Soldins Stiftelse, København

Den 16. august 1807 gik englænderne i land ved Vedbæk nord for København. Under bombardementet i København sigtede Englænderne efter Vor Frue Kirkes tårn, og om morgenen den 5. september ramte en raket, og tårnet brød i flammer og styrtede ned, så hele kirken blev ødelagt. Det udviklede sig til en såkaldt fladebrand med ildstorm, der betød at branden hurtigt spredte sig i det omkringliggende kvarter. Latinerkvarteret og gaderne inden for Nørreport, herunder Fiolstræde blev hårdest ramt under Københavns bombardement, som ødelagde i alt 305 beboelseshuse og anrettede større eller mindre skader på et stort antal andre ejendomme. Soldins Stiftelse eller Trøstens Bolig, som er det oprindelige navn, er C. F. Hansens eneste bevarede boligblok. Den blev opført i forbindelse med C.F. Hansens renovering af Bispetorvet, hvor han opførte yderligere to etageejendomme, der dog blev nedrevet omkring 1900. Soldins Stiftelse blev opført i 1812-1815 for staten som boliger for mindre formuende håndværkerfamilier og andre familier. Bygningen blev opført på den grund, hvor den tidligere Latinskole, der blev brændte under bombardementet i 1807, havde ligget. I 1854 blev bygningen omdannet til Soldins Stiftelse, der rummede boliger for uformuende og aldrende enker eller ugifte fruentimmer af middel- eller borgerstand mod en ringe leje eller uden betaling. Ved opførelsen rummede bygningen 28 lejligheder. De nuværende høje skorstenspiber er sandsynligvis ændret efter opførelsen, da samtlige af C.F. Hansen tegninger viser lave, brede skorstenspiber, der er placeret symmetrisk i tagets rygning. Ligeledes synes kvistene at være senere tilføjelser til bygningen. I 1976 blev bygningen ombygget til kunstnerkollegie for studerende ved Kunstakademiet.

Soldins Stiftelse ligger på en tilspidset grund mellem Skindergade, Fiolstræde og Dyrkøb i Københavns ældste bydel. Bygningen består af en hovedfløj mod Skindergade med to korte sidefløje, hvis gavle vender mod Dyrkøb. En mur langs med Dyrkøb forbinder de to sidefløje, der sammen med hovedfløjen omkranser et lille gårdrum. En port mod Skindergade danner sammen en port i muren gennemkørsel gennem hele anlægget. Soldins Stiftelse er femten fag mod Skindergade, fire fag mod Fiolstræde, mens sidefløjenes gavle mod Dyrkøb hver er tre fag brede. Mod alle gadehjørner har bygningen skråt afskårne hjørnefag og mellem hoved- og sidefløje ses ligeledes skrå smigfag. Bygningen er fire etager høj over en høj kælder; der er i nyere tid indrettet opholdsrum i tagetagen. I syvende til niende fag mod Skindergade er portåbningen, og der er nedgang til erhvervene, butik og restauration, i kælderetagen i fjerde fag, mens der mod Fiolstræde er nedgang i det ene hjørnefag. Den del af kælderetagen, der vender mod gaderne anvendes til erhverv, mens der i den øvrige del af kælderen er indrettet cykelkælder, fyrrum og opbevaring for bygningens beboere. Facaderne er murede og pudsede med let fremspringende yderfag mod Skindergade. Over en lav sokkel er underetagen refendfuget op til en cordongesims, herover er muren glatpudset. Den rundbuede portåbning mod Skindergade er markeret med en indfatning samt en pilasterbåren fordakning med tandsnit. I muren mod Dyrkøb er porten indrammet af to murede piller med kvaderfugning. Vinduerne i beletagen er fremhævet med gennemløbende sålbænksgesims. De øvrige vinduer har skifersålbænke Yderfagenes vinduer mod Skindergade har pudsede indfatninger, og beletagens vinduer er yderligere fremhævet med fordakninger. Gesimsen under taget er en profileret sparrenkopgesims. Vinduerne i gavlene mod Dyrkøb er fremhævet med lisener om hver vinduesfag. Farveholdningen er gråbrun puds på murfladerne og puds i en lysere nuance på gesimser og indfatninger. En del af undertagen er malet mørkegrå mod Dyrkøb og Fiolstræde. Mod gården har murværket samme behandling som mod gaderne. Vinduerne mod gaden har fire rammer med to ruder i underrammerne i hovedetagerne, mens kælderetagen og mezzaninetagen har torammede vinduer med henholdsvis tre og to ruder i hver ramme. Vinduerne er primært fra opførelsen, dog ses der enkelte nyere vinduer i kælderetagen udfor erhvervslokalerne. Mod gården har vinduerne samme antal rammer og ruder som mod gaden. Vinduerne i gårdsidens smigfag er trefags vinduer fra opførelsen. Alle er malet i en mørkeblå nuance. Porten mod Skindergade er firefløjet med en gangdør i midten. Portoverliggeren har relieffer af guirlander og rosetter, herover er et halvcirkulært vindue med radiære sprosser. Portens overstykke bærer tillige teksten: SALOMON SOLDINs OG HUSTRU HANNE SOLDINs STIFTELSE. Porten har håndsmedede hængsler og lukketøj. Portrummet har et gulv af nye fliser, og væggene samt loftet er glatte og pudsede. Porten mod gården er lavere, trefløjet med en gangdør i midten og opsprosset overvindue. Fra portrummet fører i hver side en lav trappe og en dør ind i hovedfløjens stueetage, og her ses også to blændede nedgange til kælderen. Fire kældernedgange i gården fører til et antal gårdvendte kælderrum. Disse døre er tofløjede med forskelligartet udformning, heraf nogle opsprosset med sikkerhedsglas. Over de fleste af kælderdørene er ældre konsolbårne fordakninger. Porten i muren mod Dyrkøb er en tofløjet revleport med pålagte kvadratiske fyldinger. Porte og døre er malet mørkegrønne. Taget er et helvalmet tag med røde vingetegl. I tagfladerne ses et antal traditionelt udførte kviste. Bygningens ni høje, blokformede skorstenspiber er ført op igennem tagfladerne nær tagets rygninger. I det indre er der en ensartet planløsning på alle hovedetager præget af en centralt placeret fordelingsgang, der giver adgang til mindre henholdsvis gade- eller gårdvendte lejligheder. Fordelingsgangene forbinder to trapper, der er placeret i hver sit sidehus. Lejlighederne er primært toværelses lejligheder med eget køkken og bad. Køkkenerne er indrettet i tilknytning til skorstenene, hvor de også lå på opførelsestidspunktet. Ildstedskapperne er bevaret i flere lejligheder. Begge trapper forbinder alle hovedetager fra stueetage til tredje etage, hvorfra to lofttrapper fører til tagetagen. Interiøret er overvejende præget af en ældre materialeholdning med ældre bræddegulve, pudsede vægge og lofter samt enkle stukprofiler i lejlighederne. Fordelingsgangene har vinylbeklædte gulve og pudsede vægge og lofter. I nogle lejligheder er der lysningspaneler omkring stuernes vinduer, der er tillige fodpaneler og ældre fyldingsdøre med tilhørende gerichter samt messinggreb fra opførelsen. Hængslingen er flere steder fornyet. Der ses ligeledes nyere døre med gerichter sandsynligvis udført efter et ældre forlæg. Flere vinduer har glatte poste med trekvartstaf på hjørnerne og tilhørende tværposte. Dog ses der også vinduer med poste udformet med to platter og tilhørende tværpost der mødes i et glat kvadrat samt tilhørende anverfere og stormkroge med små platter. Disse profiler er særegene og er sandsynligvis fra C.F. Hansens hånd, tegnet særligt til denne bygning. Den søndre trappe har store halvcirkulære løb med indstemte trin i glatte vanger, gelænderet har runde balustre med en malet håndliste. Der er pudset under løbene. Trappens forløb skaber en halvcirkulær durchsicht gennem alle hovedetager. Den nordre trappe er en treløbstrappe omkring et rundt durchsicht. Trappen har indstemte trin i glatte vanger, et gelænder med runde balustre og en malet håndliste. Der er pudset under løbene. Begge trapper har elegant svungne udgangstrin. Tagetagen er i nyere tid indrettet til fælles rum for bygningens beboere. Her ses den oprindelige og stort set intakte tagkonstruktion. Gulve og skråvægge er beklædt med plader. Der er tillige indrettet et mindre køkken og toilet i tagetagen. De gårdvendte kælderlokaler har primært en nyere materialeholdning med støbte gulve, pudsede vægge og pladebeklædte lofter. Dog ses der også et delvis bevaret pigstensgulv. Erhvervslokalerne er inddelt i to lejemål, hvoraf det mod Skindergade har støbte gulve, pudsede vægge og lofter, og der er tillige bevaret en ildstedskappe fra et tidligere køkken. I det andet erhvervslejemål er der en nyere materialeholdning med klinkegulve med bred fuge, nye buestik i nye, røde mursten og glatte, pladebeklædte lofter. Pudsen er fjernet på ydermurene og de ældre skillevægge.

Den miljømæssige værdi ved Soldins Stiftelse knytter sig bygningens beliggenhed på den skæve hjørnegrund mellem Skindergade Fiolstræde og Dyrkøb, hvor bygningens sider alle har velproportionerede facader ud til gaden. Bygningen indgår en harmonisk sammenhæng med de øvrige bygninger af C.F.Hansen, Metropolitanskolen og Vor Frue Kirke. Hertil kommer at Soldins stiftelse med sit formsprog indgår som en harmonisk del af det historisk dominerede bybillede, der opstår i kraft af bygningernes stort set ens bygningshøjder, den beslægtede facadekomposition og materialeholdning, som skaber en samhørighed og en tæt struktur, der får kvarteret og den smalle gade til at fremstå som et stemningsfuldt, samlet hele.

Den kulturhistoriske værdi ved Soldins Stiftelse knytter sig til det samlede anlæg som et fornemt eksempel på det stiftelsesbyggeri i København, der blev opført som en velgørende foranstaltning for den mindre formuende befolkning, der var blevet hjemløse efter branden i 1795 og bombardementet i 1807. Den kulturhistoriske værdi ved Soldins Stiftelse knytter sig i det ydre til det klassicistiske stiludtryk, der er karakteristisk for C.F. Hansens bygninger med de kvaderfugede underetager, den sandstensfarvede glatte pudsning, de fremhævede yderfag, de markante indgangspartier, den stramt taktfaste faginddeling, tandsnitgesimserne og det helvalmede tag. Bygningen har tre velproportionerede facader, således at den fremstår uden bagside, men virker repræsentativ og standsmæssig mod alle gader. Gårdrummet, der afgrænses mod Dyrkøb af en mur, har udover at indgå som en repræsentativ del af denne facade også tjent til at danne et gårdrum, der skjuler bygningens sekundære funktioner herunder retiradebygninger og affald fra husholdningerne. Overordnet knytter den kulturhistoriske værdi sig også til bygningens klassicistiske stil som et udtryk for den herskende arkitektursmag på opførelsestidspunktet og ikke mindst afspejler Soldins Stiftelse med sin konstruktion i grundmur, de afskårne gadehjørner og sit tegltag, det bygningsreglement, der blev udstukket for genopbygningen af København efter branden i 1795.Endelig knytter den kulturhistoriske værdi sig til at Soldins Stiftelse, trods den for C.F. Hansen karakteristiske stil, alligevel skiller sig ud fra hans øvrige offentlige bygninger omkring pladsen, Vor Frue Kirke og Metropolitanskolen. I forhold til disse viser Soldins Stiftelse sig tydeligt som en beboelsesbygning i kraft af de mange etageinddelinger, vinduer og ikke mindst skorstenspiberne, der i det ydre endnu signalerer, at bygningen rummer et stort antal mindre boligenheder. Den kulturhistoriske værdi ved Soldins Stiftelse knytter sig i det indre til de bevarede dele af den ældre planløsning i kælderen og på bygningens hovedetager. På hovedetagerne er denne kendetagenet ved de centralt placerede fordelingsgange, der giver adgang til de gadevendte lejligheder. Størstedelen af lejlighederne består af stue, kammer køkken og bad. Fordelingsgangene forbinder endvidere de to hovedtrapper. Den kulturhistoriske værdi knytter sig endvidere til de bevarede ældre bygningsdele og -detaljer, herunder bræddegulve, pudsede vægge og lofter, køkkenernes ildstedskapper, fyldings- og revledøre med tilhørende messinggreb og gerichter samt panelering. Bygningens interiør med det nøgterne og knappe klassicistiske stiludtryk vidner om den herskende smag på opførelsestidspunktet og om bygningens oprindelse som en rationel og gedigen bolig for småkårsfolk. Kælderens bevarede ildstedskappe viser, at også denne etage oprindeligt var tænkt som beboelse. De gårdvendte ældre kælderrums enkle og slidstærke overflader, herunder pigstensgulve og berappede ydervægge vidner om disse rums funktionsbetingede oprindelse. Afslutningsvis knytter den kulturhistoriske værdi sig til hovedtrappernes elegante udformning omkring henholdsvis et halvcirkulært og et rundt durchsicht, der med deres fornemme og sjældne udformning understøtter klassicismens ideal om trapperummet som et imponerende og repræsentativt rum, der som det første mødte den, der trådte ind i bygningen.

Den arkitektoniske værdi ved Soldins Stiftelsen knytter sig til bygningens beliggenhed på hjørnet mellem Skindergade og Dyrkøb, hvor alle facader fremstår stramme og særdeles velkomponerede. Af de tre gadefacader står den mod Skindergade sig som den fornemmeste og mest storslåede i kraft sin højde, det taktfaste inddeling af facaden og den store portåbning. Facaden med den afgrænsende mur mod Dyrkøb er mere nedtonet, men med sin tilstræbte symmetriske komposition, fremstår også denne side yderst repræsentativ i gadebilledet omkring Vor Frue Kirke. I Soldins Stiftelse lykkedes det til fulde for C.F. Hansen at udnytte den svære grund mellem tre gader og at skabe et yderst formfuldendt bygningsværk med et asketisk, men med et helt igennem værdigt og nøgternt udtryk passende for de mindre formuende borgere, som bygningen var tiltænkt. Hertil knytter der sig også betydelig arkitektonisk værdi til portrummet, der med sin store højde og de to trapper ind til hovedfløjens fordelingsgange danner en fornem entré til stiftelsesbygningen. Soldins Stiftelse er i kraft af sin prominente beliggenhed, sin kulturhistorie og sit arkitektoniske udtryk således blandt C.F. Hansens betydeligste bygningsværker i København. I det indre knytter den arkitektoniske værdi sig til de højloftede gange og lejligheder, hvor de enkle, men fint udførte snedkerdetaljer forlener rummene med et nedtonet og diskret klassicistisk udtryk. Endelig knytter der sig stor arkitektonisk værdi til begge trapperum, hvor de lette og elegant svungne trappeløb med glatte vanger og gelændernes spinkle, runde balustre får trapperummene til at fremstå særdeles formfuldendte.

Læs videre om

• Gråbrødretorv 9, København
• Niels Brocks Gård, København
• Overformynderiet (tidl.), København

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen