Torvet 13, Haderslev

Gavlhuset blev opført efter en stor brand i Haderslev i 1627, formodentlig i 1633, af husfoged Jürgen Petersen. Udvidelsen imod Højgade blev først opført som et halvtag omkring år 1720. Senere mellem år 1745 og 1756 blev muren tilføjet, så det blev en egentlig tilbygning. I 1829, da ejeren var bager Andreas Frederich Schmidt, blev gavlen mod torvet grundmuret, taget udført med halvvalm og muren udsmykket med friser. Langhuset imod Højgade er formodentlig opført af Anders Friedrich Schmidt i 1840'erne. Tidligere var bygningen blandt andet anvendt som staldbygning. I 1912 blev bygningen ombygget, og gulvet i den forreste del af bygningen blev sænket til gadeniveau. Dette betød at stueetagens vinduer, der før var korspostvinduer, blev ændret til store butiksvinduer. Samtidig blev den korte portbygning med gennemkørslen mellem nr. 13 og 14 opført og hoveddøren blev flyttet fra facaden og ind i portrummet. I 1931 blev gavlens halvvalm fjernet og den svungne gavl opført med alle detaljer. Ved en registrering i 1982 fremstod gavlhuset grønmalet med hvidmalede detaljer og grønmalede vinduer. Bindingsværket i gårdsiden var overpudset og gulmalet, og vinduerne var her rødmalede. I taget fandtes endnu to hvide skorstenspiber. Ved sammen registrering fremstod sidehusets mure gråmalede, og mod Højgade var begge indgangsdøre ældre, fyldingsdøre med overvindue. Alle vinduer var i facaden grønmalede, mens gårdsiden, der var gulmalet, havde rødmalede vinduer og døre. I tagryggen var, som i gavlhuset, to skorstenspiber.

Bygningen ligger midt i den ældre del af Haderslev, på et hjørne, hvor gavlen vender ud til Torvet, mens den østlige langside og en hertil sammenbygget sidelænge ligger langs med Højgade. Gavlhuset er opført i bindingsværk med grundmurede gavle og lodret bræddebeklædning af gavltrekanten mod syd. Bygningen er opført i to etager over en kælder og afsluttes af et heltag belagt med røde vingetegl, hvor der i den østlige tagflade ses tre kviste. Gavlen mod Torvet har en gråmalet sokkel, blåmalet mur og gavltrekanten er svungen. Gavlen prydes af hvidmalede detaljer i puds, herunder gesimsbånd, vinduesindfatninger og sålbænke, der strækker sig over to vinduesfag. Mod vest er gavlen forlænget i et portfag i to etager med et gennemgående portrum til baggården. Langsiden mod Højgade har en kraftig udkraget stokværksdeling, der deler tagfladen i to niveauer. Den nederste del af muren er pudset og har en trukket gesims, mens den øvre del har udskårede knægte under taget. Bindingsværket i anden etage har en lang overgangsrem og er kalket over stok og sten. Bindingsværket mod gården er med højstolper og sortmalet, mens tavlene er pudsede og gråmalede. Bygningens vinduer er alle hvidmalede men er meget forskelligt udført med en to, tre eller fire rammer, de fleste er nyere udført med koblede rammer mens andre har termoruder. I gavlen mod Torvet er i den nederste del fire store butiksvinduer med en mindre sprosseopdeling. Inde i portrummet findes et nyere indgangsparti, mens der indtil gården er en ældre, tofløjet og brunmalet port med stort overvindue og bevarede beslag. I gårdsiden findes en gråmalet dør med overvindue og foran denne er en støbt trappe med et ældre jerngelænder.

I det indre er gavlhuset indrettet til restaurant i nederste etage, mens de øvrige etager er indrettet til beboelse. Restauranten har store niveauspring, hvælvede lofter og alle overflader er nyere ligesom køkkenet mod gården er nyt. I de øvre etager ses tillige flere nye murgennembrydninger og mange nye overflader, herunder gipslofter og gipsvægge, linoleumsgulve eller finergulve og nye glatte døre. Dog er en ældre trappe, fyldingsdøre og bræddegulve bevaret. Hertil kommer at enkelte rum har synligt bjælkelag båret på knægte med bræddeloft og lister imellem. Kælderen er den bedst bevarede del af bygningen med spor efter et tidligere stort ildsted/bageovn, kampestensmure, berappede mure og teglstensgulve samt synligt bjælkelag i loftet med udskårne detaljer. Sidehuset er et grundmuret langhus i to etager med kælder. Taget er et heltag belagt med røde vingetegl og i den østlige tagflade ses en hejsekvist. Murene fremstår i blank, gul mur over en pudset sokkel. Mod gaden er to døre, den ene er en ældre fyldingsdør med overvindue og tre granittrin foran, den anden en nyere glasdør med en fransk altan foran. I gårdsiden findes to nyere døre og en udgravet kældernedgang. Bygningens vinduer er nyere, torammede vinduer udført med koblede rammer. Enkelte vinduer er etrammede herunder et par kældervinduer. Alle døre og vinduer er hvidmalede. I det indre er sidehuset indrettet med en bolig på hver etage. Grundplanen er nyere ligesom de fleste overflader, herunder finergulve, gipsvægge, gipslofter og glatte døre. Bjælkelaget er delvist synligt i lofterne. Kælderen er som i forhuset den bedst bevarede del af bygningen med pigstensgulv og berappede mure.

Den miljømæssige værdi knytter sig til bygningens prominente placering ved byens ældre torv, hvor den indgår i et samspil med de øvrige lignende to stokværk høje gavlhuse, der danner en helhed på Torvet. Hertil kommer det smalle gårdrum, som bygningen deler med nabobygningen Torvet 14. Gårdrummet fremstår delvist homogent grundet begge bygningers bevarede bindingsværk.

Torvet 13's kulturhistoriske værdi relaterer sig i det ydre til opførelsen som et to stokværk højt gavlhus i bindingsværk, der som bygningstype var almindelig i 1600-tallet, hvor mange danske købstader oplevede en opblomstring. Særligt gårdsidens karakteristiske højstolpekonstruktion er kendetegnende for perioden og er tillige engskarakteristisk i Sønderjylland, hvor det særligt blev anvendt på de mere anonyme gårdsider. Gavlens svungne form og rige dekorationer, der stammer fra 1931 repræsenterer en helt anden tid, der på daværende tidspunkt har været meget tilbageskuende, muligvis for at opnå en sammenhæng med de øvrige bygningers gavldekorationer. Gavlens udsmykning står i stor kontrast til bygningens øvrige facader, hvorved hierarkiet i anlægget let aflæses. Særligt det sammenbyggede sidehus afspejler ved den enkle materialeholdning uden dekoration og med hejsekvist at bygningen har været sekundær og anvendt til magasin, stald m.m. I det indre relaterer den kulturhistoriske værdi sig til de få bevarede materialer og bygningsdetaljer, såsom de synlige bjælkelofter, der bæres af knægte, som var en traditionel bygningsdetalje i 1600-tallets bindingsværks-bygninger. I kælderen knytter værdien sig tillige til de traditionelle og slidstærke overflader, herunder de kraftige mure i munke- og kampesten, teglstensgulvene samt den store bageovn, der vidner om bygningens tidligere anvendelse som bageri.

Den arkitektoniske værdi ved Torvet 13 knytter sig i det ydre til bygningens svungne gavl med de mange hvidmalede detaljer, der træder tydeligt frem i den pudsede mur. Hertil kommer gavlens overordnede symmetriske opbygning omkring gavlens midterakse, som tydeligt opfattes, selvom den vestlige del er gjort bredere grundet det tilføjede portfag. I stor kontrast til gavlen fremstår langsiden mod Højgade hvor både gavlhus og sidelænge er i fin harmoni med hinanden, grundet den afdæmpede materialeholdning og de røde, delvist ubrudte tagflader. Hertil kommer gavlhusets dekorerede knægte under tagskægget, der tildeler bygningen en elegant og taktfast rytme samtidig med at det opskalkede tag virker let og svævende over knægtene.

Læs videre om

• Haderslev tidl. Præstegård
• Slotskroen, Gram
• Torvet 13, Haderslev

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen