Thorsager Kirke udmærker sig ved at være en af landets få rundkirker. Kirken bestod oprindelig af en apsis, et kvadratisk kor og et cirkulært skib i to etager, hvis øvre del, båret af fire runde piller, formentlig har fungeret som en form for herskabspulpitur. Senere i middelalderen blev et våbenhus opført ud for syddøren samt i vest et tårn. Trods de yngre tilføjelser og store istandsættelsesarbejder i 1800-tallets sidste del, hvor bl.a. vesttårnets overdel blev revet ned, fremstår kirken velbevaret.

Videre læsning

Læs mere om Kirker i Syddjurs Kommune

Se alle artikler om Kirker

Eksterne links