Tårnholm

Hovedgården Tårnholm har sammen med hovedgården Tårnborg ved Korsør begge deres udspring i den middelalderlige kongsborg Tårnborg. Denne borg, der lå ved kirken af samme navn på nordøstsiden af Korsør Nor, var i højmiddelalderen et af Sjællands betydeligste borganlæg, men mistede sin betydning, da Korsør by blev beskyttet af et nyt kongeligt borganlæg ved havnen i Korsør, som voksede frem i 1400-tallet. Hovedgården Tårnborg blev oprettet i 1669 og blev oprindeligt kaldt Dyrehovedgård. Hovedgården Tårnholm blev oprettet i 1774 ved Christian Eggers opkøb af Antvorskov rytterdistrikts jorder. Efter Eggers død i 1796 blev Tårnholm købt af kammerråd Peder Jensen Giersing, og på dette tidspunkt stod der alene nogle avlsbygninger på hovedgårdens jorder. Giersing udviklede et betydeligt gods og lod i 1798 en trefløjet hovedbygning opføre, hvoraf midterfløjen var en grundmuret, toetages bygning i klassicistisk stil, samt avlsbygninger i bindingsværk, herunder den nuværende østlænge og den store lade. Efter en brand i 1862, hvor nogle af avlsbygningerne delvist nedbrændte, dog ikke laden og østlængen, blev der i perioden 1863 til 1899 opført en række nyere avlsbygninger vest for laden. Ifølge ejer, Knud Hjorth Rasmussen, blev havesidens frontispice opsat i 1917. Spisestuens fire dørstykker med motiver fra herregårdens jorder, herunder Tårnborg Kirke og Korsør Nor, blev stjålet i 1937. I 1997 lod ejeren de nuværende bemalinger på dørstykkernes oprindelige pladser udføre, og i 1998 kom dørstykkerne tilbage til Tårnholm. I dag hænger dørstykkerne i en anden stue end oprindeligt. Mellem 1949 og 1950 blev hovedbygningen istandsat under ledelse af arkitekt Poul Mørck, herunder blev forstuens hovedtrappe opsat, der blev indrettet et køkken med tilhørende anretterkøkken på første sal mod gården, og i vestgavlen blev der etableret en balkon. Ligeledes undergik avlsbygningerne en omfattende restaurering og ombygning i det indre samt i det ydre, hvor en række vinduer, døre og porte blev ændret for at tilfredsstille nye krav til bygningernes funktion. I nyere tid er der blevet opført en række moderne avlsbygninger vest for den ældre avlsgård. I 1999 væltede nogle af de store træer ned i avlsbygningerne og herefter blev der oplagt asbestpladetage med ru overflade oven på det senere tilkomne paptag og det oprindelige spåntag, som stadig kan ses indefra laden.

Herregården Tårnholm ligger ved østsiden af Korsør Nor omgivet af åbne marker. Tårnholm består af en fritliggende hovedbygning, og nord og vest herfor er avlsgården. Den ældste del af avlsgården ligger umiddelbart nord for hovedbygningen og består af tre sammenbyggede længer i hesteskoformation omkring en stor gårdsplads. Laden mod nord og avlslængen mod øst er ældst, og de er sammen med hovedbygningen omfattet af fredningen. Langs sydsiden af den nordre avlslænge står fire store kastanjetræer. Tårnholms hovedbygning er en toetages, grundmuret bygning, der bærer et sortglaseret, teglhængt heltag med halvvalmede gavle. I rygningen er i alt fire, hvidkalkede skorstenspiber uden sokkel og krave, og i tagfladerne ses enkelte ældre tagvinduer. Soklen er lav, let fremspringende og sorttjæret, mens facaderne er pudsede og hvidkalkede og afsluttet af en kraftig tandsnitsgesims. Gårdsidens yderfag og tre midterste fag er udført med refendfuger, ligesom havesidens yderfag. Havesiden udsmykkes tillige af en midtrisalit med en pilasterbåren frontispice med tandsnitsgesims og tympanon. Mod gårdspladsen er to traditionelt udførte fyldingsdøre med opdelt overvindue, hvoraf hoveddøren, som er placeret i det midterste fag med en lav granittrappe med smedede værn foran og to ældre lamper på hver side, har siddet der oprindeligt. I havesiden er en ældre, tofløjet havedør med fyldinger nederst og store ruder herover samt et overvindue, der er udført således, at døren visuelt ligner hovedbygningens vinduer. Dette gentages i vestgavlens dør, der sidder i første sals højde bag en lille balkon med smedet værn. Hovedbygningens vinduer er ældre korspostvinduer med opdelte nedre rammer forsynet med ældre hjørnebånd og stabler. Øverst i gavlene er vinduerne torammede og tredelte, mens de i kælderen er todelte. Samtlige vinduer er forsynet med skifersålbænke. Både døre og vinduer er malet lysegrå, men i en varmere grå nuance end de refendfugede partier og havesidens pilastre. Hovedbygningen anvendes som bolig, og en ældre grundplan er i store træk bevaret på begge etager, som har en langsgående hovedskillevæg. Dog er der én gennemlyst stue i vestgavlen på første sal. Stueetagen har en centreret forstue og en havestue modsat denne. Vest for forstuen er en midterkorridor med værelser på hver side samt et badeværelse. Øst for forstuen er kontor, badeværelse og en ældre sekundær trappe placeret ud mod gårdspladsen, mens et garderoberum og et køkken ligger ud mod haven. I forstuen fører en kvartsvingstrappe med en ældre mægler og nyt gelænder op til første sal, der har sekundære rum som toilet, kontor, bar, gæsteværelse og spisekammer liggende mod gårdspladsen mens tre stuer en suite samt anretterkøkken og køkken ligger ud mod haven. Den sekundære trappe giver adgang til kælderen, som er under den østlige halvdel af hovedbygningen samt til tagetagen, der er indrettet med to tidligere pigekamre i hver gavl samt et uudnyttet tagrum herimellem. Her er det ældre tagværk, de understrøgne, på indvendig side gule, tagsten med bindere og skorstenene synlige. Hovedbygningen har overvejende en ældre og traditionel materialeholdning med bræddegulve, parketgulve, pudsede vægge og lofter med stukkatur. I forstuen ligger et skakternet gulv af marmorfliser og i enkelte rum er der nyere overflader, herunder linoleum eller væg-til-væg tæpper på gulvene og finérplader på væggene eller som i barrummet på første sal hvor væggene delvist er beklædt med profilerede lister. Kælderen har støbte gulve eller gule teglstensgulve, kalkede vægge og lofter med pudsede flader imellem det synlige, svære bjælkelag. I hovedbygningen er der bevaret en mængde ældre bygningsdele og -detaljer, herunder fyldingsdøre med messinggreb og indstukne hængsler, profilerede gerichter, høje fodpaneler, radiatorskjulere, brystnings- og lysningspaneler, lysningsskodder samt vinduernes ældre stormkroge og anverfere. Nogle vinduer er forsynet med ældre forsatsrammer. Laden lukker gårdrummet mod nord, og langs nordsiden løber Marsk Stigs Vej. Laden er en 48 fag lang bindingsværksbygning, 16 meter bred og 74 meter lang, opført i sortopstolpet tømmer med hvidkalkede tavl og sorttjæret sokkel, hvori der indgår marksten. Laden bærer et stort halvvalmet tag hængt med eternitplader, hvor enkelte plader på nordsiden er transparente og således giver lys til ladens indre. Begge gavle har fuldt bindingsværk, ligesom der er en nyere, stor, tofløjet revleport med todelte fløje i hver gavl. I begge langsider er en ældre, kurvehanksbuet revleport med smedede beslag. Over porten mod gårdspladsen er en rundbuet frontkvist i bindingsværk, og i gårdsiden ses endvidere en række ældre, tofløjede revleluger. Samtlige porte og luger er sorttjærede. I begge langsider ses flere skråbånd. Laden består indvendigt af ét stort rum, hvor den enorme tømmerkonstruktion er synlig og den oprindelige funktion som agerumslade er fuldt aflæselig, idet hejseværket og den tilhørende bom, som løber i hele ladens længde oppe i kippen er bevaret. Gulvet er støbt, væggene er kalket over stok og sten og tagkonstruktionen er synlig ligesom undersiden af det oprindelige spåntag. Laden anvendes til opbevaring. På sydsiden er laden sammenbygget med en lidt lavere avlslænge, der er trukket fire fag tilbage fra ladens østgavl. Avlslængen er en 20 fag lang bindingsværksbygning opført i sortopstolpet tømmer med hvidkalkede tavl og sorttjæret sokkel, hvori der indgår marksten. Laden bærer et stort, helvalmet tag hængt med eternitplader. I rygningen er en skorstenspibe i blank mur, og mod øst er en bred gavlkvist i bindingsværk med helvalmet tag. Sydgavlen har fuldt bindingsværk og heri ses en traditionelt udført, tofløjet revleluge, hvorover der en galge fra et hejseværk. I langsiderne er der flere traditionelt udførte revleporte med smedede beslag, herunder en stor, høj port under gavlkvisten samt en revledør og nyere vippeporte mod gårdspladsen. Vinduerne er ældre, smårudede støbejernsvinduer. Samtlige porte, luger og vinduer er sorttjærede. Den østre avlslænge rummer garager og et depotrum mod syd og et smedeværksted mod nord. Tidligere var der herskabsstald og grøntsnitter-rum i den nordlige del af længen. Østlængen har støbte gulve, hvidkalkede vægge og synlige bjælker med loftbrædder samt ældre revledøre. I smedeværkstedet står en esse ved skorstenen.

Den miljømæssige værdi ved Tårnholm knytter sig til gårdens placering i det åbne herregårdslandskab med alléer af ask og lind på østsiden af Korsør Nor. Med hovedbygningens centrale placering i den aksefaste komposition af den store, rektangulære gårdsplads, der indrammes af ældre og nyere avlsbygninger understreges det herskabelige kulturmiljø. Hertil kommer de store kastanjetræer, som står langs ladens gårdside. Endvidere er der miljømæssig værdi ved den store parklignende have syd for hovedbygningen, der er indhegnet af stendiger og indeholder en mængde sjældne træer.

Den kulturhistoriske værdi for Tårnholm knytter sig til hovedbygningen som del af et samlet herregårdsanlæg med omgivende agerjord, avlsgård, gårdsplads, hovedbygning og have, og på traditionel vis vender hovedbygningens ankomstfacade mod gårdspladsen og avlsgården, ligesom haven er sydvendt. Dette er en disponering, som er karakteristisk for herregårdsanlæg fra 1700-tallet. Tårnholms hovedbygning er en karakteristisk repræsentant for en herregårdsbygning opført i slutningen af 1700-tallet på grund af sin langstrakte, rektangulære form i to etager afsluttet af et halvvalmet tag, der understreger, at hovedbygningen er tænkt som en fritliggende bygning. Den kulturhistoriske værdi knytter sig endvidere til hovedbygningens klassicistiske stilideal, der ses i bygningens strengt symmetriske facader med fremhævede refendfugede midterpartier og hjørner, havesidens pilasterbårne trekantfronton med tympanon samt den taktfaste vinduessætning, tandsnitsgesimsen og det svagt opskalkede heltag. De ældre korspostvinduer med opdelte nedre rammer, hjørnebånd og stabler har ligeledes et typisk klassicistisk udseende. Ligeledes er der kulturhistorisk værdi ved de ældre lamper ved hovedindgangen, som oprindeligt stammer fra Københavns gadebelysning. I hovedbygningens indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til den i store træk bevarede planløsning, hvor stueetagens plandisponering vidner om en mere sekundær etage i forhold til førstesalen, der præges af de store, en suite placerede stuer. Hertil kommer den langsgående hovedskillevæg samt den oprindelige bagtrappe mod øst. På traditionel vis ligger havestuen modsat forstuen, hvor også hovedtrappen er placeret, ligesom stuerne en suite er forsynet med dobbelte fløjdøre. Tillige er der kulturhistorisk værdi i tagetagens traditionelle indretning med pigeværelser i gavlene og et stort uudnyttet loftrum i midten samt ved kælderen, hvis slidstærke og enkle overflader vidner om dens funktionelle karakter. Tillige er der kulturhistorisk værdi ved hovedbygningens bevarede ældre bygningsdele og -detaljer, herunder bræddegulve, pudsede vægge, der i stuerne er feltinddelte med dørstykker over, samt de pudsede lofter med stukkatur og den ældre bagtrappe. Hertil kommer de en- og tofløjede fyldingsdøre med messinggreb, indstukne hængsler og profilerede gerichter, forstuens dør med blyindfattede ruder med kirkelige motiver, høje fodpaneler, radiatorskjulere, brystnings- og lysningspaneler, lysningsskodder, de oprindelige dørstykker samt nummertavlen fra herskabets kaldeanordning, som giver et indblik i datidens levevis med tjenestefolk, og endelig vinduernes ældre stormkroge og anverfere, der alle er med til at bevidne bygningens alder. Ladens og østlængens kulturhistoriske værdi knytter sig i det ydre til det rige bindingsværk, der fremtræder som et godt eksempel på traditionelt bindingsværk fra slutningen af 1700-tallet. De talrige lange skråbånd, også kaldet stormbånd, har skullet afhjælpe stabiliseringen af bindingsværkskonstruktionen ved stærk vindpåvirkning. De mange portåbninger samt vinduerne i støbejern, formidler tydeligt bygningernes oprindelige funktion som lade og staldbygning. Østlængens ældre støbejernslampe, hvor et hestehoved bærer lygten, vidner om længens oprindelige funktion som herskabsstald om end denne i det indre ikke længere er synlig. De regelmæssigt placerede revleluger i ladens gårdside er desuden et vidnesbyrd om datidens lyskilde i laden samt ikke mindst brugen af luftskifte til at tørre det opbevarede korn etc. På traditionel vis er østlængen trukket lidt tilbage i forhold til ladens østgavl, fordi der her oprindeligt var en hesterundgang, som trak hejseværket inde i laden. Hesterundgangen trak tillige maskineriet til tærskningen i østladen. I ladens indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til den imponerende tømmerkonstruktion, der har muliggjort et særdeles stort frirum til brug for oplagring af herregårdens mange afgrøder samt til fri passage af hejseværket på langs af den enorme bygning. Således har det bevarede hejseværk også kulturhistorisk værdi, da det vidner om den oprindelige brug af laden. Hejseværket kunne løfte hele læs med neg, og på Tårnholm blev hejseværket trukket af en hesterundgang, der var placeret uden for bygningen. Hejseværket er placeret i ladens østende oppe under kippen og det trak lossebommen op og ned og frem og tilbage i laden ved hjælp taljer og wirer.

Den arkitektoniske værdi ved Tårnholms hovedbygning knytter sig i det ydre til den velproportionerede, rektangulære bygningskrops enkle form og fremtræden med sorttjæret sokkel, hvidkalket murværk samt blåglaseret, stort set ubrudt heltag med halvvalmede gavle. Murværksdetaljerne, herunder yderfagenes og midtrisalittens refendfugning, tandsnitsgesimsen, der også indrammer midtrisalittens trekantfronton, og den taktfaste vinduessætning giver hovedbygningen et harmonisk og herskabeligt udtryk. En afstemt blanding af vertikale og horisontale linjer tegner de symmetriske facader, og havesidens fremhævede midtrisalit med trekantfronton og tympanon samt gårdsidens markerede midterparti, der indrammer hoveddøren, sikrer at opmærksomheden samler sig om bygningens midte. Avlslængernes arkitektoniske værdi knytter sig i det ydre til deres størrelse, både i længden og i højden, hvor de store hel- og halvvalmede tage er altdominerende. Avlsbygningernes udtryk er nøgternt, og den sparsomme brug af materialer med kampesten, bindingsværk og murede tavl giver sammen med det rige og taktfast placerede bindingsværk samt de store ubrudte tagflader bygningerne en rolig og statelig fremtræden. Hertil kommer, at laden på grund af sin enorme længde på 74 meter fordelt på 48 fag er yderst sjælden. I ladens indre knytter den arkitektoniske værdi sig til det enorme, langstrakte rum, hvor ladens tømmerkonstruktion taktfast markerer og definerer rummet.

Læs videre om

• Snedinge Møllevej 5, Bøgelunde
• Snedinge, Ørslev
• Store Frederikslund, Kindertofte

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen