Troense gamle Skole

Troense blev etableret i løbet af 1700-tallet på initiativ af kammerherre Niels Juel på Valdemars Slot. Byen er et tidligt eksempel på en planlagt landbebyggelse anlagt som ramme om frugtavl, skibsfart, skibsbygning og uddannelse. Særligt står strukturen omkring Strandgade, Grønnegade, Troense Strandvej, Lodsvej samt den indre del af Slotsalléen stadig velbevaret med mange af de oprindelige huse, ligesom det også ses i Troense Gamle Skole. Skolen i Troense åbnede i 1790 for børnene i sømandssamfundet, næsten 25 år før den første almene danske skolelov blev gennemført i 1814. Forhuset var oprindelig indrettet til skolestue og lærerbolig. I sidehuset og baghuset var der henholdsvis undervisning og stald. I forhuset blev der senere indrettet to værelser i hver ende af tagetagen, disse er i dag nedrevet. Ind til 2007 lå det lokale søfartsmuseum samt postekspeditionen i ejendommen, herefter forhuset blev indrettet til bolig. Sidehuset benyttes i dag til tegnestue, mens baghuset står tomt. I forbindelse med indretningen af forhuset blev de eksisterende døråbninger forhøjet, og de eksisterende døre udskiftet med ældre døre fra Udenrigsministeriet i København, hvis fyldinger lignede de eksisterende.

I krydset mellem Slotsallé/Strandgade og Troense Strandvej/Grønnegade ligger Troense Gamle Skole på en hjørnegrund. Forhuset ligger parallelt med Strandgade, det fritliggende sidehus ligger parallelt med Grønnegade, mens baghuset ligger tilbagetrukket i haven, i skellet ind mod naboen, parallelt med sidehuset. Sidehuset er udvidet med en nyere, lav, vinkelformet tilbygning, der ikke er omfattet af fredningen. Imellem forhus og sidehus ses et grønmalet træstakit, mellem forhuset og nabohuset langs Strandgade er en muret, hvidkalket havemur over en sortmalet sokkel afsluttet med røde vingetagsten. Såvel havemur og stakit har låger i træ.

Forhuset er et fem fag langt længehus i bindingsværk opført med en rig tømmerkonstruktion. Bindingsværket står grønt opstolpet med hvidkalkede tavl over en sorttjæret sokkel på sorttjærede syldsten, fodremmen er kun delvist bevaret. Taget er halvvalmet med en høj rejsning og belagt med røde vingetagsten. Midt i rygningen ses en lanterne med en klokke og på hver side af denne en hvidkalket skorstenspibe med sokkel og krave. Mod gaden er en frontispice med ovalt vindue gennemskåret af en taggesims, herunder er den ældre, flammerede, tofløjede hoveddør. Placeret over hoveddøren er en sandstenstavle med inskriptionen ":TIL NYTTIGE KUNDSKABS UDBREDELSE BLEV DENNE SKOLE OP BYGT AARET 1790".

En brostensbelagt havegang og tre granittrin leder op til hoveddøren. Havefacaden står uden gesims. Mod haven er placeret en ældre sparrelagt dør. Alle vinduer er ældre, opsprossede og hvidmalede et- og torammede vinduer. Indvendigt i forhuset er træk af den ældre rumplan genkendelig med bevaret forstue og stue mod Strandgade. I stueetagen er der endvidere køkken/alrum og værelse mod haven og badeværelse i gavlen. Fra forstuen fører en ældre trappe op til den uudnyttede tagetage, hvor tagkonstruktionen og lanternes konstruktion står synlig. Dørhøjderne er forhøjet og står med nye gerichter og ældre dørblade med nye, håndsmedede beslag. Stueetagen er præget af en nyere istandsættelse udført med en overvejende traditionel materialeholdning med bræddegulve og kalkede vægge, med undtagelse i badeværelset samt i køkkenet, hvor gulvet er støbt i beton. Der er bevaret mange ældre bygningsdele, herunder bjælkelofter med loftsbrædder og profilerede loftsplader imellem, stukloft i den fine stue, samt greb, beslag, stormkroge og anverfere.

Sidehuset er et enetages, grundmuret, hvidkalket længehus med omløbende taggesims. Huset står på en sortmalet, pudset sokkel. Taget er et heltag belagt med røde vingetagsten, og i rygningen ses en hvidkalket skorstenspibe med sokkel og krave. På gadesiden er gesimsen udført som en sparrenkopgesims. Den centralt placerede gadedør nås via to granittrin og udgøres af en ældre, grønmalet, tofløjet fyldingsdør med tre overvinduer. Syd for hoveddøren har vinduerne murede sålbænke, mens vinduerne nord for døren har en sålbænkgesims. I nordgavlen er en ældre, sparrelagt dør og mod haven en dør magen til hoveddøren med enkle gelændre i jern. Vinduerne mod er ældre men af varierende type og udgøres dels af korspostvinduer med todelte underrammer og dels af torammede, opsprossede vinduer. I gavltrekanterne er nyere, men traditionelt udførte, vinduer, og her er også et lille, nyere, kvadratisk vindue. Indvendigt er sidehuset disponeret med en gennemgående forstue, hvorfra der er adgang til to gennemgående rum på hver side med synlige bærende trækonstruktioner.

I den nordre gavl er indrettet et nyere tekøkken og toilet, mens der fra den søndre gavl er adgang til den nyere tilbygning. Fra forstuen er der adgang til tagetagen via en ældre trappe i træ med drejede balustre og startmægler. Tagetagen er indrettet til et stort rum, der er åbent til kip, med et nyere bræddegulv og plane skunkvægge og tagflader. I stueetagen er gulvene ældre bræddegulve, i forstuen er der støbt gulv og i toilettet vinylgulv. Lofterne i stueetagen er bjælkelofter med ældre loftsbrædder imellem. Dørene er nyere døre, nogle dørblade mangler og nogle døre er blændede. Vinduerne er udført med forsatsruder. Der er bevaret ældre beslag, greb, gerichter, stormkroge og anverfere.

Baghuset er et enetages længehus opført i sorttjæret bindingsværk med hvidkalkede tavl på en fodrem over en sortmalet sokkel af syldsten. Taget er stråtækt og halvvalmet med halmmønning, og i rygningen er en muret skorstenspibe med sokkel og krave. På havesiden ses en tagskægskvist med høgab samt fire ældre revledøre, hvoraf nogle er todelte. Tagskægskvisten og overgavlene er beklædt med brædder. Bygningens sider fremstår overvejende lukkede, dog ses der enkelte, ældre vinduer i forskellige formater. Vinduerne er grønmalede ligesom med bræddebeklædningerne. Alle døre er tjæret sorte. Indvendigt er baghuset indrettet til stald. Stalden er åben op til tagkonstruktionen, der er fritliggende bjælker og synlige søjler, og der ses afskårne suler. Murene står kalkede og bindingsværkskonstruktionen er synlig på indersiden. Den tidligere opdeling med båse og fire staldrum er bevaret sammen med et lille, muret aflukke. Gulvene udgøres af pigstensbelægning og stampet jord, og visse steder er de støbt i beton. Døre og vinduer har bevaret ældre beslag, greb, stormkroge og anverfere.

Den miljømæssige værdi ved Troense Gamle Skole knytter sig til ejendommens centrale beliggenhed i krydset, hvor Troenses oprindelige hovedgader mødes. Hertil kommer ejendommens disponering med forhuset beliggende parallelt med Strandgade og sidehuset og baghuset placeret vinkelret herpå, hvilket er et gennemgående træk for de fleste oprindelige ejendomme i Troense. Troense Gamle Skole udgør således en væsentlig del af det samlede, velbevarede landsbymiljø i Troense.

Den kulturhistoriske værdi knytter sig i det ydre til ejendommen som en integreret del af fortællingen om Troenses kulturhistorie, hvor skolens tidlige opførelse og eksklusive udførelse vidner om et velhavende og velfungerende landsby- og søfartssamfund, der prioriterede en repræsentativ skole højt. Dette kan aflæses i, at detaljeringsgraden er særlig fornem mod Strandgade og Grønnegade. Forhuset står som den fineste bygning med høj tagkonstruktion, rig tømmerkonstruktion, lanterne, frontispice og fint detaljeret hoveddør ud mod Strandgade, hvilket vidner om såvel bygningens funktion som dens vigtighed som repræsentativ bygning. Også sidehuset, der tidligere var undervisningsbygning, er udført med en fornem sparrenkopgesims ud mod den fine Grønnegade, der husede mange skipperhuse. Skolens vigtighed ses også, i at de to bygninger er udført med tegltag, mens den stråtækte stald lå tilbagetrukket fra vejene. I kontrast hertil står stalden med sine overvejende lukkedes sider med enkelte små vinduer, revledørene og læsselugen, der peger på bygningens funktionsbetingede oprindelse. Hertil kommer bindingsværkskonstruktionerne, hvis righoldige konstruktioner med stormranker er karakteristiske for Fyn samt de ubrudte tagflader, de ældre vinduer og døre, der ligeledes vidner om bygningernes alder og funktion. Bygningernes udformning og placering tegner dermed et klart aflæseligt hierarki bygningerne i mellem, der også understreges i bygningernes indre i kraft af materialeholdningen og i interiørernes detaljeringsgrad.

Den kulturhistoriske værdi knytter sig i det indre således til de genkendelige ældre grundplaner og bygningsdele, herunder bræddegulve, pigstens- og jordstampede gulve, bjælkelofter med loftsbrædder og listebeslåede loftsplader imellem, synlige konstruktioner, trapper og døre samt til staldens båse.

Troense Gamle Skoles arkitektoniske værdi knytter sig til de enkelte bygningers klart definerede og velproportionerede former med ubrudte tagflader samt til deres indbyrdes beliggenhed og hierarki, der kan aflæses i bygningernes materialeholdning og detaljeringsgrad. Hertil kommer facadernes taktfasthed og symmetri i såvel forhus, sidehus og baghus, hvilket tilsammen giver en sammenhængende og helstøbt ejendom. Særligt fremstår hovedhuset særegent elegant og karakterfuldt med sit stejle, høje tag der prydes af lanterne, skorstenspiber og frontispice.

Læs videre om

• Strandgade 19, Troense
• Ventepose Vandmølle, Bregninge
• Vestergade 45, Svendborg

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen