Teglgårdsstræde 16, København

Byen, som i kilderne et og ret blev kaldt Havn, og siden København (købmændenes havn), var anlagt i strædet mod Amager. Herfra var det nemt at komme ud til Øresund, en af verdenshandelens maritime hovedveje. Den oprindelige kystlinje og havnefront lå mellem Rådhusstræde og Højbro. Havnen lå her i læ af de småholme, der i tidens løb blev sammenlagt til Slotsholmen. Den oprindelige by var omgivet af grave og havde én kirke, Sankt Clemens. Vestergade var dengang den vigtigste vej fra oplandet til færgestedet, der lå ved Højbro Plads. Bydannelsen og færgestedet var baggrunden for, at biskop Absalon placerede sin borg her. De københavnske gader præges frem for alt af bebyggelsen efter de tre store brande i 1728, 1795 og i 1807. Selvom det middelalderlige gadenet har bevaret sin krogede karakter, findes der næsten ingen bygninger fra denne periode. Også 1600-tallets huse er sjældne i den indre by; til gengæld ligger der en række temmelig velbevarede renæssancebygninger på Christianshavn, fordi der aldrig har været større brande dér. Branden i 1728 var størst: ca. 1600 af byens 4100 huse brændte, samt 5 kirker. Ilden brød ud ved Vestervold og trængte tværs igennem byen til Gothersgade. I 1795 opstod ilden på Gammelholm, og Teglgårdsstræde nedbrændte næsten totalt under bybranden. Derfor rummer gaden homogene husrækker med mange nyopførte ejendomme fra tiden efter bybranden. Københavns teglgård, som gav strædet navn, blev anlagt omkring 1535, på det østlige hjørne af Teglgårdstræde og volden. Efterhånden som bebyggelsen bredte sig ud mod volden, blev teglgården og lergravene nedlagt og flyttet udenfor byen. Forhuset og baghuset, der rummede boliger og erhverv, blev opført i 1805 af murermester Poul Egeroed (1761-1827), der også ejede bygningen, og selv boede der. Poul Egeroed fik med Københavns brand 1795 mulighed for at markere sig i større omfang. Hans akademiske baggrund kommer til udtryk i stilrene, klassicistiske borgerhuse, der er stærkt påvirket af de idealer, der kendetegnede C.F. Harsdorffs undervisning på Kunstakademiet. Egeroeds enke havde i 1835 ti familieboliger til udlejning i ejendommen. Lejerne var enten småhåndværkere eller dårligt lønnede offentligt ansatte. Oprindeligt var der en sandstensdækplade over kældernedgangen mod gaden. Fra 1895 til 1950 husede bygningen Boldts Stiftelse for trængende konditorer og deres enker. Der blev ikke indrettet en butik i stueetagen, noget der ellers var almindeligt omkring år 1900. I 1970'erne blev vedligeholdelsen af ejendommen stærkt forsømt, og kommunen udstedte i 1983 en kondemnering af både forhus og baghus, idet der begge steder var huller i taget. På den måde stod huset tomt i flere år, indtil forhus og baghus blev grundigt restaureret i 1987, under arkitekt Anders Hegelund, og herefter opdelt i 13 små ejerlejligheder, otte i forhuset og fem i baghuset. Det meste af bygningen måtte kasseres, herunder baghusets gamle trætrappe.

Teglgårdsstræde 16 ligger som en del af gadens husrække i det indre København og består af et forhus og et baghus beliggende omkring et brolagt gårdrum. Forhuset er fem fag bredt og fire etager højt over en høj kælder. Forhuset er grundmuret og bærer et rødt, teglhængt heltag. I rygningen er to høje og kraftige, skurede skorstenspiber med sokkel. I tagfladerne er i alt otte nyere kviste: mod gaden har kvistene teglhængte heltage, og mod gården er de udformet som taskekviste. Bygningen har en lav sortmalet sokkel, facaden er pudset og malet i to forskellige sandfarvede nuancer. En hvidmalet kordongesims adskiller den mørke sandfarve nederst fra den lysere sandfarve herover, og facaden afsluttes af en hvidmalet, profileret hovedgesims. Mellem vinduerne på første og anden sal er et hvidmalet bånd med mæanderbortudsmykning. I det sydligste fag er en ældre, rødmalet port udført som en tofløjet revleport med pålagte fyldinger, en udskåret overligger og et rundbuet, torammet overvindue. En granittrappe med ældre støbejernsværn fører ned til en nyere, hvidmalet kælderdør med fyldinger. Kældervinduerne er nyere, etrammede, firedelte vinduer, mens de øvrige vinduer er nyere, traditionelt udførte vinduer. I stueetagen og på første sal er der korspostvinduer, herover er de torammede og tredelte. Samtlige vinduer er malet hvide. Gårdsiden er pudset og kalket jernvitriolgul inklusiv den profilerede hovedgesims. Portåbningen har en profileret overligger, og herover er et hvidkalket felt, hvori der sidder et ældre, rødmalet, torammet vindue med små ruder. De øvrige vinduer er nyere, traditionelt udførte, hvidmalede, trefags korspostvinduer med større eller små ruder. En kældertrappe med støbte trin og støbt gelænder fører ned til en nyere, hvidmalet kælderdør med fyldinger. Portrummet er brolagt, væggene er pudsede og nederst beklædt med et halvpanel bestående af lodretstående brædder med perlestafprofil, og loftet er pladebeklædt. I nordvæggen er to nyere, traditionelt udførte hoveddøre. Dørene er hvidmalede, tofløjede fyldingsdøre med tilhørende gerichter. Foran døren nærmest gaden er et trætrin, mens der foran den anden dør ligger et granittrin. Forhuset indeholder otte lejligheder. Der er en lejlighed i stueetagen, og herover er der to lejligheder på hver etage samt én lejlighed i tagetagen. Fra portrummet er der dels adgang til lejligheden i stueetagen, dels til en forstue beliggende mod gården, hvorfra en ældre, svungen kvartsvingstrappe med indstemte trin, drejet mægler, drejede balustre og svungen håndliste fører op til trapperummet, som fra første sal er beliggende mod gaden. Hovedtrappen er en ældre toløbstrappe med indstemte trin, smal durchsicht, dekorerede forvanger, simple, retkantede balustre og hovedstykker, der følger den profilerede håndliste. Lejlighederne er disponeret med en stue mod gaden, et værelse og et køkken med tilhørende ildsted mod gården samt et lille indliggende badeværelse placeret mellem værelset og stuen. Lejligheden i stueetagen har en lille forstue, hvori der er en kort ligeløbstrappe, et indliggende badeværelse, to stuer en suite mod gaden samt et værelse og et køkken med ildsted mod gården. Fra køkkenet er der adgang til forstuen mod gården, hvorfra en dør fører ind til det lavloftede rum over porten. Lejligheden i tagetagen består af et stort, gennemgående rum på hver side af trapperummet, og ud mod gården er placeret et køkken og et badeværelse ind mod hinanden. Foran badeværelset er der via en stejl trappestige adgang til en hems over lejlighedens sydlige del. Lejlighederne har gennemgående en nyere, men traditionel materialeholdning med bræddegulve, pudsede vægge og lofter, og i tagetagen er der synlige og fritliggende, ældre loftbjælker. I badeværelserne er der klinker på gulv og vægge, og i trapperummet er gulv, reposer og trin belagt med linoleum. I lejlighederne er der bevaret flere ældre bygningsdetaljer, herunder fyldingsdøre, gerichter og paneler, men det kan være svært at afgøre deres alder, idet flere bygningsdetaljer er lavet som kopi efter ældre forlæg. Baghuset er syv fag bredt, fire etager højt og grundmuret med et rødt, teglhængt heltag. I rygningen er to kraftige, skurede skorstenspiber med sokkel. I tagfladerne er i alt fire nyere kviste, udformet som taskekviste. Bygningen har en lav sortmalet sokkel, facaderne er pudset og malet i jernvitriolgul inklusiv de profilerede hovedgesimser. Hoveddøren er en nyere, traditionelt udført fyldingsdør med opdelt overvindue. Vinduerne er nyere og traditionelt udførte. Nederst er de udformet som korspostvinduer med opdelte nedre rammer, herover er de torammede, enten med tre eller to ruder i hver ramme. Vinduerne og hoveddøren er alle hvide. Baghuset indeholder fem lejligheder. Der er én lejlighed i stueetagen og herover ligger lejlighederne på hver side af det centralt beliggende trapperum, hvori der er en nyere spindeltrappe i stål med terrazzotrin. Lejlighederne råder over to etager og er internt forbundet af en nyere ligeløbstrappe, således at den øverste lejlighed råder over den udnyttede tagetage. Hver lejlighed på første sal består af en gennemgående stue med et køkken placeret mod nord, hvor ildstedet er bevaret. Fra stuen fører en nyere kvartsvingstrappe med åbne trin af hårdttræ samt et værn af rundstokke og en profileret håndliste op til et soveværelse, der er indrettet i det gennemgående rum over stuen, og over køkkenet er der indrettet badeværelse med placering af håndvask i ildstedets kogeniche. De to lejligheder på tredje sal er indrettet på samme måde, men mellem de to etagedæk er der ud mod skråvæggen åben forbindelse imellem bjælkerne. Lejlighederne har en traditionel materialeholdning med bræddegulve samt pudsede vægge og lofter, og i badeværelserne er der klinker på gulv og vægge samt gipslofter med indbyggede spots.

Den miljømæssige værdi knytter sig til beliggenheden i Teglgårdsstræde, hvor forhuset indgår som en naturlig del af husrækken og hermed er med til at definere den middelalderlige gadestruktur. Tillige indgår forhuset som en integreret del af det historisk dominerede bybillede, der opstår i kraft af bygningernes stort set ens bygningshøjder, facadekomposition og materialeholdning, som skaber en samhørighed og en tæt struktur, der får kvarteret og den smalle gade til at fremstå som et stemningsfuldt, samlet hele. Hertil kommer den miljømæssige værdi af grundens traditionelle bebyggelsesstruktur med forhus og baghus omkring et brolagt gårdrum, hvortil der er adgang gennem portgennemkørslen i forhuset. Denne struktur er karakteristisk for den tætte, indre by, og Teglgårdsstræde 16 er således både med til at opretholde Københavns ældre gadestruktur, men også et yderst velbevaret, historisk gård- og kulturmiljø.

Den kulturhistoriske værdi for Teglgårdsstræde 16 knytter sig til forhuset som et eksempel på den nedtonede klassicisme, der prægede periodens Københavnske borgerhuse i tiden efter Københavns brand i 1795. Regelsættet for det nye byggeri var blevet udarbejdet af stadsbygmester Peter Meyn og stadskonduktør J.H. Rawert umiddelbart efter bybranden, og det blev stort set fulgt i flere årtier herefter. Klassicismen som ideal vandt indpas i takt med borgerskabets stigende indflydelse, og kom som stilart til at præge de bygninger, der blev opført i anden halvdel af 1700-tallet og første halvdel af 1800-tallet – og dermed store dele af København. Teglgårdsstræde 16 er opført i 1805, og forhuset viser på fornem vis, hvordan klassicismens håndværksmestre, heriblandt Poul Egeroed, om aftenen havde modtaget undervisning af arkitekt C.F. Harsdorff og derfor beherskede en meget sikker proportioneringssans og et behersket udtryk i tidens etagebyggeri. I forhuset kommer dette til udtryk ved den enkle og elegant udformede facade med den regelmæssige vinduestakt, den retkantede kordongesims mellem stueetagen og første sal som deling af murplanet under den mere accentuerede hovedgesims med kraftig profilering under taget. Ligeledes er facadens bånd med blomster, ansigter og svastikamotiv samt korspostvinduerne kendetegnende for periodens bygninger. Der knytter sig ligeledes kulturhistorisk værdi til den imposante, tofløjede revleport med pålagte fyldinger og udskåren overligger samt opsprosset overvindue, og samlet set har facaden et afdæmpet, herskabeligt udtryk. I kontrast hertil står både forhusets og baghusets enkle, gulkalkede gårdsider, hvor den gulkalkede, profilerede gesims er den eneste dekoration. Ligeledes er det karakteristisk, at de smårudede vinduer er forbeholdt forhusets sekundære gårdside. Kontrasten imellem facaden og gårdsiderne er karakteristisk for perioden, idet den afspejler vigtigheden af, at ejendommen fremstod repræsentativ i gadebilledet. Dog er der en ting, der er fælles for facaden og baghusets gårdsider, at vinduernes højde aftager opefter, hvilket også er tidstypisk. Ligeledes er der kulturhistorisk værdi ved de kraftige skorstenspiber på både for- og baghus, idet de afspejler måde, hvorpå man tidligere tilberedte mad samt opvarmede lejlighederne. Det borgerlige, klassicistiske bygningsideal afspejles i det indre i såvel planløsning som interiører. I forhuset ses det i de velbevarede, oprindelige planløsninger med en lejlighed i stueetagen samt to lejligheder på de øvrige hovedetager. Lejlighederne er på traditionel vis disponeret med en eller to repræsentative stuer mod gaden samt et værelse og et køkken med ildsted mod gården. På tidstypisk vis er der ud over lejlighedens indgang til stuen adgang til køkkenet, således at der på hver repos er fire indgangsdøre. De ældre bygningsdele og -detaljer har ligeledes kulturhistorisk værdi, idet de vidner om bygningens alder samt beretter om periodens udsmykningsideal og æstetiske præferencer. Af særlig værdi har den ældre hovedtrappe med samtlige detaljer. Hovedtrappen er atypisk udformet med et buet trappeløb mod gården − at dømme efter udformningen og detaljerne fra slutningen af 1800-tallet – samt en oprindelig toløbstrappe placeret ud mod gaden, idet trappens detaljer indikerer at den er udført omkring år 1800. Ligeledes har lejlighedernes bygningsdele og -detaljer stor værdi, heriblandt brystnings- og lysningspaneler, feltinddelte vægge, en- og tofløjede fyldingsdøre, profilerede gerichter, kannelerede ovnpilastre og stuk. Endvidere kommer skorstenene, forstuens buede ovnniche og de oprindelige ildsteder, som hovedsageligt har bevarede hammerjern, samt at forhusets etagehøjde på traditionel vis mindskes opefter. I baghusets indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til placeringen af de to køkkenildsteder ud mod bagsiden, der indikerer, at baghuset oprindeligt har været indrettet med to små lejligheder på hver etage omkring et centralt beliggende trapperum. Hertil kommer, at etagehøjden på traditionel vis mindskes opefter i bygningen.

Den arkitektoniske værdi knytter sig i det ydre til facadens klassicistiske udtryk, der karakteriseres ved en enkel facadekomposition, en overordnet symmetri og et fladebetonet, taktfast udtryk. Kordongesimsen og det dekorative, vertikale bånd mellem etagerne har dels en dekorativ, dels en kompositorisk funktion, idet de skaber en visuel balance i den ellers meget høje facade. De glatte murflader, enkle horisontale linjer samt den regelmæssige og taktfaste placering af vinduerne bidrager til facadens overordnede rolige og værdige fremtræden, der højnes af den imposante, rundbuede portåbning med en yderst dekorativ port. Den arkitektoniske værdi sig knytter sig endvidere til gårdsidernes prunkløse udtryk, den regelmæssige og tætte vinduessætning samt den enkle farvesætning, der skaber et meget helstøbt gårdmiljø.

Læs videre om

• Den Hirschsprungske Samling, København
• Fiolstræde 11, København
• Slotsforvalterboligen, København

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen