Thomas B. Thriges Kraftvarmeværk, Odense
Beskrivelse
Kraftvarmecentralen fremstår som en monumental og kraftfuld, meget solid rødstensbygning med skifertækket sadeltag. Bygningen er opført i et for industriarkitekturen tidstypisk formsprog, hvor periodens fremherskende neoklassicismes stramme symmetri og dekorative detaljer som f.eks. den gennemgående hovedgesims og de lisenlignende murpartier, forenes med den spirende funktionalismes nøgterne, funktionsbestemte arkitektoniske udtryk.
Kraftvarmecentralen er en del af Thomas B. Thriges fabrikskompleks beliggende på 17 tdr. land i nærheden af Odense Havn. Fabrikskomplekset er i dag afviklet og er under omdannelse til skoler, institutioner og andre virksomheder. Kraftvarmecentralen står uændret fra produktionen ophørte med alt tilhørende maskineri. En gruppe ældre medarbejdere holder maskinerne ved lige. Bygningens arkitekt, Niels Jacobsen, var arkitekt på de fleste af Thomas B. Thriges fabriksbygninger, kratvarmecentralen var en af de sidste af hans fabriksbygninger. Niels Jacobsen satte som arkitekt et væsentligt præg på Odense, han tegnede bl.a. Grand Hotel, Telefoncentralen, Teknisk Skole, Handelsbanken, Odense Teater og Bispegården.
Bygningen vender gavlen mod Buchwaldsgade, hvor tre store midtstillede jernvinduer refererer til forestillingen om et elværk. Elproduktionen var i begyndelsen forbeholdt Thriges fabrikker, med da fabrikskomplekset lå i landsognet, som ikke var dækket af den kommunale elforsyning, producerede Thrige også el til private i landsognet. Bygningens langside afspejler de indre funktioner. Små vinduer mod kedelrummet og store jernvinduer mod maskinrummet, hvortil der også fører en større port. Også bygningens forskellige gulvniveauer ses udefra. Porten til maskinrummet ligger i gadeniveau, mens personadgangen til bygningen sker ad en granittrappe. Niveauforskellen skyldes kælderen under de forreste del af bygningen.
Bygningens indre er i grundplanen opdelt i et ovnrum og et maskinrum. Maskinrummets gulvplan er niveaudelt, således at man går fire trin op til hovdfordelingstavlerne, under hvilket niveau der findes kælder. Gulvet er belagt med hasleklinker og væggene er i ca. 1,5 meters højde beklædt med fliser afsluttet af en profileret træliste. Tagkonstruktionen står pudset med åbne jernspær. Midt for en løbekran. Over hovedfordelingstavlerne er indskudt en balkonetage, højspændingsloftet, forsynet med en træudsmykning.
I bygningens indre findes hele maskinparken bevaret. Dog er den ene kedel i Ovnrummet under nedrivning (midlertidigt standset). Ovnrummet var forsynet med to Babcock & Wilcox skrårørskedler fra 1916 0g 1926. Kedlerne forsynede – udover kraft til turbinerne – hele fabriksanlægget med varme via damp. I maskinrummet findes en 4-cylindret B&W dieselmotor fra 1923. For enden af dieselmotoren er monteret to generatorhjul, den mindste til jævnstrøm og den større til vekselstrøm. Det menes at motoren har produceret for sidste gang i 1964, men holdes stadig køreklar af en gruppe frivillige, tidligere arbejdere fa fabrikken. Endvidere to svenske Stal turbiner. Den ene fra værkets opførelse i 1916, den anden overflyttet fra Odense Kommunes Elværk. Turbinerne blev kølet med vand fra søen, der lå på den anden side af Buchwaldsgade. Vandtilførslen under gaden ses endnu i kælderen. Thriges kraftvarmecentral producerede både højspænding, lavspænding, vekselstrøm og jævnstrøm. På maskinrummets gulv ved trappen ses en omformer. Ovenfor trappen ses hovedfordelingstavlen i marmor, der spænder ud i bygningens bredde. Thriges kraftvarmecentral repræsenterer datidens højteknologi og er et af de få steder i Danmark, hvor denne teknologi stadig kan ses. Med en bibeholdelse af B&Ws dieselmotor med de to generatorhjul, Omformeren, hovedfordelingstavlen og løbekranen vil man stadig i bygningen kunne danne sig et indtryk af den tids teknologi.
Bygningen har stået ubenyttet i en årrække, og bærer præg heraf. Der ses utætheder i taget og enkelte sætningsskader. En eventuel fjernelse af dele af maskinparken og kedlerne vil medføre omfattende reparationer. Bygningen trænger således til en kærlig hånd, men er i sin grundsubstans solid.
Videre læsning
Læs videre om
Se alle artikler om
