Knebel Kirke
Knebel Kirke. Af . Begrænset anvendelse

Kirker i Syddjurs Kommune

Alterbordet i Mygind Kirke består bl.a. af kvadersten fra den tidligere kirke i Halling. Alterbilledet fra 1920 er et maleri af Johan Thomas Skovgaard, der forestiller Jesus, som besøger Martha og Maria. Skovgaard lavede adskillige kirkeudsmykninger i begyndelsen af 1900-tallet og var inspireret af formsproget i middelalderens kunst.
.
Licens: Begrænset anvendelse

Kort over kirker i Syddjurs Kommune

.
Licens: Begrænset anvendelse
Mørke Kirke med syddørsportalen til skibet. Syddøren er prydet med en sløjfeportal, der er udbredt på Randersegnen, og som i sin ornamentik har rødder i vikingetidens dyrestil. Desuden er døren forsynet med en romansk billedkvader med en menneskeædende løve. Det er et motiv, der kan ses som en allegori over, hvor prisgivet mennesket er over for djævlen.
.
Licens: Begrænset anvendelse

Kalkmaleri i Marie Magdalene Kirke fra ca. 1450. En let påklædt, utugtig kvinde straffes af to djævle og hakkes i øjnene af en fugl. Motivet menes at referere til straffen for at se nøgenhed, hvilket var at betragte som nydelsessyge (luxuria), der ledte sjælen væk fra Vor Herre.

.
Licens: Begrænset anvendelse
Den meget lange Dråby Kirke, der i senmiddelalderen afløste en mindre senromansk forgænger, er overdækket med hele syv gotiske ribbehvælv.
.
Licens: Begrænset anvendelse

Tirstrup Kirkes indre med det overhvælvede gotiske langhus må have været et spektakulært syn for sognebørnene i senmiddelalderen. Rettede de blikket mod øst, blev de mødt af korbuekrucifikset, der oprindelig hang i langhusets midterakse, samt den lybske billedskærer Claus Bergs prægtige forgyldte altertavle, der har Treenigheden som sit hovedmotiv.

.
Licens: Begrænset anvendelse
Detalje fra prædikestolen I Bregnet Kirke. De fem arkader er forsynet med vandringsmænd udført af Arne Haugen Sørensen, der også udførte den øvrige udsmykning i forbindelse med en restaurering i 2006.
.
Licens: Begrænset anvendelse

Syddjurs Kommunes 37 kirker fordeler sig med 30 fra middelalderen, hvoraf størstedelen, som i hovedparten af Jylland, stammer fra tiden ca. 1150‑1250, dvs. den romanske periode. Herudover er hele syv kirker ombygget betydeligt eller helt nyopført i senmiddelalderen.

Kirkernes tidligste inventarstykker er egnens romanske døbefonte, hvoraf flere er ganske rigt udsmykkede. Senmiddelalderens interiør og inventar er repræsenteret gennem kalkmalerier, en række delvis bevarede skabsaltertavler og nogle korbuekrucifikser, men pragtstykket er den sengotiske altertavle i Tirstrup, der må være udgået fra Claus Bergs værksted i Odense. Fra det sene 1500-tal og 1600-tallet optræder en række altertavler, prædikestole og epitafier, men som på resten af Djursland udmærker kirkerne sig ved at rumme talrige inventarstykker fra 1700-tallet, der afspejler den nære kontakt til beboerne på egnens herregårde. Navnlig en række imponerende altertavler i senbarok og rokoko træder frem af mængden. Blandt den nyere kirkekunst kan der eksempelvis peges på Johan Thomas Skovgaards altertavle til Mygind Kirke.

Kirker med romansk oprindelse

De romanske kirkebyggerier i Syddjurs Kommune er forskelligartede. Hovedparten tilhører den rige, jyske granitarkitektur, der kendetegner 1100-tallet, hvilket man bl.a. kan iagttage i Mørke Kirke. Her ses også en af de såkaldte sløjfeportaler, der er et særtræk på egnen, samt billedkvadre på kirkens sydside, der gengiver løver, som overfalder mennesker. En lidt mindre gruppe er opført i hele og kløvede marksten med stedvis brug af kvadre.

Kirkerne i Rosmus og Nødager slutter sig til gruppen af kridtstenskirker, der har størst koncentration omkring Grenaa. Nødager Kirke fik allerede kort efter opførelsen tilføjet et tårn i vest, rejst i granitkvadre, hvor der over vestportalen blev indsat et billedudsmykket tympanonfelt med usikker tolkning (kors flankeret af væbnede mænd til hest og til fods).

Til egnens senromanske arkitektur må også regnes teglstenskirkerne i Feldballe, Skarresø og Thorsager. Sidstnævnte udmærker sig ved at være en af landets få rundkirker.

Kirker i den gotiske periode

Gotikken er rigt repræsenteret i kommunen og viser sig i form af mange tilbygninger til de eksisterende kirker, men udmærker sig også gennem en række nybyggerier, hvor eksisterende bygninger er blevet revet ned og mere eller mindre genopført fra grunden. Et af de tidlige eksempler er den både forhøjede og forlængede Dråby Kirke, hvis udgangspunkt formentlig må søges i 1300-tallet. Byggeriet er i løbet af det efterfølgende århundrede blevet forhøjet og overhvælvet samt udstyret med høje, falsede, spidsbuede vinduer. I vest afsluttes kirken nu af et af de såkaldte styltetårne, der især findes på Djursland.

Et eksempel på 1400-tallets arkitektur kan findes i Bregnet Kirke, der formentlig i midten af århundredet er opført som overhvælvet langhus, hvis østende afsluttes i en polygon. Gotikkens billedkunst kan ses i Marie Magdalene Kirke, hvor flere generationer af kalkmalerier fra bygningens opførelsestidspunkt i 1400-tallets anden fjerdedel og frem til 1500-tallets første fjerdedel er repræsenteret. Navnlig de livfulde djævlerier i skibets hvælvkapper er udtryksfulde. I Tirstrup Kirke møder man en skabsaltertavle med den korsfæstede i storfeltet, der er udgået fra Claus Bergs værksted, og som må regnes blandt de fornemste træskærerarbejder herhjemme fra tiårene før Reformationen.

Kirker i den efterreformatoriske periode

Renæssancen har også berørt kirkerne i Syddjurs Kommune. Dette ses tydeligt i Hornslet Kirke, der gennemgik flere byggearbejder i 1500-tallets anden halvdel, takket være en nær tilknytning til herskabet på herregården Rosenholm. Kirken stod således næsten helt fornyet i 1590, hvor tårnet i vest blev opført som sidste led i de mange byggearbejder, der også rummer et elegant gravkapel for slægten Rosenkrantz på sydsiden.

Hornslet Kirke er imidlertid ikke den eneste kirke i kommunen, der har nydt herregårdenes gunst. I 1700-tallet blev båndet mellem herregårdene og kirkerne endnu stærkere. Det gælder bl.a. i Hvilsager Kirke, der i høj grad er formet af ombygninger i 1772 på foranledning af familien Behr. I Koed Kirke blev en prægtig, senbarok altertavle og døbefont med himmel skænket til kirken i 1705 af Anne Svendsdatter til herregården Vedø. En af kommunens fineste efterreformatoriske tavler findes i Marie Magdalene Kirke, hvor en tavle i rokokostil er givet til kirken i 1757 af Anne Margrethe Galten til Ryomgård.

Den yngre kirkearkitektur er repræsenteret i Halling Kirke, opført i 1880, i fersk nyromansk stil med pyntelig brug af bæltemuret kridtsten i facaden og en høj kvaderstenssokkel i granit. I Kolind Kirke, opført i 1918, er det også et nyromansk formsprog, som anvendes, men her har arkitekt Marcus Fritz indarbejdet egentlige romanske bygningselementer i kirken fra den middelalderlige forgænger på stedet. Det mest slående eksempel på ny kirkekunst findes i Bregnet Kirke, hvor Arne Haugen Sørensen i 2006 har udført kirkens altertavle med den sidste nadver som motiv. Samme kunstner har også fornyet prædikestolens udsmykning med nye billeder i en slående farveholdning.

Ødekirker

Der kendes med nogenlunde sikkerhed til syv ødekirker i Syddjurs Kommune. Heraf er fire nedlagt efter Reformationen.

Kapellerne viet til Sankt Karl, Sankt Karen og Sankt Nikolaj lå alle i Hornslet Sogn i tilknytning til helligkilder. Tomten af Sankt Nikolaj er fredet

Stabrand Kirke i Nødager Sogn var stadig i 1800-tallet en synlig ruin, og der er opsat en mindesten. Ved nedbrydningen af Kalø Slot blev kapellet i nordfløjen nedlagt. Krogsbæk Gammel Kirke blev nedbrudt i 1901, kun våbenhuset var indtil 1960’erne fortsat i brug som kapel. Kirkegårdens diger og en senmiddelalderlig portal er bevaret.

Rolsø Kirke var i 1907 i meget dårlig stand og blev nedbrudt og erstattet af Vrinners Kirke opført i nyromansk stil. Dog er Rolsø Gammel Kirkes våbenhus bevaret som kapel, ligesom kirkegården er bevaret.

Videre læsning

Læs mere om kultur i Syddjurs Kommune

Læs videre om

Læs også om

Se alle artikler om Kirkegårde

Se alle artikler om Kirker

Eksterne links