Storegade 88, Stege

Pakhuset blev opført i 1832 og indrettedes til kornmagasin og brændevinsbrænderi. I 1934 blev pakhuset underkastet en omfattende ombygning og indrettedes til automobilværksted.

Pakhuset ligger ud mod voldanlægget, syd for Mølleporten ved den østlige indfaldsvej til Stege. Pakhuset er en toetages bygning med teglhængt heltag. Langsiderne er af kampesten og gavlene er af bindingsværk. Langsiderne er stænkpudsede og gulkalkede over en tjæret sokkel, og afsluttet af en hvid, muret gesims. Der sidder murankre i murfladerne. Støbejernsvinduerne i stueetagen er hvidmalede og etrammede med tolv glas i hver ramme. I overetagen er vindueshullerne dækket af nyere tophængte træluger, undtagen mod gården, hvor åbningen under tagfladens brede, træbeklædte hejsekvist er dækket af nyere, sidehængte træluger. Mod gården er tillige en centralt placeret tofløjet revleport og en revledør, begge med buet overstykke. Bag døren sidder en nyere dør med glaspartier. Bag revleporten sidder en nyere skydeport med glaspartier. Hejsekvist, luger, port og revledør er alle brunbejdsede. Gavlene står med overkalket bindingsværk og der er træluger i den øverste del af gavltrekanten. Pakhuset er indrettet til værksted for museet i stueetagen samt magasin på de to øverste stokværk. Indvendigt står stueetagen med nyere overflader samt nyere toilet/bad og tekøkken. I loftet ses det oprindelige bjælkelag og loftbrædder. En nyere toløbstrappe af fyrretræ fører op til andet stokværk, hvor den oprindelige konstruktion, der er ophængt i tagværket med stålwirer, er synlig. Der er er lagt nyt trægulv og nye loftsbrædder. Overalt er der store forsatsruder af plexiglas uden ramme. En ældre, stejl ligeløbstrappe fører op til øverste stokværk, der har fast undertag beklædt med gipsplader, også gavlene er beklædt med gipsplader. Midt i rummet er det gamle hejseværk bevaret. Der er også her lagt nyt trægulv, mens loftbrædderne er ældre. Herover er endnu et niveau til oplagring.

Pakhusets miljømæssige værdi knytter sig til beliggenheden, parallelt med voldanlægget, hvor det sammen med den øvrige bebyggelse indgår i den historiske helhed omkring Mølleporten, og danner middelalderbyens østlige grænse ud mod voldanlægget, der favner byen.

Pakhusets kulturhistoriske værdi knytter sig til den aflæselige funktion som pakhus. Den oprindelige funktion ses i den enkle facade med de mange luger af træ, hvorigennem man har lastet blandt andet korn. Hertil kommer hejsekvisten mod gården med den udvendige, delvist bevarede, hejseanordning. Indvendigt knytter den kulturhistoriske værdi sig til den bærende, kraftige trækonstruktion, som er ophængt i tagværket, og sammen med det ældre pakhusspil illustrerer bygningens oprindelige formål; at etagedækkene kunne bære store mængder korn og andre varer. Hertil kommer de ældre loftbrædder i øverste stokværk, som bærer spor efter øksen, der tildannede dem.

Pakhusets arkitektoniske værdi knytter sig til bygningens velproportionerede og symmetriske ydre, der understreges af forholdet mellem den høje murflade og den stejle, ubrudte tagflade samt af den taktfaste vinduestakt og gårdsidens hejsekvist. Den enkle facadekomposition med brugen af få bygningselementer giver bygningen sin djærve og tillukkede karakter. Den murede gesims er eneste dekorative element, hvilket understreger at bygningens arkitektur er fremkommet af rent praktiske årsager begrundet i funktionen som pakhus. Indvendigt knytter den arkitektoniske værdi sig til den bærende, kraftige trækonstruktion, hvor stueetagens langsgående dragere er ophængt i stålstropper, de åbne planer og de bevarede bygningsdetaljer, herunder øverste andet stokværks høje, vandrette, enkle panel.

Læs videre om

• Gammel Øbjerggård, Køng
• Grundtvigs Hus, Præstø
• Rødkilde Højskole, Stege

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen