Toldboden ligger på Strandgade 3 i Kerteminde Kommune. Bygningen er fredet.

Bygningshistorie

Kerteminde fungerede i renæssancen som Odenses havneby, og de odenseanske købmænd søgte at placere deres handelshuse så nær på havnen som muligt. Det fik også Niels Bager til at etablere sig på grunden i slutningen af 1580'erne, da han opførte et treetagers, grundmuret handelshus med svungne gavle. Under svenskekrigen i 1657-1660 var Kerteminde besat af svenskerne, der havde indrettet hovedkvarter i Toldboden. Da den dansk-hollandske flåde i slutningen af krigen ville erobre byen tilbage, blev Kerteminde udsat for et voldsomt bombardement. Som følge af dels sin beliggenhed og dels svenskernes tilstedeværelse i bygningen blev Toldboden i særlig grad et mål for de dansk-hollandske kanoner. Herefter stod bygningen næsten som en ruin indtil 1735, hvor den blev genopført af den daværende provst Tveede, der gav bygningen sin nuværende udformning, en etage lavere end den oprindelige og med helvalmet tag. Frem til år 1800 var bygningen den eneste i Kerteminde, bortset fra kirken, som var opført i grundmur. Bygningen fungerede som toldbod fra 1848 til 1970. Før dette havde toldforretningerne været udført fra toldforvalterens private bolig eller fra konsumtionsboden ved Langebro. Den nye funktion betød, at der blev indrettet pakrum i stueetagen, mens førstesalen blev indrettet til kontor og beboelse. Bygningen blev på daværende tidspunkt kaldt det hollandske pakhus. Efter at toldvæsenet flyttede fra byen, blev ejendommen overtaget af Kerteminde Kommune.

I 1995 foretog museet en arkæologisk udgravning i Toldbodens have, hvor man fandt en trappe til en velbevaret stensat kælder. Kælderen har hørt til en ukendt bygning, som formentlig indgik i et tidligere bygningskompleks, som Toldboden er den sidste del af.

Beskrivelse

Toldboden ligger midt i den ældste del af Kerteminde tæt på havnekajen. Bygningen er grundmuret og opført i to etager med et stejlt helvalmet tag med en skorstenspibe i rygningen. Alle mure er pudsede og gulkalkede over en høj, sorttjæret sokkel og afsluttes af en hvidtet, muret gesims. Midt på facaden er tillige en hvidkalket kordongesims mellem etagerne. Øverst på facaden og gårdsiden er murankre, hvis forskudsjern på facaden er udført med årstallet 1735. Taget er hængt med røde vingetegl, og i tagfladerne er få ældre støbejernsvinduer. Hovedindgangen er placeret i facadens midterste fag og består af en ældre, mørkegrøn, tofløjet fyldingsdør med bred indfatning og fordakning. Foran døren er en kort granittrappe. Over døren ses et ovalt, rødt skilt med et skib og navnetræk "TOLDBODEN". –

I gårdsiden findes en ældre, mørkegrøn revledør med ovalt glug, klinkefald og båndhængsler. Toldbygningens vinduer er hovedsageligt ældre og hvidmalede og består mestendels af torammede vinduer. Over hoveddøren ses et enkelt trefagsvindue. I det indre er den oprindelige grundplan i store træk bevaret. I forhuset findes en centralt placeret ligeløbstrappe til første sal samt en mod gården liggende kældertrappe. Stueetagen er opdelt i tre tværgående rum, en forstue med trappen midt for og et stort lagerrum med synlig tømmerkonstruktion på hver side. På første sal er en langsgående skillevæg, et stort rum mod gaden og to rum mod gården. Tagetagen er uudnyttet, og adgangen hertil sker gennem en lem i bræddeloftet på første sal. Materialeholdningen er overvejende traditionel med bræddegulve, pudsede vægge og lofter samt bræddelofter mellem synligt bjælkelag på øverste etage. Der er tillige mange ældre bygningsdele og -detaljer, herunder fyldingsdøre med gerichter, hængsler og greb, lysnings- og brystningspaneler ved vinduerne på første sal og tremmer for vinduerne i stueetagen. Der er tillige ældre balustre og mægler ved trappen. I kælderen findes en velbevaret, ældre tømmerkonstruktion, gulvet er støbt og de murede vægge er overkalkede. Toldboden bliver i dag brugt som udstillingsbygning for Østfyns Museer og Kerteminde Kunstforening.

Miljømæssig værdi

Toldkammerbygningens miljømæssige værdi knytter sig til den markante og solitære placering tæt på havnen, hvor bygningen indgår som en væsentlig del af den ældste del af Kerteminde. Placeringen tæt på byens torv, kirken og rådhuset afspejler tillige, at bygningen siden renæssancen har ligget midt i det lokale magtcentrum.

Kulturhistorisk værdi

Den kulturhistoriske værdi knytter sig overordnet til bygningen som en af de ældste grundmurede bygninger i Kerteminde. Selvom bygningen ikke oprindeligt er opført som Toldbod, er den en værdig repræsentant for Danmarks tidligere toldkammerbygninger. Bygningen vidner herved om statsmagtens tidligere tilstedeværelse og opsyn med varetrafikken samt opkrævning af told og afgifter på de varer, som skibene medbragte. Hertil kommer den kulturhistoriske værdi af bygningens ombygninger gennem tiden, som ses af forskellige bygningsdele og detaljer. Eksempelvis årstallet ved facadens murankre, 1735, der angiver genopbygningsåret, efter at bygningen havde henligget som ruin i 75 år. Den kraftige tømmerkonstruktion i kælderen antages derimod at være bevaret fra den oprindelige bygning.

I det indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til den tidligere funktion som toldbygning, der kan aflæses i den delvist bevarede grundplan og interiøret. Stueetagens gennemgående rum med synlig konstruktion, tremmer for vinduerne og en relativ enkel materialeholdning påviser, at der her var varelager. I kontrast til dette fornemmer man førstesalens indretning til kontorer for tolderne grundet de mindre rum samt de mere detaljerige fyldingsdøre og paneler. Bjælkelaget i loftet og bræddegulvet indikerer tillige hvor de tidligere skillevægge har stået.

Arkitektonisk værdi

Toldbygningens arkitektoniske værdi relaterer sig til den klart definerede og sluttede bygningskrop, der domineres af de enkle murflader og det stejle ubrudte tag og den bevarede skorstenspibe. Bygningen har en overvejende symmetrisk komposition, der især underbygges af hovedindgangens placering midtfor og af vinduestakten. Hertil kommer den enkle farveholdning, som adskiller de forskellige bygningsdele fra hinanden. Selvom bygningen er yngre, og ikke oprindeligt blev opført som toldbod, så har den mange arkitektonisk træk, der ligner de mange toldboder, som blev bygget i 1800-tallet. Kendetegnet er et senklassicistisk præg med pudsede og kalkede facader samt valmet tag.Den arkitektoniske værdi i det indre knytter sig primært til forhusets symmetriske grundplan og til de bevarede fyldingsdøre, gerichter og paneler, der er udført ud fra de samme stilmæssige præferencer.

Videre læsning

Læs videre om

Se alle artikler om

Eksterne links