Sukkerhuset, Liebes Gård, Museum

Bygningen på adressen Sankt Ols Gade 18 kaldes Liebes Gård. Den blev opført i 1802 af købmand Jacob Borch. I perioden fra 1815 til 1821 boede Roskilde Katedralskoles rektor professor Søren Bloch i stuelejligheden sammen med sin familie, og efter ham flyttede Georg Liebe ind sammen med kone og børn. Liebe var fuldmægtig på byrådskontoret og prokurator ved de sjællandske underretter. Hans stillinger rangerede højt på den sociale skala, men lønmæssigt var det alligevel svært at forsørge en hel familie. Liebe havde derfor 6-7 lønnede erhverv ved siden af sit hovederhverv. Familien Liebe blev boende i huset i mange år i første omgang som lejere siden som ejere. I år 1900 arvede Roskilde Kommune ejendommen efter Georg Liebes søn Carl Liebe, og i 1929 flyttede det nyoprettede Roskilde Museum ind i bygningen. Nabobygningen til Liebes Gård ligger på adressen Sankt Ols Stræde 1. Den kaldes Sukkerhuset og er opført i 1760'erne. Sukkerhuset blev opført som sukkerraffinaderi og fungerede som sådan indtil 1779. Her bearbejdedes brunt klæbrigt rørsukker til hvide sukkertoppe. Rørsukkeret var udvundet af sukkerrør på de dansk vestindiske øer, hvorfra det blev importeret. Efter ophøret af sukkerbearbejdelsen, som skyldtes, at den ikke længere var rentabel, fungerede bygningen i en årrække som pakhus for Roskildes købmænd. Byens husarregiment har ligeledes haft fodermagasin i bygningen. I 1909 blev Sukkerhuset sprøjtehus for byens brandsprøjter, og fra 1925 etableredes en egentlig brandstation i bygningen. Efterhånden som Roskilde Museum øgede sine aktiviteter, blev der behov for yderligere plads, end den Liebes Gård bød på, og i slutningen af 1980'erne blev dele af Sukkerhuset inddraget i museets udstillingsarealer. Facaden på Sukkerhuset har gennemgået en del ombygninger, særligt da huset fungerede som sprøjtehus, hvor facaden var forsynet med store portåbninger. I 1986 er facaden delvist tilbageført med den tidligere vinduessætning.

På hjørnet af Sankt Ols Gade og Sankt Ols Stræde i Roskilde ligger Sukkerhuset og Liebes Gård. Sukkerhuset ligger langs med Sankt Ols Stræde, og Liebes Gård ligger ud mod Sankt Ols Gade.Bygningerne er i dag indrettet til museum, og er indvendigt forbundet med hinanden.Sukkerhuset er et grundmuret længehus i tre stokværk med mansardtag, belagt med røde falstegl. I tagfladen mod gaden ses ni kviste. Bygningen står på en sokkel, der på gavlen er muret, og på langsiden pudset. Facaderne står i blank mur, og har taktfast vinduessætning, med et centralt indgangsparti. Heri sidder en nyere rammedør med glas og fast sideparti. I gavlen ses to lodrette rækker med vinduer og en tredje række med blændinger. Vinduerne i stueplanet er korspostvinduer, mens de resterende er torammede. Alle vinduer er gråmalede. Ved murkronen og ved mansardens knæk er en gesims af træ, som står umalet mod gaden, og hvidmalet mod gården. Ligeledes mod gården er facaden pudset og malet hvid, soklen er muret og sortmalet. Her bærer murværket præg af ombygninger, idet vinduestakten er afbrudt på midten. Gårdfacaden rummer en tofløjet dør i tredje stokværk, en kældernedgang og et indgangsparti med en fyldingsdør med småt opsprosset overvindue. I mansarden ses seks kviste og fem tagvinduer. Indvendigt er de tre stokværk udnyttet til udstillingsrum. Den vestre del er ombygget, således at den oprindelige indre trækonstruktion er fjernet, og det ene etagedæk er sløjfet, således at første sal er et dobbelthøjt rum. I midten af bygningen er en nyere massiv kerne med trappe. I den østre del er de kraftige trækonstruktioner synlige, og der er lavet et gennembrud i etagedækket med en moderne ståltrappe. Etagerne har massive plankegulve. Den vestre del af tagrummet er udlagt til udstilling med åbning til kip og synlige tagspær. Den østre del af mansardetagen er indrettet til kontorer med nyere overflader overalt. Tagværket er understrøget. Liebes Gård er et grundmuret længehus med smigfag mod nord, opført af røde mursten over en sokkel af granitkvadre. Mod gården er facaden pudset hvid. Taget er et heltag, belagt med røde tegl, med halvvalm. Der er en ubrudt tagflade mod gaden og mod gården en langstrakt pultkvist med bindingsværk. I rygningen ses tre skorstene. Vinduerne er af korsposttypen i stueplanet og torammede opefter. Vinduerne, og en muret gesims ved tagfoden er hvidmalede. I den sydlige ende af facaden er en portåbning med kurvehanksbuestik og over denne en sandstensinskription. Selve den todelte port er af træ, bemalet i stærke farver, og med fyldinger og udskæringer. I midten er en dør. Indvendigt rummer Liebes Gård ligeledes udstillingsrum, med massive plankegulve og pudsede lofter med stukgesimser i overgangen til de kraftigt farvesatte vægge. En del af væggene har panelværker af varierende højde, og i flere vinduer ses indvendige træskodder med fyldinger. Nogle lofter har stukroset. Et meget stort ildsted er bevaret. Der er to ældre trapper af træ med volutsvungen mægler. I den nordlige ende er der forbindelse til en mellembygning af bindingsværk, der giver afgang til en kælder med kældervægge af store kampesten. Adgang til museet sker via en klinkebelagt vognport mod Sankt Olsgade, der har en nyere glasdør mod gården samt et billetsalg og et vindfang af glas. Herfra er der en tofløjet fyldingsdør med overvindue ind til Liebes Gård og indgang til Sukkerhuset via en nyere glasdør.

Den miljømæssige værdi for ejendommen er knyttet til bygningernes markante placering på hjørnet af Sankt Ols Stræde og Sankt Ols Gade, med indgang udfor Domkirkestræde, der har kig direkte til Roskilde Domkirke. Endvidere indgår bygningerne som en integreret del i det samlede gadebillede af gedigne, murede huse med røde tegltage.

For Sukkerhuset og Liebes Gård knytter den kulturhistoriske værdi sig til bygningernes betydning for den kommercielle og industrielle udvikling af Roskilde fra slutningen af 1700-tallet og frem. Liebes Gård som et tidstypisk eksempel på en markant købmandsgård, og Sukkerhuset som en tydeligt aflæselig industribygning med pakhuskarakter, lidt atypisk placeret midt i byen tæt ved Domkirken. I det indre knytter den kulturhistoriske værdi sig for Liebes Gård til stuernes sammenhængende forløb, det store åbne ildsted og de bevarede ældre døre, beslag og gerichter samt til kælderen. Den kulturhistoriske værdi i det indre knytter sig, for Sukkerhuset, til de bevarede trækonstruktioner i den østre del.

Den arkitektoniske værdi knytter sig til begge bygningers markante og klart aflæselige hovedform, med grundmurede facader i blank mur og store markante tagværker i røde tegl. Hertil kommer de regelmæssigt opbyggede facader og den fine, men afmålte, detaljering, hvor indgangspartierne markeres.

Læs videre om

• De Danske Spritfabrikker Roskilde
• Konventhuset (tidl. Stiftsbiblioteket), Roskilde
• Sankt Hans Kilde

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen