Torvegade 30, København

Bydelen Christianshavn er opkaldt efter Kong Christian IV, som på det lavvandede og sumpede område på Amagersiden af havneindløbet i 1617 påbegyndte anlæggelsen af en ny by. Den blev anlagt af den nederlandske ingeniør og arkitekt Johan Semp i årene efter 1618 og forbundet med København med Knippelsbro. Torv, kanal og gader blev anlagt efter en symmetrisk og retvinklet byplan, og de blev omgivet af grave og volde med bastioner. Christianshavn havde i perioden 1639-74 egne privilegier og eget bystyre, men i 1674 blev området indlemmet i København som Christianshavns Kvarter. I 1700-tallet blev bydelen udvidet med handelspladser og industrier, som blomstrede i den florissante handelsperiode. På trods af dette forblev bydelen et af hovedstadens fattigste kvarterer med meget slumbebyggelse. En tendens, der først for alvor begyndte at vende i 1970erne med de første bevaringsplaner for bydelen, som sikrede Christianhavns mange værdifulde bygninger. Gennem 1990'erne fortsatte omdannelsen fra industriområde og arbejderkvarter til attraktivt boligkvarter. Torvegade hører til det ældste Christianshavn. På strækningen fra havnen og til torvet hed Torvegade i starten Lille Torvegade til forskel fra Store Torvegade, der førte fra Torvet til Amagerport. Torvegade 30 stammer i sin nuværende skikkelse fra 1769. I København, før og nu – og aldrig er bygningen Torvegade 30 omtalt som tobaksspinder Engelbrekt Larsens gård. Gadefacaden har oprindeligt været opført i bindingsværk, som blev ombygget til grundmur mellem 1750 og 1789, hvor bygningen også blev forhøjet til de nuværende tre etager. Gårdfacaden blev omsat til grundmur og forhøjet i midten af 1800-tallet. Der har allerede fra 1789 været indrettet butik i dele af stueetagen, og i 1882 var der butik i hele stueetagen. Baghuset er opført før 1729 og har ligeledes været opført i bindingsværk og været lavere end i dag. Gårdfacaden blev gradvist omsat i grundmur før 1838. Baghuset har bl.a. været indrettet til tobaksspinderi.

Torvegade 30 udgør en del af den sammenhængende husrække på den vestlige side af Torvegade, men er mindre og lavere end nabohusene, og antyder dermed en bygning, der er ældre og mindre ændret end de øvrige på dette stykke af gaden. Ejendommen består af et forhus på fem fag og et baghus på fire fag med en lille gård imellem, afgrænset af nabobygninger og mure. Foran det nordligste fag i baghusets stuetage er opført et nyere toilet- og baderum med adgang fra gårdrummet. Forhuset har i stueetagen haft en butik, mens der i de øvrige etager er bolig. Baghuset står tomt. Forhuset er grundmuret, og facaden er pudset og rødmalet over en sokkel af sandsten med skorering. Murværket i stueetagen har dog synlige skiftegange markeret i pudsen i især lejefugerne. Der er en lav kælder, som er synlig via en nedgang med granittrin fra gården, og herover er tre etager samt udnyttet tagetage. Forhuset har rødt, teglhængt tag med muret rygning; mod gaden med mansard, profileret mansardgesims og tre symmetrisk placerede fladbuede kviste, mod gården med to tagvinduer og en høj skorsten i tagfladen. Gadefacaden er overordnet symmetrisk opbygget med en svagt fremspringende midtrisalit over tre fag og en midtstillet butiksdør markeret af et konsolbåret sandstensskur med skorering. Over de tre midterste fag i stueetagen samt over det midterste fag på første sal er indmuret blændingsfelter med rocailler, slyngede bånd, ranker og planteornamentik, på første sal med inskriptionerne E.L.S. og M.P.D. samt årstallet 1769 indvævet i ornamenterne. Facaden afsluttes af en enkel, profileret hovedgesims. I stueetagen findes i det sydligste fag en brunmalet fyldingsdør, der fører ind til en gennemgående forstue og trapperum. I midterfaget er en butiksdør med fyldinger i nederste del og glas i den øverste samt tre høje, etrammede butiksvinduer. Facadekompositionen afspejler de enkelte etagers betydning med første sal som den fornemste etage med høje korspostvinduer med todelte underrammer og anden sal som mindre betydende med lavere, torammede, torudede vinduer. Alle vinduer er ældre, traditionelle vinduer med kitfals og hjørnebåndsbeslag hængslet på stabler. Gårdfacaden er i tre etager og har fire fag af forskellig bredde. Facaden er pudset og malet gul over en pudset og sortmalet sokkel og med en enkel, profileret hovedgesims. I det sydligste fag fører en fyldingsdør med lavt overvindue ind til forstuen/trapperummet. Gårdfacaden er karakteriseret af vinduer i forskellige formater og typer, alle to- eller trerammende med enten to, tre eller seks ruder. Vinduesåbningernes størrelser forholder sig til etageinddelingen med de højeste vinduer i stueetagen og på første sal. Forhuset har i stuen en gennemgående forstuegang, der giver adgang til gården samt til trappen, som ligger bagest i huset ind mod gården. Trappen er en smal toløbstrappe med mellemrepos, puset underløb beklædt med væv, indstemte trin, enkle, drejede balustre og en udkehlet håndliste af træ. Under nederste løb er et ældre med brædder afdelt rum med revledør. Fra forstuegangen, der har bræddevægge, er der via trappen adgang til de enkelte etager. Den oprindelige planløsning er stort set intakt, og de tre etager er disponeret på samme måde; mod gården er trapperum, tidligere køkken med bevaret køkkenildsted samt et værelse, mod gaden er to stuer på hhv. tre og to fag, i butikken dog ét stort rum. Adgang til tagetagen sker fra trapperummet via en selvstændig, smal og stejl kvartsvingstrappe. Tagetagen fremstår som et stort rum, der er åbent til kip med delvist synlige konstruktioner, efterisoleret og beklædt med gipsplader. Gavle fremstår med synligt bindingsværk. I de fleste af rummene bortset fra tagetagen findes detaljer som brystningspaneler, fyldingsdøre af forskellig type og udseende, nogle med én fylding, nogle med indstukne hængsler og nogle afsyrede, samt revledøre og profilerede dørindfatninger. I stueetagens rum mod gården er bevaret en indramning af en tidligere kakkelovnsplads med to kannelerede lister med diamantformet kapitæl samt indbyggede skabe. Vinduerne mod gaden har på første og anden sal 1700-tals rundposte, mens de mod gården primært har plane poster med kvartstaf. Gulvene er hovedsageligt bræddegulve; i mange rum findes tæpper, så belægningen ikke kan ses. I enkelte rum er lofterne nyere, nedsænkede pladelofter, mens de fleste lofter fremstår med synlige bjælker og pudsede loftsflader derimellem. Bjælkerne i flere rum er indklædte, bl.a. i stueetagens værelse mod gården, hvor der mellem bjælkerne er loftspaneler med listedækning, og i butikken, hvor loftspanelerne har en frise. Køkkener er nyere og er indrettet i de oprindelige køkkenrum med brug af de bevarede køkkenildsteder med træoverligger, der findes på alle tre etager; i stuen dog tilmuret. Der er flere steder i bygningen store forskelle på gulvniveauerne, og flere vinduer og døre er meget skæve som følge af, at bygningen i tidens løb har sat sig. Baghuset på fire fag er i to etager samt udnyttet tagetage. Over de to midterste fag er en tofags hejsekvist med heltag og hejsebom. Vinduerne er etrammede og småsprossede. Facaden er grundmuret, mens gavlene er af bindingsværk. Nordgavlen er skråt afskåret, så bagmuren er kortere end facaden. Baghuset er bygget op til skel og har halvtag med røde vingetegl. Via en fyldingsdør i det sydligste fag er der adgang til baghuset med en smal og stejl ligeløbstrappe placeret umiddelbart inden for døren op ad sydgavlen i hver etages ene, åbne rum. Trappen er i stueetagen nyere uden baluster, mens den på de øvrige etager har udskårne balustre og udkehlet håndliste. Tagetagen er udnyttet til kip også i hejsekvisten, der har synlig tømmerkonstruktion og beklædning af nyere brædder. Der er i de øvrige etager synligt bindingsværk i gavlmurene og synlige bjælker; på første sal er en bjælke repareret med et stykke af en bjælke med inskription, men det er tvivlsomt, om den stammer fra huset. På første sal er der nyere brystningspaneler af lodretstillede brædder. Vinduerne er etrammede og småsprossede. Gulvene er bræddegulve. De gamle ildsteder er bevaret. Baghuset fremstår som en funktionsbygning og har ud over vinduer og trappe ingen ældre detaljering. Gårdrummet er meget lille og indskrænkes yderligere af den nyere tilbygning til baghuset, hvor der er etableret toilet og brusebad med adgang fra gården. Gården afgrænses mod naboerne dels af nabobygningernes gavle, dels af mure, der mod syd er af bindingsværk.

Den miljømæssige værdi knytter sig til ejendommens beliggenhed i Torvegade, hvor den indgår i den sammenhængende husrække på gadens vestside, der omfatter nogle af gadens ældste bygninger. Hertil kommer den miljømæssige værdi af den traditionelle bebyggelsesstruktur for de ældste, mindre ejendomme på forholdsvis smalle matrikler og med forhus og baghus omkring et lille gårdrum.

Den kulturhistoriske værdi for Torvegade 30 knytter sig til bebyggelsesstrukturen med forhus og baghus omkring et lille gårdrum på en forholdsvis lille matrikel. Ejendommen er et godt eksempel på et historisk kulturmiljø, der viser en mindre københavnsk beboelses- og produktionsejendom med senere tilføjet butik mod gaden og den klare skelnen mellem den repræsentative, dekorerede gadefacade og den enkle og mere funktionelt betingede gårdside. Den kulturhistoriske værdi knytter sig også til forhusets traditionelle disponering. I de smalle huse, der ikke havde portgennemgang, som de større gårde havde, var der en gennemgang fra gade til gård med et trapperum bagest mod gården. Denne forstuegennemgang giver adgang til alle etager, der har den samme planløsning med sekundære rum som trappe, køkken og kammer mod gården og de større og finere stuer mod gaden. I køkkenerne på hver etage er de tidligere køkkenildsteder bevaret, hvilket har stor fortælleværdi. Typisk for bygningens opførelsestidspunkt er første sal med de højere vinduer, panelering og facadeudsmykning markeret som den vigtigste, dvs. beletagen – et træk, der blev færdigudviklet i rokokotiden fra ca. 1745-1770. De dekorerede blændingsfelter i facaden bærer med deres ornamentik med ranker, svungne bånd og rocailler ligeledes præg af rokokotiden. Herudover er facaden typisk for denne tid karakteriseret ved et ulige antal fag, et let fremhævet midterparti og et sidefag med adgang til forhus og gård. Butikkens ældre interiør med paneler, indklædte bjælker og listelofter er også en kulturhistorisk værdi som en fortælling om bygningens udviklingshistorie og senere tiders stiludtryk og indretningsidealer for butikker. De oprindelige og ældre bygningsdele og -detaljer har ligeledes kulturhistorisk værdi, idet de vidner om periodens udsmykningsideal og æstetiske præferencer; her kan nævnes stukkatur, paneler, fyldingsdøre og vinduer med profilerede poster, hhv. 1700-tals rundposte mod gaden og plane 1800-tals poste mod gården.

Den arkitektoniske værdi for forhuset knytter sig i det ydre til gadefacadens regelmæssige og taktfaste facadekomposition med rokoko-træk i den overordnede symmetri, den fremhævede midtrisalit, de udsmykkede blændingsfelter og den enkle, profilerede hovedgesims, der danner overgang til det teglhængte tag med muret rygning og traditionelt udførte og symmetrisk placerede kviste i en i øvrigt forholdsvis ubrudt tagflade. I det indre knytter den arkitektoniske værdi sig til de bevarede planløsninger, de små, men velproportionerede stuer med synlige bjælker, profilerede paneler, døre og vinduer. Den arkitektoniske værdi for baghuset knytter sig i det ydre til bygningens enkle og funktionsprægede facade, der afsluttes med en hejsekvist. I det indre knytter den arkitektoniske værdi sig til den åbne planløsning med ét stort rum pr. etage, de bevarede ildsteder, trappens placering langs sydgavlen, de ældre tømmerkonstruktioner og bindingsværksvægge og den generelt prunkløse indretning og materialekarakter, der kendetegner en funktionsbygning. For gårdrummet knytter den arkitektoniske værdi sig til det samlede gårdrum med facadernes prunkløse udtryk.

Læs videre om

• Havneadministrationen, København
• Møntergade 16, København
• Ved Stranden 12, København

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen