Thisted Kirke, som omkring år 1500 afløste en romansk, kvaderbygget forgænger, er en teglbygget langhuskirke med sideskib i nord samt et vesttårn. Fra den egnstypiske forgænger stammer en del profilerede sokkelsten, krumhugne apsiskvadre samt billedkvadre, der nu bl.a. er indmuret i kirkens østfacade. Arkæologiske undersøgelser af kirkegulvet i 1970’erne påviste den ældre kirkes udstrækning, hvilket nu er markeret i kirkens gulv.

Ved Vestergade ligger Thisted Kirke opført i gotisk stil omkring år 1500, dog med en del genanvendte kvadre fra en tidligere romansk kirke. I dag fremstår kirken hvidkalket med blytækket tag. Skibets ydermure er inddelt i murfelter af støttepiller, og på tårnet ses fire blændingsgavle, der afsluttes med et pyramidespir. En restaurering i 1863 ved H.C.H. Wolff har i høj grad givet kirken dens nuværende udseende.

.

Videre læsning

Læs mere om Kirker i Thisted Kommune

Læs også om

Se alle artikler om Kirker

Eksterne links