Vestergade 45, Svendborg

L. Lange & Co.s Jernstøberi blev grundlagt i 1850 og var i begyndelsen en lille virksomhed, men allerede i 1853 kunne man udbyde kakkelovne, butiks-, stald- og kældervinduer samt øvrigt bygningsstøbegods til salg. Virksomheden voksede og bygningen Vestergade 45 blev opført i 1860 og rummede både privatbolig, kontorer og værkstedstedslokaler. Vestergade 45 blev tegnet af arkitekt Jens Eckersberg. Støberiet blev løbende udbygget til en omfattende virksomhed udbredt over et stort område. I forbindelse med virksomheden opførte man også arbejderboliger. Jernstøberiet fungerede frem til 1987, men i dag er størstedelen af bygningerne nedrevet. Nabobygningen, Vestergade 47, der også var opført som industribygning, og arbejderboligerne på Margrethevej findes bevaret endnu. Jernstøberiets bygninger huser i dag Svendborg Vandrerhjem.

Vestergade 45 ligger ved den gamle indfaldsvej fra vest i det centrale Svendborg. Bygningen ligger i husrækken ud til et vejkryds, der danner en åben plads, omkring hvilken der ligger andre store bygninger. Vestergade 45 fungerer ligesom Vestergade 47 i dag som Vandrerhjem.

Vestergade 45 er en ni fag lang, toetages, grundmuret bygning, der hviler på en sokkel af granitsokkelsten og bærer et helvalmet, let opskalket tag, hængt med røde vingetegl. I rygningen sidder to hvidkalkede skorstenspiber med sokkel og krave. Der er nyere tagvinduer i begge tagflader og to kviste mod gården. Mod nabobygningen afsluttes taget af en muret kam. Facadens tre midterfag er let fremhævet og det røde, blanke murværk er prydet med detaljer af gule mursten, herunder hovedgesimsens murbort, brystningspartierne samt aftrappede bånd over stueetagens tre midterste fag. I midterste fag sidder hoveddøren i en rundbuet åbning. Døren er en ældre, tofløjet fyldingsdør med opsprosset overvindue. Hoveddøren er hvidmalet og foran er en støbejernstrappe med to trin. Facaden er endvidere prydet med et løvehoved og udluftningsriste af støbejern. Alle vinduer er ældre store metalvinduer, hvor stueetagens vinduer er rundbuede og anden etages vinduer er tilspidsede. På gårdsiden er Vestergade 45 opbygget på en lignende måde, her er murværket dog pudset og gulkalket og fremstår uden anden udsmykning end et glat etagebånd samt en muret, hvidkalket hovedgesims. Gennem en ny glat dør er der indgang til Vestergade 45 fra portgennemkørslen i nabobygningen Vestergade 47. Stueetagen er præget af en åben grundplan med et stort, gennemlyst rum og et rum, der er afdelt mod gården. Der er gulvtæpper på gulvene og væggene er ligesom lofterne beklædte med gipsplader og er hvidmalede. Af ældre bygningsdele er der bevaret ældre eller traditionelt udførte brystningspaneler, fyldingsdøre med ældre beslagværk og gerichter samt en ældre forsatsdør med sprosseværk, kulørt glas og overvindue. Via en nyere betontrappe er der adgang til anden etage, der har en lignende planløsning som stueetagen. Disse rum præges overvejende af nyere overflader og installationer. Loftetagen er i nyere tid indrettet til en privat lejlighed og præges derfor af en nyere indretning.

Den miljømæssige værdi ved Vestergade 45 knytter sig i det ydre til bygningens placering ud til krydset mellem Vestergade, Tinghusgade, Viebæltet og Johannes Jørgensens Vej, hvor de øvrige næsten samtidige bygninger, Vestergade 47 og Retsbygningen danner en markant indkørsel til Svendborgs centrum. Hertil kommer de lighederne mellem de to fabriksbygninger Vestergade 45 og 47, der knytter sig til bygningernes udformning i murværk, den taktfaste faginddeling og de store støbejernsvinduer, hvilket skaber en god sammenhæng i husrækken.

Den kulturhistoriske værdi ved Vestergade 45 knytter sig i det ydre til bygningens udformning i blankt murværk og de store støbejernsvinduer, der er typisk for datidens industribyggeri. Også de kontrasterende murede dekorationer i gule sten er et tidstypisk træk, hvor størstedelen af alle bygninger blev udført med en eller anden form for dekoration. I kontrast hertil står den enkle gulkalkede bagside, hvorved facaden med sine dekorationer kommer til at fremtræde yderst repræsentativ. Hertil kommer bygningsdele og dekorationer af støbejern, herunder løvehovedet og trappen, der henviser til det sortiment som jernstøberiet allerede i 1860 har kunne tilbyde sine kunder.

I det indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til de store, delvist gennemlyste rum, der rummede produktionen, og hvor de store vinduer har givet et rigt lysindfald til arbejdet.

Den arkitektoniske værdi ved Vestergade 45 knytter sig i det ydre til den regulære bygningskrop, hvor den taktfast inddelte facade indpasser sig harmonisk i Vestergades husrække. Hertil kommer bygningens overordnede symmetri, de murede dekorationer og det opskalkede tag, der løfter bygningen og giver den et vægtigt og værdigt udtryk.

Læs videre om

• Anne Hvides Gård, museet, Svendborg
• Dronningholmsvej 72, Svendborg
• Skjoldemose, Stenstrup

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen