Toldkammerbygningen ligger på Nordre Havnevej 19 i Assens Kommune. Bygningen er fredet og har en tinglyst bevaringsdeklaration.

Bygningshistorie

I år 1475 forbød Christian I sine landsmænd at eksportere varer direkte til Tyskland. Ville man handle med tyskerne, måtte de bevæge sig til Kolding, Ribe eller Assens og selv bringe de fortoldede varer hjem. Formålet var at skabe levedygtige markeder, hvor Danmarks største eksportartikel, studene, kunne kontrolleres. I den sene middelalder havde kongerne dog ikke altid magt, som de havde agt, og markederne i Ribe og Kolding sygnede hurtigt hen. Assens nåede endog ikke at etablere et stabilt marked, og byen forblev overfartssted for de fynske og østdanske stude. Der er i dag ingen synlige spor efter det første fortoldningssted i Assens. Det nuværende forhus blev opført som toldbygning i 1834. Bygningen blev dog hurtigt for lille og i 1845 blev sidehuset opført. Den udvidede plads gav købmændene mulighed for oplagring af varer i toldkammeret, og dermed kunne de udskyde toldbetalingerne.

Sømandsforeningen for Assens og Omegn blev stiftet i 1890. I tidens løb havde foreningen fået samlet en lang række maritime genstande, og da toldstedet blev nedlagt, rykkede sømandsforeningen ind i toldbygningen i 1973 og åbne museum. Siden har Museum Vestfyn overtaget bygningen og driver nu museum.

Beskrivelse

Toldkammerbygningen ligger midt på Assens havnekaj, med facaden ud til havnebassinet, der er forbundet med Lillebælt.

Bygningen er grundmuret og består af et toetagers forhus og et tilbygget sidehus i én etage. Alle mure er pudsede og gulkalkede over en lav, sorttjæret sokkel og afsluttes mod tagfladerne af hvidtede gesimser. Taget på forhuset er halvvalmet, stejlt tag, hængt med røde vingetegl og i rygningen ses to skorstenspiber i gul, blank mur. Sidehuset har et heltag med lav hældning og er beklædt med tagpap. Hovedindgangen er placeret i forhusets midterste fag og består af en ældre, tofløjet fyldingsdør med vifteopsprosset, rundbuet overvindue. Over døren ses et skilt med Dannebrug og navnetræk TOLDBODHUS. I bygningens nordlige gavl findes en ældre, tofløjet, bræddebeklædt port under et fladbuet stik. I sidehuset findes en enkel revledør i den sydlige langside. Toldbygningens vinduer er hovedsageligt ældre og består mestendels af rundbuede korspostvinduer i stueetagen, mens vinduerne i forhusets førsteetage er torammede. Dog findes der i forhusets sydlige gavl etrammede, småtopsprossede vinduer under fladbuede stik samt en revleluge og en hejsebom øverst oppe. Alle døre og vinduer er malet mørkegrønne og vinduerne har grønmalede skifersålbænke. På forhusets mur ses tillige en hvidkalket tavle med en markering af Vandflod. 13. Nvbr. 1872.

I det indre er den oprindelige grundplan i store træk bevaret. I forhuset findes en centralt placeret ligeløbstrappe og omkring denne er kontorer på begge etager, samt i stueetagen et lasterum ved den store port. På førsteetagen er et mindre køkken og et toilet samt en trappe til tagetagen. Tagetagen er uudnyttet og her ses et ældre hejseværk. I sidehuset er en åben plan, med store opbevaringsrum og åbent til kip. Materialeholdningen er overvejende traditionel med bræddegulve i forhuset, støbte gulve i lagerbygningen og samtlige vægge og lofter er pudsede. I forhuset er der tillige oprindelige bygningsdele og -detaljer, herunder fyldingsdøre med gerichter, hængsler, greb og navnetræk, helpaneler på førsteetagen mod facaden, indbyggede skabe, en rundbuet ovnniche samt balustre og mægler omkring den originale hovedtrappe. Der er forsatsruder foran alle vinduer, og i sidehuset er der tremmer for vinduerne.

Miljømæssig værdi

Toldkammerbygningens miljømæssige værdi knytter sig til den markante og solitære placering på havnen i forbindelse med havnebassinet, hvor bygningen indgår som en væsentlig del af det tidligere officielle havnemiljø.

Kulturhistorisk værdi

Den kulturhistoriske værdi knytter sig overordnet til bygningen som en værdig repræsentant for Danmarks tidligere toldkammer-bygninger. Den oprindelige funktion ses tydeligt i bygningens form, placering og orienteringen mod havnen, således at tolderne kunne spejde efter indkomne skibe. Bygningen vidner herved om statsmagtens tidligere tilstedeværelse og opsyn med varetrafikken samt opkrævning af told og afgifter på de varer, som skibene medbragte. Nordgavlens portåbning og direkte forbindelse til sidehusets store opbevaringsrum påviser, at man kunne laste og losse gods, som skulle fortoldes. Det samme gør sig gældende for lugen og hejsebommen i sydgavlen med det tilhørende hejseværk på loftet. Bygningens udseende er typisk for de toldboder, der blev bygget fra 1830'erne og frem til ca. 1860. Toldboderne fra denne periode havde et senklassicistisk præg med kalkede facader, valmede tage og rundbuede vinduer og de var ofte opført i to etager. Bygningstrækkene er tillige kendetegnende for klassicismen og for arkitekten Jørgen Hansen Koch, der i tiden var en af de førende arkitekter i landet, og havde stor indflydelse på bygningskulturens udvikling i landet i midten af 1800-tallet.

I det indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til den ældre planløsning, der opdeler toldernes kontorer i forhuset fra selve varelageret i sidehuset. Rummenes funktioner afspejles foruden af deres placering og proportionering også i deres materialeholdning. Forhuset fremtræder med glatpudsede vægge, bræddegulve og oprindelige fyldingsdøre med navnetræk, paneler, svungen mægler ved trappen og indbyggede skabe samt en rundbuet ovnniche i det der var Toldcontrollerens kontor. I modsætning har sidehuset større åbne og højloftede rum og her er slidstærke overflader, et ekstra lag puds i den nederste del, for at tage den store belastning og tremmer for vinduerne samt i det sydøstlige hjørne et lille lukket rum hvor det tidligere retirade lå.

Arkitektonisk værdi

Toldbygningens arkitektoniske værdi relaterer sig til den solitært beliggende og klart definerede, sluttede bygningskrop, der fremtræder velproportioneret og symmetrisk. Den overvejende symmetriske komposition underbygges af hovedindgangens placering midtfor og af vinduestakten. Vinduernes forskelligartede udformning skaber en forskel mellem de to etager, og hermed dannes en horisontal deling af det ellers vertikalt stræbende volumen. Hertil kommer den enkle farveholdning, som adskiller de forskellige bygningsdele fra hinanden. At sidehuset er opført i én etage og har et relativt fladt tag gør, at det underordner sig forhuset, og dermed er det oprindelige, velproportionerede forhus stadig i fokus. Den arkitektoniske værdi i det indre knytter sig primært til forhusets symmetriske grundplan og til de gennemgående ensartede velbevarede døre, hvis farveholdning lader dem træde frem i de enkle rum. Hertil kommer førstesalens helpaneler, der findes på hele ydervæggen mod facaden.

Videre læsning

Læs videre om

Se alle artikler om

Eksterne links