Tvedes Stiftelse, København

Den ældre del af Vesterbro er primært bygget på opfyld efter de store bybrande i 1728 og 1795 samt Københavns bombardement i 1807. Fra Vesterport gik landevejen, den nuværende Vesterbrogade, som også dengang var en vigtig hovedindfaldsvej til og fra byen. Langs Vesterbrogade opstod flere værtshuse, lyststeder og landevejskroer, herunder Sorte Hest. Demarkationsterrænets frigivelse i 1852 muliggjorde en støt stigende byggeaktivitet og i Vesterbro ændrede langsomt karakter fra landområde til by. Vesterbro er et af de kvarterer i København, der rummer flest stiftelser, som hovedsageligt er opført i perioden 1870-1900, herunder Tvedes Stiftelse. Tvedes Stiftelse er oprettet 10.08.1878 af brygger Hans Jørgen Tvede og dennes hustru, Birgitte Frederikke Tvede, med det formål at stille en fribolig eller penge til rådighed for værdige, trængende mænd og kvinder. Forhuset er opført samme år, som stiftelsen blev oprettet. Hans Jørgen Tvede grundlagde Tvede Bryggerier i 1952, der i 1880erne var en af nordens største hvidtølsbryggerier.

Tvedes Stiftelse ligger på Vesterbrogade med kig ned ad Amerikavej. Ejendommen er sammenbygget med nabobygningen mod øst og står med fri gavl mod vest. Bag forhuset er et mindre gårdrum, hvor der er et baghus, der ikke er omfattet af fredningen. Tvedes stiftelse er grundmuret med syv fag i fire etager over en kælder. Bygningen hviler på en sokkel af granit og afsluttes af et skiffertag med fire skorstenspiber i rygningen. I begge tagflader er to kviste samt nyere ovenlysvinduer. Centralt i facaden er en nyere, traditionelt udført, rødmalet, tofløjet fyldingsdør med ruder i de øverste fyldinger. Over døren er en plade med et portrætrelief af Hans Jørgen Tvede. Facaden er i rød blankmur. Murværket i stueetagen er nyere med et hvidpudset bånd. Mellem stueetagen og første sal er en kordongesims i cement og et smallere bånd ses i etageadskillelsen mellem første- og anden sal. Facaden afsluttes af en gesims i cement, hvilende på volutter. Vinduerne er tilbagetrukket i murplanet, og de yderste fag og det midterste er ligeså. Murværket er prydet med blændingsfelter og savsnitsfriser under vinduerne, der sidder under fladbuede stik. Under vinduerne ses murede sålbænke med cement. Vinduerne er ældre korspostvinduer, hvoraf flere har ældre glas. Stueetagen har nyere butiksvinduer og døre. Gårdsiden er ligeledes i blank mur og afsluttes af en sparrenkopgesims. Vinduerne er ældre korspostvinduer med todelte underrammer, der sidder under fladbuede stik. Vinduerne i de yderste fag er trefagsvinduer og kældervinduerne er torammede. Der er en nyere, pladebeklædt dør med et ældre overvinduer. Alle vinduer og døre på både gade- og gårdside er brunmalede. I det indre er der butik i stueetagen, og i det øvrige er to lejligheder på hver etage, hvor de øverste lejligheder strækker sig op i den udnyttede tageetage. Lejlighederne har en traditionel disponering med en mindre gang, stue mod gaden og værelse og køkken mod gården. Der er ældre og traditionelt udførte bræddegulve, nyere parketgulve, pudsede vægge, murnicher og pudsede lofter. Dørene er overvejende ældre fyldingsdøre med ældre gerichter og beslag, og vinduerne er ældre, hvoraf enkelte har trukket glas. Der er desuden bevaret køkkentrappe og hovedtrappe med balustreværk og håndliste. Kælderen har støbt gulv og rå vægge. På spiseloftet er fast undertag samt skorstenskerner synlige.

Den miljømæssige værdi knytter sig til nærheden af det tidligere Tvedes Bryggeri, der i dag er andelsboliger, da de to byggeriers historier er tæt sammenbundne. Hertil kommer ejendommens beliggenhed på Vesterbrogade, hvor forhuset indgår som en integreret del af husrækkens blandede ældre bebyggelse.

Den kulturhistoriske værdi knytter sig til forhusets tidstypiske fremtræden med historicismen som herskende stilideal, hvilket ses i den blankmurede rødstensfacade med de mange murdetaljer, herunder stik, friser og blændinger samt detaljerne i cement, der blev et populært materiale i tiden og blev brugt til at mime sandsten. Hertil kommer korspostvinduerne uden tværsprosse, der ligeledes er kendetegnende for perioden, samt portrætrelieffet af bygherren over døren. Facaden udgør et fint eksempel på historicismens stil, der prægede arkitekturen i København sidst i 1800-tallet. Hertil kommer forskellen mellem den repræsentative forside, der står i kontrast til den mere prunkløse gårdside. Endelig har skorstenspiberne kulturhistorisk værdi, da de vidner om ildstedernes nødvendighed. Den kulturhistoriske værdi knytter sig i det indre til den traditionelle disponering, hvor en forstuegang leder til hovedtrappen, der forbinder etagerne. Hertil kommer de enkelte lejligheders planløsninger med stue mod gaden og kammer og køkken mod gården. De relativt beskedne lejligheder vidner om deres formål som bolig for værdigt trængende. Hertil kommer de ældre overflader, bygningsdele og -detaljer, der vidner om bygningens alder. Endelig har kontrasten mellem hovedtrappen med balustreværk og den mere jævne køkkentrappe kulturhistorisk værdi, da de viser den hierarkiske forskel på den repræsentative indgang til lejlighederne og den funktionsprægede udgang til gården.

Den arkitektoniske værdi knytter sig for forhusets ydre til den grundmurede bygningskrop med det klare facadesprog og symmetriske komposition. Facaden i blank mur giver ejendommen en stoflig struktur, der sammen med gesimser, bånd og tilbagetrukket murflader tildeler facaden en levende reliefvirkning, der både fremhæver detaljerne og helheden. Korspostvinduernes proportioner er nøje afpasset til facadens komposition og bidrager overordnet til det veludførte facadeskema. Hertil kommer gårdsidens prunkløse udtryk, den enkle vinduessætning og farveholdning. I det indre knytter den arkitektoniske værdi sig til lejlighedernes velproportionerede stuer og traditionelle planløsninger, hvor de fint forarbejdede og snedkerdetaljer diskret, men elegant, viser den håndværksmæssige tradition og datidens stilmæssige ideal, hvilket især ses i fyldingsdørene og vinduerne.

Læs videre om

• Astronomisk Laboratorium, København
• Ny Kongensgade 3, København
• Ny Vestergade 11, København

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen