Thoralds Hus ligger på Gedingvej 2 i Aarhus Kommune. Bygninger og omgivelser er fredet og har en tingslyst bevaringsdeklaration.
Thoralds Hus, Aarhus
Thoralds Hus
Bygningshistorie
Bygningen ligger øst for vejen og umiddelbart nord for Tilst Kirke (ca. 1170). Huset, der er fra engang i midten af 1700-tallet, er opført som husmandssted under Lyngbygård. Huset fik tillagt et stykke jord ved Geding sø ved jordfordelingen i forbindelse med landboreformerne i slutningen af 1700-årene. Et fæstebrev fra 1834 beskriver huset som 9 fag langt med korngulv og tærskelo i de tre nordligste fag, stald i de to sydligste og bolig i de midterste fire fag. I flg. folketællingen i 1840 rummer bygningens boligdel på ca. 62 m2 9 beboere. Det er formentlig på dette tidspunkt, at bygningens boligdel blev udvidet med ca. en meter i bredden mod øst. Muligvis overgik bygningen samtidigt til selveje. I hvert fald benævnes Peter Jensen ved folketællingen i 1860 som husfader og ikke – som i 1840 – som fæstehusmand.
Ved folketællingen i 1870 betegnes Niels Rasmussen som gårdbestyrer, mens han ved folketællingen i 1880 var daglejer i agerbrug og i 1890 arbejdsmand. På et ikke nærmere kendt tidspunkt er laden på tre fag til mod nord blevet nedrevet og stalden på to fag mod syd er inddraget i beboelsen. Fra 1918 til 1953 var huset beboet af Thorald Nielsen. Deraf navnet Thoralds Hus.
I 1980 købte Tilst Menighedsråd huset for at sikre en fremtidig udvidelse af kirkegården. Senere var der planer om at ombygge det til brug for graveren ved Tilst Kirke, men menighedsrådet vurderede at prisen for ombygningen ville blive for høj og søgte i stedet for om tilladelse til nedrivning af bygningen. Selv om bygningen i flere sammenhænge var udpeget som bevaringsværdig, gav Aarhus Kommune tilladelse til en nedrivning. Den blev dog i stedet i 1998 overdraget til Tilst-Kasted-Geding Lokalhistoriske Forening, der etablerede Fonden til bevarelse af Gedingvej 2, Tilst. Det er Fondens hensigt – efter en istandsættelse – først at udleje bygningen til beboelse og senere at inddrage bygningen til udstillinger m.m. som en del af Tilst Egnsmusum under Lokalhistorisk Forening.
Beskrivelse
Bygningen står med sort opstreget bindingsværk med hvide tavl. Den har stråtag med halmmønning, to træklædte spidsgavle og én skorsten. De tofløjede hoveddør mod vejen er ældre døre, mens revledøren i den modsatte side er en ny. Vinduerne er nye med forbillede i ældre opsprossede vinduer. Bindingsværk og træbeklædte gavle er tjæret med asketræstjære, tavler kalkede og døre og vinduer malet med linoliemaling. Bygningens 4 nordlige fag rummer to små stuer og et værelse. De to sydlige fag rummer køkken, bryggers og bad. Indvendige skillevægge er opmuret af ubrændte lersten med teglsten i de nederste to-tre skifter. Husets skævheder skyldes ikke sætningsskader. Det er opført sådan. På den bredeste del har østsiden fodrem et fald på 13 cm mod nord. I opholdsrummene er nye fyrretræsgulve. I køkken, bryggers og bad er de nyere murstensgulve fra før 1998 bibeholdt. De indvendige vægge er kalkede eller malet med limfarve. Dørene er fyldingsdøre og alle lofter er bræddelofter.
Ved den af Fonden gennemførte istandsættelse har udgangspunktet været, at så meget som muligt af det oprindelige skulle bibeholdes. Hvor det alligevel har været nødvendigt at tilføje nyt, er der så vidt muligt anvendt samme materialer og konstruktioner, som da huset blev bygget. De materialer der ikke er genbrugt er bevaret enten i sin helhed eller i form af prøver. Samtidig med istandsættelsen er udarbejdet en bygningsarkæologisk undersøgelse. I bygningens sydlige og ældste del er bevaret tre bindbjælker. De har været kæmmet over tagremmen. Senere er oplagt stykker af genbrugstømmer, for at få loftet op i samme højde som den udvidede del af huset. Ved Fondens istandsættelse af bygningen er en del af denne rem fjernet for at gøre plads til en dør i bygningens østside. I øvrigt er væsentlige dele af det nederste bindingsværk mod vest fornyet. Tavlene var plastmalede. De er nu ommuret med mørtel af hydraulisk kalk og kalkede. Tavlene har tidligere været rødkalkede og fugerne trukket op med hvidt, jf. foto næste side. En tradition der kendes fra flere lignende bygninger på egnen. Den tidligere træbeklædning på nordgavlen fremdraget og istandsat med meget begrænsede udskiftninger. Hele sydgavlen har måttet udskiftes. Den tofløjede hoveddør er istandsat og malet med grøn umbra linoliemaling svarende til dørens ældste farvelag. Bygningen havde, da Fonden overtog den i 1998, helrudede vinduer. De er nu erstattet med vinduer, der i type, der svarer til gængse vinduer på bygningens opførelsestidspunkt.
Loftsbrædderne over den tidligere stald har måttet udskiftes, mens det har været muligt at bevare og istandsætte de øvrige plankelofter. Ildstedet med en kerne af soltørrede ubrændte lersten på en sokkel af utildannede natursten er bevaret, med de igennem tiden gennemførte ændringer op til loftshøjde. I ildstedsbænkens højre side er opmuret en nyere skorsten af teglsten. Ildstedet er i dag afdækket med paneler og køkkenskabe, så sporene ikke slettes, og igen kan fremdrages ved en evt. senere museal anvendelse af bygningen.
To af de indvendige døre er ældre afsyrede fyldingsdøre, som nu er sat i stand. Dørene har videre dannet forbillede for de andre indvendige døre. Der er, hvor det har været muligt, gennemført farveprøver. F.eks. kan det oplyses, at de indvendige vægge først har været kalkede, senere malet med rustrød limfarve og sidst beklædt med tapet, at ydervæggene i den store stue har været beklædt med tynde, profilerede og malede brædder, og at midterskillerummet i den lille nord-østvendte stues væg mod den store stue først været malet med krom-oxydgrøn kasseinmaling, derefter med ultramarin kassseinmalin. De to bevarede indvendige fyldingsdøre var afsyrede, men på dørkarmen mellem forgang og stue er registreret tre farvelag: ældst en kromoxyd grøn, derefter en mørk blå og sidst en lys blågrøn. På den gamle hoveddør er samtlige farvelag bevaret. Det ældste lag er grøn umbra.
Videre læsning
Læs videre om
Se alle artikler om
