Turup Sprøjtehus, Haarby

Turup er en udflytterlandsby fra middelalderen, der gennemgik en meget dynamisk og typisk udvikling fra at bestå af 12 gårde og 8 huse i 1600 til 12 gårde og 104 huse i 1903.

Turup Sprøjtehus blev opført i 1866. Huset blev brugt til at opbevare landsbyens offentlige brandsprøjte, som det ved lov var blevet pålagt alle landets kommune at erhverve i 1861. I landsbyfællesskabets tid var det landsbyerne selv eller de private godser, der havde ansvaret for hjælpeforanstaltninger i forbindelse med ildebrand. Men med fællesskabets opløsning overgik ansvaret primært til en statslig forsikring, og med Brandpolitiloven i 1861 blev dette ændret; idet hver kommune selv skulle anskaffe sig en offentlig brandsprøjte, ligesom de enkelte ejendomsbesiddere skulle sørge for at anskaffe brandmateriel i form af eksempelvis stiger og spande. Skønt Brandpolitiloven ingenting nævnte om opbevaringen af brandsprøjtematerialet opførte over halvdelen af de fynske sognekommuner sprøjtehuse, der oftest placeredes på landsbyernes fælles grund – og gerne ved gadekæret. Fra 1861 til 1866 anvendte man kirkens våbenhus til opbevaringssted for brandsprøjten indtil provstesynet ikke længere tillod dette.

Allerede i 1957 havde frilandsmuseet Den Fynske Landsby lavet en aftale med beboerne i landsbyen Turup om at kunne købe deres sprøjtehus på et senere tidspunkt. Da tiden kom og Den Fynske Landsby fik mulighed for at fuldføre aftalen, ville beboerne i Turup dog gerne beholde deres sprøjtehus som et samlingspunkt og et minde om dengang, hvor langt flere af samfundets funktioner var lagt i de enkelte små landsbyer. Turup fik lov til at beholde sit sprøjtehus, som blev fredet i 1986. Ved samme lejlighed blev porten fornyet og hængslerne ført over på de nye portfløje. Den Fynske Landsby valgte i 1988/89 at bygge en tro kopi af sprøjtehuset, som det så ud ved dets opførelse i 1866. På Fyn findes endnu 33 bevarede sprøjtehuse fra 1800-tallet.

Turup Sprøjtehus ligger ved østsiden af gadekæret i den vestfynske landsby Turup. Turup Sprøjtehus er en lille fritliggende, grundmuret bygning, opført i flensborgsten med rødt teglhængt heltag og ubrudte tagflader. Facaderne er hvidkalkede og udsmykkes af rundbuede sparenicher med markerede vederlagssten samt en omløbende, muret gesims, der er aftrappet i langsiderne og flad i gavlene. Øverst i begge gavltrekanter er en halvrund åbning. I nordgavlen er en nyere, men traditionelt udført, tofløjet revleport med ældre beslag. Porten er malet grøn. Indvendigt består Turup Sprøjtehus af ét rum med jordgulv, kalkede ydervægge med synlige nicher og fritliggende bjælker, der giver udsyn til det understrøgne tagværk.

Den miljømæssige værdi ved Turup Sprøjtehus knytter sig til bygningens beliggenhed ved siden af gadekæret, hvor den er med til at opretholde fortællingen om landsbyens kulturmiljø.

Den kulturhistoriske værdi ved Turup Sprøjtehus knytter sig til den lille fritliggende bygnings placering med porten ud mod gaden, som gjorde det muligt let at tilgå brandsprøjten i sprøjtehuset i tilfælde af brand i landsbyen. Hertil kommer den nære beliggenhed til gadekæret, hvorfra man hurtigt har kunnet hente vand til påfyldning af brandsprøjten. Endvidere er bygningen en typisk repræsentant for de mange sprøjtehuse, der blev opført i de fynske landsbyer efter, at der d. 2. marts 1861 kom en ny brandpolitilov, som pålagde den enkelte kommune ansvaret for det lokale brandslukningsarbejde. Endvidere er der kulturhistorisk værdi ved sprøjtehusets opførelse af flensborgsten, der er en smallere og kortere teglsten end en normal teglsten. Valget af flensborgsten genfindes i mange af de øvrige sprøjtehuse på Fyn. Nicherne i sprøjtehusets vægge skyldes formentlig, at man dermed kunne spare på murstenene – i alt krævede det cirka 400 færre sten at bruge denne fremgangsmåde.

I det indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til bygningens ene åbne rum, der har været velegnet til at rumme sprøjtevognen og den tilhørende brandslange. Hertil kommer, at bjælkelaget er skråt afskåret på hver side af ydermuren med en tværbjælke lagt oven på disse for at hæve frihøjden til brandsprøjten.

Den arkitektoniske værdi ved Turup Sprøjtehus knytter sig til det lille sluttede bygningsvolumen, hvis eneste dekoration er de rundbuede sparenicher og den omløbende gesims. De lukkede sider og de ubrudte tagflader giver umiddelbart bygningen et lidt kompakt udtryk, men dette opvejes dog til fulde af det let opskalkede heltag og de regelmæssigt placerede, let tilbagetrukne sparenicher med markerede vederlagssten, som understreger bygningens symmetri og elegance. Endelig giver den enkle farvesætning sprøjtehuset et særdeles helstøbt og karakterfuldt udtryk.

Læs videre om

• Dreslettevej 5
• Flenstofte, Dreslette
• Toldkammerbygningen, Assens

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen