Store Strandstræde 7, København

I slutningen af 1500-årene var der haver og mindre huse langs Bredgade og Strandstræderne: Det var Københavns første Østerbro, og området kaldtes Forstaden udenfor Østerport. Den gamle Østerport lå, hvor Kongens Nytorv i dag ligger, og fra porten gik vejen ud til anløbsbroen Sankt Annæ Bro ved havnen via Store Strandstræde. Lille Strandstræde førte fra sejlhuset og reberbanen (bag Charlottenborg) til sammensmeltningen med Store Strandstræde i den lille plads ved Sankt Annæ Kirke. Da den nye Østervold blev anlagt fra Nørreport til Kastellet (dengang Sankt Annæ Skanse), blev haverne og småhusene en del af Ny-København, og fra 1670 blev området omfattet af Kronens store planer: Kongens Nytorv blev anlagt i 1670, og Nyhavn blev udgravet i årene 1671-73. I bestræbelserne på at skabe et fuldstændig retvinklet gadenet kom Strandstræderne dog til at stå som undtagelser, og grundejerne må således have strittet effektivt imod udviklingen. I 1670 var Lille Strandstræde den østligste gade i Ny-København. Grundene på gadens østside strakte sig helt ned til stranden, idet kystlinjen dengang lå omkring den nuværende Toldbodgade. Nyhavns anlæggelse gennemskar flere af grundene, og Christian V (1646-1699) krævede, at grundejerne afpælede deres grunde og opbyggede et solidt bolværk mod kanalen. Forhuset i Store Strandstræde 7 er opført i 1781 for drejer Søren Nielsen Nygaard i grundmur på nær gavlene, der er i bindingsværk. Facadeudsmykningen stammer fra 1848 og 1892.

Store Strandstræde 7 ligger i gadens nordre husrække og består af et smalt forhus, der mod gården er sammenbygget med et sidehus. Bagest i sidehuset er en bagtrappe, hvorfra der er forbindelse til et mindre baghus. De tre bygninger omkranser sammen med brandvæggen til naboejendommen et smalt gårdrum. Forhuset er tre fag bredt og fire etager højt over en høj kælder; der er i nyere tid indrettet en lejlighed i tagetagen. I tredje fag er indgangspartiet, hævet over gadeniveau med tre trin. Kælder- og stueetagen anvendes til erhverv, mens de øvrige etager er indrettet til boliger. Facaden er muret og pudset. Over en lav sokkel er underfacaden pudset op til en cordongesims, derpå følger et pudset parti op til underkanten af beletagens vinduer, og herover står muren i blank, gul mur. Muråbningerne i stueetage og beletage har fladbuede overkanter, og åbningerne har glatte indfatninger. Vinduerne i beletagen er fremhævet med det førnævnte pudsede parti med rektangulære tilbagetrukne felter under vinduerne, ligesom der er en glat sålbænksgesims under vinduerne. Andensalens vinduer har pudsede sålbænke. Gesimsen under taget er en trukket, profileret gesims. Farveholdningen er lys maling op til underkanten af beletagens vinduer, blanke murflader og en mørktmalet gesims. Mod gården er muren gulkalket, og gesimsen består af to enkle, retkantede led. Der er en dør fra den gennemgående forstuegang ud til gårdrummet. Vinduerne mod gaden har glatte poste med en karnisprofil og tilhørende profileret tværpost, med fire rammer med to ruder i underrammerne og torammede vinduer med to ruder i øverste etage. Vinduerne i stue- og kælderetage har helruder. Mod gården er lodpostene med glat forside med trekvartstaf på hjørnerne, men med samme antal rammer og ruder som mod gaden, dog er der et større, ældre vinduesparti udfor trappeopgangen, hvor en del af ruderne er diagonalt opsprossede. Alle vinduer er hvidmalede. Indgangsdøren er en nyere hvidmalet dør med opsprossede ruder med brede sprosser og nyere beslagværk. Døren mod gården er en ældre fyldingsdør med et opsprosset vinduesparti øverst. Taget over forhuset er et heltag med røde vingetegl, men side- og baghus har et tag med ensidig hældning, der beklædt med skifer. I forhusets rygning er en blokformet skorsten med sokkel, og i tagfalden mod gaden er to traditionelle trefags kviste. I stuen er en gennemgående forstuegang, der giver adgang til gården samt til trappen, som ligger bagest i huset ind mod gården. Fra forstuegangen er der indgang til butikslokalet, og en tofløjet fyldingsdør med nyere hængsling med et dekorativt opsprosset overvindue opdeler forstuegangen ind mod hovedtrappen. Gulvet er vinylbeklædt, og vægge samt lofter er pudsede. Fra trappeopgangen er der adgang til lejlighederne, hvoraf der er én på hver etage. De to øverste etager er slået sammen til et lejemål. Lejlighederne har køkken og et lille, i nyere tid indrettet badeværelse mod gården, samt et lille kammer indrettet i sidehuset. Mod gaden er der enten en trefagsstue eller en tofags stue og et etfags kabinet. Det ældre hanebåndsloft er indrettet til beboelse i nyere tid. Bagest i sidehuset er køkkentrappen placeret, og fra denne er indgang til det lille baghus. I baghuset er hver etage indrettet til etværelses lejligheder, hver med køkken og bad. Trappen er en ligeløbstrappe med indstemte trin i vanger, der er glatte mod lysningen et gelænder med flade bræddebalustre udskåret med cirkler og parallelogrammer og øverst har en malet håndliste. Brædderne på trin og reposer er ældre eller fra opførelsen. Der er pudset under løbene. Trappen og alle hoveddøre ud mod trappen, bortset fra lejligheden i tageetagen, stammer fra opførelsen. Køkkentrappen er en toløbstrappe med indstemte trin, uden nogen dekoration, men med runde balustre og en malet håndliste. Trin og reposer er af ældre, ferniserede brædder. Flere døre ud til køkkentrappen er nyere revledøre. På anden og tredje sal er vinduesvæggene mod gaden fuldpanellerede, ligesom der er brystningspaneler på de øvrige vægge i stuerne mod gaden. Væggene over paneler og døre er pudsede og feltinddelte med profilerede lister. Panelernes spejle svarer til spejlene på dørenes fyldinger. Lofterne er pudsede og har en profileret loftgesims, udformet med klassiske profilformer. Vinduerne mod gaden har poste med flad forkant og karnis på hjørnerne og dem modgården har faldeposte med trekvartstaf på hjørnerne, en del med tilhørende anverfere og stormkroge. De enfløjede døre har stadig to fyldinger samt indstukne hængsler med rund knop og indstukne låse med aflangt låseskilt og enkelte med krykgreb eller æggegreb af messing. Der er dog også nyere døre med fire fyldinger, hamborghængsler samt greb og låseskilt fra perioden omkring 1900. Lejligheden i tagetagen har nyere, men traditionelt udførte vinduer med kitfals, ligesom dørene er nyere. Gulvene er flere steder fornyede, men der er bevaret ældre bræddegulve med synlig sømning. Baghusets små lejligheder har fortrinsvis ældre, malede bræddegulve, glatte vægge og lofter med inddækket bjælkelag, bindingsværksvægge med hvidmalede tavl og gråt opstolpet tømmer samt nyere, glatte døre. Omkring vinduerne er der tillige lysningspaneler af perlestafbrædder. Skorstenskernen er bevaret i det indre.

Den miljømæssige værdi ved Store Strandstræde 7 knytter sig til ejendommens beliggenhed i det yderst stemningsfulde og historisk prægede miljø mellem Nyhavn og Sankt Annæ Plads. I gaden udgør forhuset et integreret men helt selvstændigt indslag i Lille Strandstræde, hvis husrækker til gaden primært udgøres af bygninger fra 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet.

Den kulturhistoriske værdi ved Store Strandstræde 7 knytter sig til ejendommen som et repræsentativt eksempel på et klassicistisk beboelseshus opført i 1700-tallets anden halvdel og senere ombygninger i det ydre fra 1800-tallets anden halvdel. Således står bygningen særlig mod gaden med elementer fra begge stilperioder, hvor klassicismens kendetegn er bibeholdt i form af den pudsede underfacade, kordon- og hovedgesims samt det blanke murværk, mens de fladbuede overkanter i stue- og beletagens muråbninger med glatte indfatninger samt Det pudsede parti med brystningsfelter i beletagen synes at stamme fra ombygningerne i perioden 1848-1892. Facaden står i kontrast til gårdsiden, som er karakteristisk for en klassicistisk ejendom opført i 1700-talets anden halvdel. Murværket er på traditionel vis gulkalket og den eneste dekoration udgøres af den enkle, retkantede gesims. Således er forskellen mellem facade og gårdside karakteristisk for samtiden, idet den afspejler vigtigheden af, at bygningen fremstod repræsentativ i gadebilledet. I det indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til de bevarede dele af de ældre og oprindelige planløsninger, der kendetegnes ved stue og kabinet mod gaden, en stue i smigfaget og hovedtrappe mod gården. Kabinet, køkken bad og bagtrappe er på traditionel vis placeret i sidehuset. Hertil kommer baghuset, hvor den bevarede skorstenskerne, viser, at bygningen med en vis sandsynlighed kan have rummet mindre boliger for småkårsfolk samt bryggers- og vaskerum. Den kulturhistoriske værdi knytter sig også til forhusets og sidehusets velbevarede interiør, hvor den høje håndværksmæssige standard på trapper, døre og panelering afspejler den tidlige klassicisme, der var det herskende stilideal på opførelsestidspunktet. Der knytter sig endvidere kulturhistorisk værdi til trapperummet, hvor særlig gelænderet med sin udførelse i brædder med udskårne cirkler og parallelogrammer, der stilmæssigt er knyttet til senbarokken.

Den arkitektoniske værdi ved Store Strandstræde 7 knytter sig i det ydre til den smalle, høje facade, der med sin pudsede stueetage og sit blanke murværk fremstår med et prunkløst og enkelt udtryk. Den eneste dekoration udgøres af muråbningernes fladbuede overkanter, beletagens pudsede brystning med rektangulære felter og den profilerede hovedgesims. I det indre knytter den arkitektoniske værdi sig til de velproportionerede stuer og kabinetter, der med deres fint forarbejdede døre, panelering og stukkatur, forlener rummene med klassicismens gennemførte elegance. Hertil kommer trapperummet, hvor trappens senbarokke udformning fremmaner en udtalt autentisk og historisk præget stemning.

Læs videre om

• Charlottenborg, København
• Kompagnistræde 4, København
• Soldins Stiftelse, København

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen