I 1984 blev der ved Hattingvej vest for Horsens fundet en hidtil ukendt stenkirke med kirkegård fra tidlig middelalder. Ved de arkæologiske undersøgelser blev samtlige 574 grave på kirkegården udgravet, og der fremkom mange nye informationer om datidens gravskik i tiden 1150‑1350. Det kunne bl.a. ses, at alle grave var orienteret øst-vest. Hvad der dog især påkaldte sig opmærksomhed, var i hvor udstrakt grad, der var et fast mønster i armstillingerne. I 1100-tallet og første halvdel af 1200-tallet blev de afdøde begravet med armene ned langs siden. I anden halvdel af 1200-tallet ændredes armstillingerne, så de gravlagte nu blev begravet med hænderne foldet over skødet. Forklaringen herpå skal søges i datidens forventninger til efterlivet. I begyndelsen af middelalderen var det opfattelsen, at de afdøde hvilede, mens de ventede på Jesu genkomst på dommedag. I takt med Skærsildstankens stigende udbredelse i høj- og senmiddelalderen ændredes den kristne tankegang og dermed også gravskikken. Tiden mellem døden og dommedag blev ikke længere opfattet som en hvileperiode, men en prøvelse, hvor de afdøde udsattes for en renselsesild for at kunne komme ind i himlen. Derfor blev de afdøde efter midten af 1200-tallet gravlagt med hænderne foldet i bøn for deres sjæls frelse.
Gravgaver hørte ikke til kristne begravelsesritualer, men der er dog i Tirup fundet enkelte ting i gravene, fx havde en af de døde en nøgle med i graven – måske nøglen til himlens port?
At begravelserne hørte op ca. 1350, skyldes, at både landsbyen Tirup og kirken blev nedlagt som følge af dalende befolkningstal, formentlig pga. den sorte døds hærgen.
