Faktaboks

Thorolf Pedersen
Født
1. maj 1858, København
Død
8. april 1942, Frederiksberg
Titel
Maler
Nationalitet
Dansk
Virkested
Danmark

Biografi

Thorolf Pedersen huskes i dag nok mest som teatermaleren, der på Det Kongelige Teater med sine meget realistiske dekorationer brød med den romantiske tradition. Teatermaleriet kom først sent ind i hans liv efter en række studieophold i Tyskland. P. begyndte som genremaler, men slog allerede i 1885 ind på marinemaleriet og fulgte dermed i faderens fodspor. I omkring 20 år udstillede han malerier med motiver fra de farvande, han gennemsejlede i sin båd.

Blandt de mest kendte billeder er Skibe i Kattegat passerer Vageren, og Brede sejl over Nordsjø går, et citat fra Bjørnstjerne Bjørnsons digt Olav Trygvason. Af væsentlige forestillinger, han skabte dekorationer til, kan nævnes hans mange Holberg-opsætninger, Mester Gert Westphaler, Barselstuen og Erasmus Montanus, hans Shakespearefortolkninger, Kong Richard den tredie, Kong Lear, Hamlet og Othello. Men også nordiske toner fandtes på hans palet, f.eks. operaen Kaddara og skuespillet Peer Gynt.

Genealogi

Pedersen, Thorolf Frederik Paludan-Müller, 1858-1942, maler. *1.5.1858 i Kbh., ?8.4.1942 på Fr.berg, urne i Kbh. (Vestre). Forældre: Maleren, tegneren Thomas Vilhelm P. og Adolphine Marie Pedersen. ~1° 17.7.1887 i Skamstrup med Karen Margrethe Janssen, *8.9.1859 i Sørbymagle, ?21.10.1930 i Gent., datter af sognepræst Carl Emil J. og Louise Sophia Frederikke Luplau. Ægteskabet opl. ~2° 29.6.1916 i Kbh. med Margrethe Luplau Møller, *26.11.1870 i Sorø, ?4.5.1917 i Kbh., datter af adjunkt Hans Georg M. og Julia Augusta Luplau.

Uddannelse

Dimit. fra Chr.V. Nielsens Tegnesk. 1875; Kunstakad. Kbh. 1875, modelsk. 1881-83.

Videre læsning

Læs videre om

Se alle artikler om billedkunst

Se alle kunstnerbiografier

Eksterne links