Svenstrup, Borup

Svenstrup er opført af Jens Bruun de Neergaard i 1780'erne. Staldbygningen og fårestalden, som er af arkitekt Vilhelm Holck, er fra sidst i 1800tallet, hvor hovedbygningen tillige gennemgik en større istandsættelse. Vindues- og dørindfatninger samt kalkningen af den munkestensmurede hovedbygning er fra 1890'erne. Den sydlige del af staldbygningen har for nylig gennemgået en modernisering. Havepavillonen antages at være opført samtidig med hovedbygningen, som et element i det ældre haveanlæg. Pavillonen blev stærkt restaureret i 1898.

Svenstrup ligger vest for Borup, omgivet af park, skov og marker. Hovedfløjen er en symmetrisk opbygget, 13 fag lang grundmuret bygning i to etager med kælder og et stejlt valmtag, der er teglhængt med sortglaserede tegl. I rygningen sidder fire skorstene. En trefags midtrisalit med attika, vaser og våbenskjold pryder gård- og haveside, der er pudsede og kalkede i en svagt lysegul farve. Vinduerne er firrammede og småsprossede, med hvidmalede rammer og gråblå karme. Indfatningerne af døre og midtrisalittens vinduer samt de øvrige vinduers sålbænke, er af rød sandsten. I det indre er stueplanets beletage kendetegnet ved et centralt placeret, dobbelthøjt trapperum hvis trappe, smedejernsgelænder, pompejanske udsmykning på de feltinddelte vægge og våbenskjold i loftet, er oprindelig. I beletagen er planløsningen udpræget symmetrisk, idet de nordvendte, en suite forbundne sale folder sig ud omkring den centralt placerede havesal, mens kontor, salon, spisestue og køkken vender mod gårdspladsen i syd. Interiøret er gennemgående kendetegnet ved ældre planke- og mønsterlagte parketgulve, fyldingsfløjdøre med oprindelige dørgreb, støbejernsovne, hvoraf flere sandsynligvis er ældre end den nuværende bygning samt kakkelovne og kaminer. Hertil kommer de oprindelige vinduesrammer med oprindelige stormkroge samt bevarede vinterskodder. Vinduerne har forsatsrammer. Interiøret er dels, som trapperummet, præget af 1780ernes senklassicisme, dels af 1890ernes nyrokoko og står med brystningspaneler eller fuldt panelerede, feltinddelte og tapetbeklædte vægge med forgyldte stafferinger. Lofterne er udsmykket med hulkehs- og rocaillestukkaturer. Havesalen har klassicistiske rosetter, akantusdekorerede sparrenkopper og æggestavsmotiv. Gavlværelset mod øst har højpaneler i mørkt træ, ådrede døre, muret pejs, blyindfattede forsatsrammer og bjælkeloft. Førstesalen er indrettet med et centralt billardrum mod haven, nu delt i flere mindre rum, samt midtergang med værelser på begge sider. Alle værelser har støbejernsovne og overalt findes ældre døre, dørgreb, gerichter og paneler. I kælderen, som har en centralgang og flere hvælvede rum med teglstensgulv, ses kraftige munkestensmure. Tagetagen rummede tidligere pigeværelser og står med en ældre tagkonstruktion med dobbelte spær samt fast undertag. Sidelængerne, der er opført samtidig med hovedbygningen, er fuldstændig ens udformet som en spejlvending omkring hoveddøren i hovedbygningens symmetriske facade. Sidelængerne består – på næsten palladiansk vis – af lave, seks fag lange én-etages længer, der ender i en kubisk, tre fag bred og tre fag dyb, toetages pavillon. Sidelængernes tage er teglhængte med sortglaserede tagsten og udstyret med de oprindelige skorstene. Facaderne er – som hovedbygningen – pudsede og kalkede i en lys gul farve og står med flere af de oprindelige, firrammede vinduer med hvidmalede rammer og sprosser og gråblå karme, foruden tofløjede fyldningsdøre med overvindue. Bag den vestlige sidelænge ligger en fem fag lang, fladtaget bygning, som har fordoblet den lave længes areal. Tilbygningen er pudset og kalket, og på den synlige bagside dekoreret med ørelisener. I det indre rummer den vestlige sidelænge, i den lave del, det tidligere køkken til hovedbygningen med gulv af ølandsfliser, bevarede køkkenelementer fra 1890-erne og trappe til kælderen samt depotrum i den bagvedliggende tilbygning. Sidelængens pavillon rummer en lejlighed med køkken og et par stuer i underetagen samt i overetagen soveværelser og stuer. Alle rummene i lejligheden har nye, lyse parketgulve og ældre fyldningsdøre. I den østlige sidelænge rummer den lave del en sekundær trappe samt et stort gæsteværelse i tilknytning til hovedbygningen. I pavillonen findes en lejlighed med stuer og køkken i stueetagen og soveværelser/stuer i overetagen. Lejlighedens gulve er nyere bræddegulve, lofterne er hvidkalkede og hovedparten af dørene er ældre, hvidmalede fyldningsdøre. De to lygter på gårdspladsen, der stammer fra hovedbygningens opførelse i 1780'erne, er placeret på hver side af hoveddøren. Lygterne består af en høj, rund granitsokkel med et lygtehus af smedejern og violet glas fra det norske Nøstetangen glasværk. Staldanlægget er beliggende umiddelbart sydvest for hovedbygningen. Anlægget består af selve stalden og foran denne to fritliggende, pavillonagtige tjenesteboliger, forbundet med stalden ved to mure og forbundet med hverandre ved et gitter, der sammen med bygningerne slutter staldanlæggets brolagte gårdsplads. Selve stalden er udformet som en lang bygning med et tre fag bredt, fremskudt og refendfuget midtparti med selve herskabsstalden, flankeret af tre portåbninger mod syd og arbejdshestenes stald mod nord. Stalden er, som hovedbygningen, rejst på en sokkel af granitkvadre og har grundmurede, pudsede og kalkede mure, hovedgesims og valmtag med sortglaserede teglsten. Stalden har flere steder de originale døre og vinduer, heriblandt et meget stort og højt, tredelt vindue mod vest i herskabsstalden. Mod syd er portene nedtaget og erstattet af termovinduer. Døre og luger er malet gråblå. Vinduerne har hvidmalede rammer og gråblå karme mod gården. På bagsiden ses flere regulære staldvinduer i støbejern. Stalden har på begge langsider to høgab med gråblå, skoddelignende luger, samt en nyere, hvidmalet dør i gavlen mod syd. I det indre rummer staldens centrale del herskabsstalden. Det meget velbevarede staldrum har brolagt gulv, hvælvet, hvidkalket loft samt bevarede hestebåse – ligeledes med brolagte gulve – og lofter af mørke brædder med bemalede bjælker. Båsene er adskilt ved bemalede træsøjler med udskårne detaljer og har fliseklædte bagvægge samt de originale krybber. I det tidligere panelerede seletøjskammer, hvis interiør er flyttet, er indrettet moderne toiletter. I den tidligere vognport længst mod syd er indrettet et moderne køkken og opholdsrum med klinkegulv. Nord for herskabsstalden ligger to rejsestalde til arbejds- og køreheste. Rejsestaldene har brolagte gulve, mørke bræddelofter og den oprindelige indretning i form af krybber og båse, adskilt ved træsøjler, der i modsætning til herskabsstalden er umalede og har en langt grovere og mere simpel karakter. Tjenesteboligerne, der stort set er helt ens, fremstår som fem fag brede, to fag dybe pavilloner med granitsokler, hjørnekvadre, pudsede og kalkede mure og valmtage med sortglaserede teglsten. Husenes døre og vinduer er magen til hovedbygningens. Husene har, til alle fire sider, en tagkvist foruden en midtstillet skorsten. Den ene tjenestebolig fungerer som bolig, den anden som fyrrum. Murene mellem stald og tjenesteboliger er pudsede og kalkede og den nordre er på ydersiden smykket med ørelisener. I den nordlige mur er integreret et hundehus i kalket grundmur med fladt tag, en gråblå fyldningsdør samt en løbegård. Gitteret mellem de to tjenesteboliger består af pudsede, kalkede piller med et støbejernsgitter imellem. De to støbejernslåger er nedtaget. Havepavillonen er beliggende nordøst for hovedbygningen. Pavillonen er udformet som en grundmuret, ottekantet bygning med refendfugede, pudsede og kalkede mure og et tag tækket med træspån. Pavillonens tofløjede døre er, i modsætning til godsets øvrige træværk, malet hvide. Vinduerne er som hovedbygningens. Under vinduerne ses blomsterranker i stuk. Pavillonens indre består af et enkelt rum med teglstensgulv. Fårestalden, der er beliggende i engene syd for hovedbygningen, er en cirkulær bindingsværksbygning med hvidkalkede tavl, mørkbejdset tømmer og et konisk stråtag der krones af en stor husbrand. Stalden har, mod øst og vest, en verandalignende udbygning med stolper og balustre, malet i grønt og rødt, og med stråtækket sadeltag med kragetræer. Staldens højtsiddende, småsprossede vinduer er malet mørkgrønne, ligesom vindskeder og lugerne i de to høgab. Fårestaldens indre består af ét rum med lerstampet gulv og kalkede vægge. Staldens loft fungerer som høloft.

Svenstrups miljømæssige værdi relaterer sig til det meget helstøbte herregårdsanlæg, hvor den trefløjede hovedbygning med de oprindelige lamper sammen med det senere opførte, men fint indpassede og meget velbevarede, staldanlæg samt havepavillon og fårestald, indgår i et større, meget formfuldendt og udpræget historisk domineret kulturmiljø. Hertil kommer det dobbelte haveanlæg med sporene efter den tidligere barokhave mod nord og øst, herunder alléen af kandelaberlinde, der flankeret af to ovale spejldamme effektfuldt fører op til havepavillonen samt det senere, mod syd anlagte, engelsk inspirerede og mere romantiske parkanlæg med et langstrakt kig mod syd, en skov af ældre ege, et mindre kær og en overligger fra en stendysse.

Svenstrups kulturhistoriske værdi relaterer sig dels til den klassicistiske hovedbygning fra 1780'erne, dels til de udvidelser og ombygninger, der foregik i 1890'erne. I hovedbygningens ydre relaterer den kulturhistoriske værdi sig til hovedfløjen som en velbevaret repræsentant for tidens klassicistiske herrregårde, der var inspireret af N. H. Jardins Bernstorff Slot (1760-1765). Inspirationen ses i motiver og elementer så som den enkle, faste og symmetriske bygningskrop med trefags midtrisalit, refendfugning, klassisk portal og en vandret deling ved murbånd, samt ved et af N. H. Jardins foretrukne motiver, den vaseprydede attika med våbenskjold. Hertil kommer det høje, valmede tag, som ligeledes findes på flere af tidens markante herregårdsbyggerier, herunder Krengerup (1772), Langesø (1774-1775), Hagenskov (1774-1777), Korselitze (1775-1777), Hindsgavl (1784) og Eriksholm (1788). I hovedbygningens indre relaterer den kulturhistoriske værdi sig til den bibeholdte, oprindelige grundplan med trapperum og havesal placeret i midteraksen samt en suite forbundne sale mod haven. Havesalen har, som N. H. Jardin og Maison de Plaisance typologien foreskrev, direkte forbindelse med den omgivende natur. Hertil kommer de særdeles velbevarede, klassicistiske og historicistiske interiører med de oprindelige bygningselementer og -detaljer i form af gulve, døre, gerichter, ovne samt væg- og loftsudsmykninger. Hovedbygningen kan derfor henregnes til at en af Sjællands væsentligste og mest helstøbte, klassicistiske herregårde. Staldanlæggets kulturhistoriske værdi relaterer sig til det meget helstøbte anlæg med stalde, vognport, mure, hundehus, tjenesteboliger og gitterværk, der i form, stil og skala tilpasser sig hovedbygningen. Hertil kommer det tydelige hierarki mellem den velbevarede herskabsstald med bemalet træværk, fliser og brolagt gulv, og så de mere simple og rustikke arbejdsstalde. Havepavillonens kulturhistoriske værdi relaterer sig til beliggenheden for enden af alléen i den fransk inspirerede barokhave samt til det klassicistiske formsprog, der vidner om en samhørighed med hovedbygningen. Fårestaldens kulturhistoriske værdi relaterer sig til bygningens tidstypiske, nationalromantiske formsprog med bindingsværk, stråtag og udskårne stolper, der i overensstemmelse med senromantikkens idealer, får bygningen til mere at ligne et lysthus, end en decideret stald.

Den trefløjede hovedbygnings arkitektoniske værdi ligger i det ydre i den stringente, symmetriske opbygning samt i de faste bygningskroppes rolige komposition, der får hovedfløjen med tilbyggede sidelænger til at fremstå som en visuel og planmæssigt uadskillelig helhed. Den enkle facadeinddeling og taktfaste vinduessætning uden anden fremtrædende dekorativ udsmykning end rustikalisener, attika og portal, resulterer i et elegant og stilrent udtryk, der understreges af den vandrette deling ved bånd og sålbænke. De høje, sortglaserede og let opskalkede tegltage løfter bygningen visuelt og bidrager med helvalmens lige linjer til den regulære og ranke holdning, som murflader og gavle udtrykker. I hovedbygningens indre relaterer den arkitektoniske værdi sig til det imponerende, dobbelthøje trapperum der ligger badet i lys fra de store, sydvendte vinduer, og som med sin lette farvesætning, pompejanske dekorationer og elegante smedejernsgelænder, indvarsler den herskabelige, sommerlige stemning, som dominerer i beletagens højloftede, en suite forbundne stuer og sale, og som kulminerer i den centralt placerede havesal. Det eneste værelse som stemningsmæssigt og materialemæssigt skiller sig ud, er det historicistiske gavlværelse, hvor mørke paneler, kraftige loftsbjælker og blyindfattede ruder dominerer. Facadens klarhed og rene linjer går igen i den overskuelige og enkle planløsning, hvor førstesalen er rationelt disponeret omkring en central værelsesgang, mens beletagens sale alle er internt forbundne. Staldanlæggets arkitektoniske værdi ligger i det ydre i formsproget, der stilistisk tilpasser og underordner sig hovedbygning samt i det indre i herskabsstaldens rigt detaljerede interiør, der sikres et kraftigt lysindfald fra vestgavlens vinduer.

Læs videre om

• Norske Løve, Køge
• Svenstrup, Borup
• Vestergade 33, Køge

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen