Konventhuset (tidl. Stiftsbiblioteket), Roskilde

I 1812 stiftede den lærde roskildebiskop Friederich Münster et bibliotek, der skulle tjene stiftets gejstlighed. Stiftbiblioteket tilhørte domkirken og fik i første omgang plads i riddersalen over Hellig Tre Kongers Kapel. I 1860 fik det egne lokaler i Konventhuset, der består af to dele. Den ældste del af bygningen antages at gå tilbage til anden halvdel af 1400-tallet, mens den yngre og større del af bygningen blev opført 1858-1859 efter tegninger af F. Meldahl. Omkring 1960 blev Stiftsbiblioteket en selvstændig samling og fik herefter plads i Roskildes nye centralbibliotek. Bygningen var i 1970'erne angrebet af råd og svamp og gennemgik derfor en større indvendig ombygning.

Konventhuset ligger nordøst for Roskilde Domkirke, over for Roskilde Palæ. Konventhuset består af tre sammenbyggede længer. En længe som vender gavlen mod vest, en mindre længe som vender gavlen mod Domkirkestræde samt en større længe som vender gavlen mod øst. Længen som vender gavlen mod vest stammer fra 1400-tallet, mens de to andre længer er tilbygninger fra midt i 1800-tallet. De tre længer er alle opført i munkesten med kamtakkede gavle og har tage af blådæmpede vingetegl. De tre længer er kendetegnet ved spidsbuede vindues- og døråbninger med indfatninger af grøn- og sort- glaseredeformsten, blyindfattede ruder og gavle med spidsbuede blændingsfelter. De to længer fra 1800-tallet har savsnitsfriser. Endvidere har længen som vender gavlen mod øst udvendige stræbepiller og flere heltagskviste i tagfladen mod nord. I det indre er bygningen overalt præget af et nyere rumforløb, indretning og overflader. Der er nyere linoleums- og parketgulve, nyere trapper, efterisolerede vægge, glasdøre med trådnet og metalkarme, systemplader i lofterne og bærende limtræsdragere. Enkelte steder kan ældre, bærende teglstensmure ses. Under den middelalderlige længe findes en ældre, tøndehvælvet kælder.

Konventhusets miljømæssige værdi relaterer sig til beliggenheden nordøst for Roskilde Domkirke, hvor bygningen i samspil med muren mod Domkirkestræde udgør en væsentlig del af den helhed af traditionel og historisk bygningskultur, som omgiver Roskilde Domkirke. Konventhuset er således med til at sikre det unikke kulturmiljø omkring Roskilde Domkirke, og er ydermere, med sin beliggenhed, med til at opretholde den historiske akse, som går fra Roskilde Domkirke til Roskilde Jomfrukloster.

Konventhusets kulturhistoriske værdi relaterer sig til den vestre længes rektangulære, gotiske munkestensarkitektur med de genkendelige motiver i form af spidsbuer, blændingspartier, kamtakkede gavle og trappefriser. Hertil kommer den bevarede, tøndehvælvede kælder. Konventhusets kulturhistoriske værdi relaterer sig desuden til det tidstypiske og særdeles karakteristiske, historicistiske formsprog, som i de to længer fra 1800-tallet kommer til udtryk i brugen af munkesten, aftrappede gavle og blændingsfelter. Kulturhistorisk vidner disse to længer direkte om historicismens arkitektoniske ønske om, gennem genanvendelsen af historiske motiver – i dette tilfælde gotiske motiver at skabe en historisk og nationalt orienteret, stemningsmættet arkitektur. Dette ses også ved anvendelsen af stræbepiller, der i dette tilfælde ingen eller meget lille konstruktiv effekt har.

Arkitektonisk fremtræder Konventhuset som en kraftfuld og massiv bygning i blank mur med aftrappede gavle. Det solide udtryk underbygges af den enkle materiale- og farveholdning, som næsten udelukkende begrænser sig til røde teglsten. Også de markante bygningsdetaljer og dekorationer i form af kamtakker, friser, blændinger, dør- og vinduesindfatninger er udført i teglsten. På gavlene som vender mod syd og vest, opstår et interessant spil mellem masse- og rumvirkning, idet den skulpturelle reliefvirkning som de mange og meget regelmæssige vinduer, blændinger og indfatninger udtrykker, delvist bryder med den soliditet og tyngde, som generelt præger bygningens tre længer. Konventhuset er ud over en enkel materiale- og farveholdning præget af en gennemgående orden og symmetri, som tydeligst viser sig i mursiderne og i gavlenes taktfaste placering af blændinger, muråbninger og murankre.

Læs videre om

• Farvergården, Roskilde
• Kapellet på Gråbrødre Kirkegård, Roskilde
• Maglekilde, Roskilde

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen