag, placeret dybt i facaden. Porten er rundbuet med en nyere, tofløjet port med et ældre overvindue. Portgennemgangen har en nyere flisebelægning, og væggene en bræddebeklædt brystning. I portgennemgangen fører en ældre, dobbeltfløjet indgangsdør med glaspartier til forhusets hovedtrappe. Endvidere ses en femfyldingsdør. I facaden er der en kældernedgang, der udgøres af en nyere, dør med glasparti. Facadens vinduer er ældre, firerammede vinduer med todelte underammer, hvoraf stueetagens vinduer er højere end de øvrige etager, mens kældervinduerne er nyere butiksvinduer. Mod gården er vinduerne tre- og firerammede vinduer med todelte underrammer. Desuden ses et ældre, trerammet lavt vindue. Sidehuset er opført i tre etager i fire fag over en kælder og har et skiferbeklædt tag med nyere tagvinduer samt en nyere stor kvist. Murplanet står pudset og kalket i jernvitriol. I sidehuset er en ældre revledør med overvindue samt en kældernedgang. Vinduerne er seks- og firerammede med todelte underrammer. Både forhuset og sidehusets vinduer er alle malet i en mørk københavnergrøn farve, mens dørene i portgennemgangen er perlegrå. Store Kannikestræde 8 anvendes i dag til butikslokale i kælderen og menighedsrådslokaler i bygningens stueetage og på første sal, mens anden sal samt tagetagen anvendes til bolig. Forhuset og sidehuset er karakterisereret ved dele af ældre planløsninger med traditionelle overflader og mange ældre bygningsdele og -detaljer. Endvidere er der to velbevarede trapperum, herunder hovedtrappen og køkkentrappe. Der er adgang til alle hovedetager fra portgennemgangen, hvorfra en ældre indgangsdør giver adgang til et dybt forrum, der indeholder et gårdvendt hovedtrapperum. På hver etage er der indrettet i én lejlighed, der strækker sig over forhus og sidehus, mens anden sal og tagetagen er sammenlagt til én lejlighed. Forhusets hovedtrappe er en ældre toløbstrappe udført i træ, hvoraf den nederste del antageligt er fra bygningens opførelse i 1730'erne, mens den øvre del over anden sal stammer fra etageforhøjelsen i slutningen af 1700-tallet. Den nederste del af trappen er med balustre med udskårne ovaler med barokke slyngbåndsdetaljer samt barokke spejle, indstemte trin i vangerne og en håndliste i træ. Den øvre del af trappen er yngre og antageligt fra slutningen af 1700-tallet og har enkle balustre med udskårne ovaler, indstemte trin i vangerne samt en håndliste af træ. Der er pudset under trappeløbene, og trin og reposer er beklædt med linoleum. På anden sal er trapperum opbrudt af en nyere indgang til boligen i to etager på anden sal og tagetagen. Bagtrappen er placeret i det yderste fag i sidehuset og udgøres af en ældre toløbstrappe med enkle balustre, indstemte trin og en håndliste af træ. Under trappeløbene er en nyere pladebeklædning. Kælderen i forhuset anvendes til opbevaring og er indrettet med to gadevendte rum og et gårdvendt rum i smigfaget. Under sidehuset er kælderen indrettet med et gårdvendt toilet, et fyrrum samt et opbevaringsrum. Stueetagen har dele af en ældre planløsning med et forrum, en gårdvendt smigfagsstue samt et stort repræsentativt gadevendt rum over fem fag. Køkkenet er placeret i sidehuset samt en lille gang med toilet og en udgang til køkkentrappen. Karakteristisk for stueetagen er de bevarede barokke bygningsdele og -detaljer antageligt fra bygningens opførelse, herunder det gadevendte rum med vinduesvægge med lysnings- og helpanelering med kraftige fyldinger med afrundede hjørner samt vægge med brystningspaneler med tilsvarende fyldinger. Første sal gentager stueetagens planløsning, dog er den gadevendte stue opdelt af en nyere fordelingskorridor med adgang til tre gadevendte rum, der er opdelt af skillevægge med øvre glaspartier. I forlængelse heraf er en smigfagsstue, et køkken og et badeværelse med udgang til køkkentrappen. Første sal har vinduesvægge med lysnings- og helpanelering samt vægge med brystningspaneler, alle i klassicistisk stilart. Anden sal er sammenlagt med tagetagen og er indrettet med tre gadevendte stuer. Mod gården er et kabinet og en smigfagsstue, og i forlængelse heraf et køkkenet i sidehuset. Herfra er der adgang til en lille gang med toilet og med udgang til bagtrappen. Anden sal har vinduesvægge med lysnings- og helpanelering og vægge med brystningspaneler samt loftstukkatur udført i klassicistisk stilart. Tagetagen er udnyttet og indrettet med en fordelingskorridor, to gadevendte værelse, et gårdvendt værelse, en smal gang over sidehuset, der giver adgang til et badeværelse placeret i sidehusets kvist. Fra korridoren er der adgang til bagtrappen. På alle hovedetagerne, i stueetagen, på første og anden sal, er velbevarede, ældre planløsninger: Gadevendte repræsentative rum, en gårdvendt smigfagsstue og sekundære funktioner placeret i sidehuset med forbindelse til den gennemgående køkkentrappe. Endvidere er der en række barokke bygningsdetaljer fra bygningens opførelse i 1730'erne samt klassicistiske detaljer fra ombygningen og forhøjelsen af ejendommen i sidste halvdel af 1700-tallet. Dette inkluderer vinduesvægge med lysnings-, brystnings- og helpaneler, vægge med brystningspaneler under pudsede og malede vægge, pudsede lofter og de gadevendte rum med stukkatur på anden sal. Der er vinduer med kraftige rundposte og håndssmedede stormkroge og anverfere samt ældre fyldings- og revledøre med gerichter og indstukne hængsler. Der er ældre bræddegulve og nyere brædde- og linoleumsgulve samt tæppebelagte gulve. Kælderen har ældre bræddegulve, pudsede vægge og lofter. Køkkener og toilet og badeværelser har hovedsageligt nyere overflader.
Miljømæssig værdi
Den miljømæssige værdi knytter sig til ejendommens beliggenhed i Store Kannikestræde, hvor forhuset indgår som en del af husrækken, der består af lignende bygninger fra samme periode. I kraft af sin proportionering, facadekomposition og materialeholdning indgår forhuset som en harmonisk del af det historisk fortættede gadebillede. Hertil kommer, at forhuset er med til at opretholde den middelalderlige gadestruktur.
Kulturhistorisk værdi
Den kulturhistoriske værdi knytter sig til Store Kannikestræde 8 som et eksempel på en ejendom opført i 1730 efter Københavns brand i 1728. Bygningen blev opført samtidig med naboejendommen Admiral Gjeddes Gård i to etager med den for perioden karakteristiske gavlkvist inspireret af tidens førende arkitekt Johan Cornelius Krieger, der udgav en eksempelsamling med grundmurede huse i to og tre etager. Forhuset og sidehuset blev i sidste halvdel af 1700-tallet forhøjet og ombygget i klassicistisk stil med en facade med en nedtonet, enkel klassicisme. Klassicismen vandt indpas i takt med borgerskabets stigende indflydelse og kom som stilart til at præge de bygninger, der blev opført i anden halvdel af 1700-tallet og første halvdel af 1800-tallet – og dermed store dele af København. Det klassicistiske kommer til udtryk i facadens enkle, rolige udtryk med få detaljer og en taktfast vinduessætning. Ejendommens firerammede vinduer med todelte underrammer er også kendetegnende for periodens klassicistiske bygninger. Dog kan en række detaljer fra barokken aflæses i vinduernes kraftige rundposte og i de håndssmedede stormkroge og anverfere, der flere steder er bevaret. Endvidere er der kulturhistorisk værdi i den klare skelnen mellem den repræsentative glatpudsede facade i perlegrå puds og den mere funktionelt betingede gårdside, der fremstår uden detaljer, pudset og kalket med jernvitriol. Endelig kommer den traditionelle materialeholdning. Det borgerlige, klassicistiske bygningsideal afspejles i ejendommens planløsning såvel som interiører med de rigt dekorerede, repræsentative stuer mod gaden og de sekundære funktioner og smigfagsstuen mod gården samt køkken placeret i sidehuset i forbindelse med køkkentrappen. De mange ældre bygningsdele og -detaljer har stor kulturhistorisk værdi, idet de vidner om både barokken og klassicismens udsmykningsideal og æstetiske præferencer. Af særlig værdi er vinduernes rundposte samt håndsmedede stormkroge og anverfere, revle- og fyldingsdøre med indstukne hængsler og greb, vinduesvægge med lysnings- og fuldpanelering dels med barokke fyldinger med afrundede hjørner, dels med klassicistiske fyldinger. Hertil kommer stukkaturen og den elegante hovedtrappe, der ligeledes er af stor kulturhistorisk værdi med sine både barokke og klassicistiske detaljer. Hertil kommer den traditionelle materialeholdning.
Arkitektonisk værdi
Bygningens arkitektoniske værdi knytter sig i det ydre til den enkle facadekomposition med glatpudset og kalket facade med den faste vinduestakt og den store rundbuede portåbning over to fag, der giver facaden et afbalanceret og knapt udtryk. Den regelmæssige vinduessætning understreger facadens harmoniske og stilfærdige fremtræden i gaderummet. På gårdsiden knytter den arkitektoniske værdi sig til det prunkløse udtryk, den blandede vinduessætning og den enkle, ensartede farvesætning, der skaber et meget helstøbt gårdmiljø. I det indre knytter der sig arkitektonisk værdi til de generelt velbevarede helstøbte ældre planløsninger med de mange velbevarede bygningsdele og detaljer, der vidner om både barokke og klassicistiske stilidealer og giver oplevelse af datidens diskrete, men elegante boligbyggeri med gennemtænkte og veldisponerede rumforløb.
