Bågø Fyr

Bågø Fyr, der er Danmarks tredje ældste fyr, blev opført i 1816 efter tegninger af Poul de Løwenørn. Fyret var et anduvningsfyr udstyret med olielampe og et tågesignal i form af en klokke anbragt uden for øverste vindue på sydsiden af tårnet. Klokken blev taget ned i 1932 og foræret til Bågø kirke. I 1847 blev der monteret et spejlapparat med sideralspejl. I 1878 fik fyret et fast linseapparat og en kasseret fyrhat fra Kronborg slot. I 1931 blev fyret tændt som Blaugasfyr. I 2002 blev klokken geninstalleret i Bågø Fyr.

Den tidligere fyrgård, der lå lige bag fyret, blev revet ned i 1942.

Bågø Fyr ligger på den sydvestlige spids af Bågø i Lillebælt. Fyret er et 8 meter højt anduvningsfyr opført som et grundmuret, kvadratisk tårn. Tårnet, der er hvidkalket, står på en sort sokkel og afsluttes af en retkantet hovedgesims. På taget, der omkranses af et værn i jern, står en ottekantet fyrhat med farvet glas. Fyrets traditionelt udførte vinduer er étrammede og opsprossede med rundbuet overkarm. Fyrets to hoveddøre er traditionelle fyldingsdøre hver med et rundbuet, opsprosset overvindue. På fyret står årstallet 1816 i smedejern, og et mærke, der markerer stormfloden i 1872, er malet på sydsiden.

I det indre har fyret bevaret sine oprindelige etager med bræddegulve og synligt bjælkelag, der er delvist forstærket af H-bjælker i jern. Tagetagens loft er et kappehvælv forstærket af H-bjælker i jern. I det indre er den oprindelige klokke, der fungerede som tågesignal, ophængt. Fyrets trapper er dels ligeløbstrapper i træ, og dels en spindeltrappe i træ med værn af smedejern. I fyrhatten er lanternen bevaret.

Den miljømæssige værdi ved fyrtårnet knytter sig til den solitære og markante beliggenhed på den sydvestlige spids af Bågø, hvorfra der er vid udsigt over den sydlige del af øen og Lillebælt. Den miljømæssige værdi knytter sig endvidere til fyret som genkendeligt pejlemærke for sejlende.

Bågø Fyrs kulturhistoriske værdi knytter sig til funktionen som anduvningsfyr med klokke for skibstrafikken i Lillebælt samt til fyrets relativt beskedne størrelse, der vidner om, at fyret er et af Danmarks ældste. I både det ydre og i det indre knytter den kulturhistoriske værdi sig ligeledes til de bygningsdele, der fortæller historien om funktionen som fyr, herunder selve bygningsformen, fyrhatten, lanternen, værnet om lanternen, klokken og trapperne.

Fyrets arkitektoniske værdi knytter sig til dets solide, monolitiske fremtræden med få, mindre vinduesåbninger. Hertil kommer den kvadratiske grundform, der sammen med den markante gesims, værnet og lanternen understreger det rationelle og samtidig monumentale udtryk. Det enkle, nøgterne formsprog understreges af den traditionelle farveholdning samt de få detaljer, der begrænser sig til årstallet 1816 i smedejern samt markeringen af stormflodens højde i 1872.

Læs videre om

• Apoteket, Assens
• Korsgade 22, Assens
• Madam Bundsens Hus, Assens

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen